Havenyt uge 16

Af Heidi Kirk Nissen, redaktør af Havenyt.dk, Havenyt.dk

Ugen starter med flot forårsvejr, og det er om at nyde solen. Allerede onsdag kommer en koldfront forbi med lavere temperaturer, blæst og regn, slud og hagl. Nattefrosten dukker også op igen, og jordtemperaturen vil atter dale efter at have været oppe over 8 grader mange steder.

Det er et typisk omskifteligt aprilvejr som får haveejere til at vakle mellem, hvad de kan gøre nu, og hvad der bør vente, og man må indrette sig efter forholdene i sin have og sit temperament.

Ramsløg er begyndt at dukke frem. Dyrker man dem i haven, skal man være opmærksom på, at de kan sprede sig. Foto: Heidi Kirk Nissen

Trods de skiftende vejrforhold vokser det løs ude i haven. Lige nu er det purløg, ramsløg, løvstikke og de første rabarber, som man kan nyde smagen af. Måske også den vilde løgkarse til pesto. Hvor timian, rosmarin og salvie har overlevet vinteren, kan der også stadig høstes af dem. Og så er der de sidste porrer, rodfrugter og de nye kålskud, som er på vej og snart kan bruges i for eksempel wokmad.

Nødvendig prioritering af havearbejdet

Vejret er solrigt, men det vil senere på ugen blive køligt om natten, og der vil komme let frost i flere dele af landet. Meget havearbejde kan laves, men jordtemperaturen er stadig til den kolde side mange steder. Det kan give lidt utålmodighed, da der er meget, som haveejerne gerne vil have i jorden, men det er fornuftigt at vente, til den er varm nok.

Det gælder eksempelvis stikløg, kartofler og de frø, der spirer godt omkring de 8 grader, som jordtemperaturen forhåbentlig snart når op på igen, efter at den tager et lille dyk i den kommende tid.

Se jordtemperaturen og en prognose for den i din kommune >

Men der er meget andet havearbejde, som kan udføres. Der skal ryddes op i staudebede, beskæres roser og lavendler, og den langhårede græsplæne kan slås for anden eller tredje gang. De forkultiverede planter skal pottes om og måske komme på dagsophold i drivhuset.

Der er rigtig meget at gøre, og det handler om at prioritere, så man får gjort det, der er mest nødvendigt – som at lægge kartofler og sætte stikløg – og det, som man synes, er det mest vigtige i ens have. Er det køkkenhaven, man prioriterer højest, skal man lade prydhaven vente og omvendt.

Nogle har for meget, andre for lidt

Der er folk, der har en have, som er så stor, at de ikke kan overkomme den på grund af alder, arbejde eller manglende interesse. Andre har slet ingen have, eller ikke jord nok til at opnå den grad af selvforsyning, som de ønsker.

Hvis man mangler jord, eller gerne vil lade andre dyrke en del af sin egen have, kan man lave et opslag på Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmeside Del Jorden. Her kan man også efterspørge særlige planter eller dele ud af overskud af tomatplanter og andre planter, som der er forkultiveret for mange af til eget brug.

Besøg Del Jorden her >

Forkultivering af agurk

Agurker til drivhuset kan man enten købe eller så selv. Når man sår her midt i april, så har de en passende størrelse til at udplante i drivhuset i sidste halvdel af maj, når jorden er varm nok.

Så agurkerne indenfor i eksempelvis 8 cm potter. Så et frø i hver potte og så 1–2 planter ekstra, da der måske er frø, som ikke spirer. Agurker spirer bedst ved 22–25 grader. De vil efter cirka 1 måned have 3 blade og den ideelle størrelse til at plante ud i drivhuset. Er de ret meget større, er de sværere at få til at overleve udplantningen.

Læs mere om agurker >

Ompotning af chili- og tomatplanter

Det er meget forskelligt, hvor store chili- og tomatplanterne i vindueskarmene er lige nu. Nogen har sået chili først i februar, og her er det lige før, at de første blomsterknopper skal knibes af. Andre har sået sent, og her er chiliplanterne stadig små i størrelsen, og tomatplanterne måske først ved at være klar til at blive priklet over i egen potte nu.

Men under alle omstændigheder er det væsentligt for planternes trivsel, at de ikke står så længe i potten, at rødderne udvokser jorden. Man skal plante om i en større potte, når rodspidserne når ud til pottens sider. Planterne standser i væksten, hvis de ikke pottes om i tide. Det er især vigtigt ved tomater, da de ellers ikke udvikles optimalt.

De første par dage er planternes rødder ikke i stand til at optage så meget vand som inden omplantningen, men toppen er ikke blevet mindre og skal bruge samme mængde vand. Derfor kan de have svært ved at klare at stå i bagende sol i starten. Flyt dem længere ind i rummet eller giv dem lidt skygge.

Læs mere i »Udplantningsplanter skal plantes om i tide« >

Næsten uanset hvor lys vindueskarmen er, så får planterne for lidt lys, hvilket gør dem lange og ranglede. Hvis man har mulighed for det, er det fornuftigt at sætte de forkultiverede planter på dagophold i drivhuset. Det giver bedre planter, da de får meget mere lys. Er planterne lige blevet omplantede, kan de eventuelt dækkes eller skygges med 1–2 lag fiberdug i de første dage efter omplantningen, hvor de er mere sarte.

Lav et pottebord

Når man skal så, prikle eller ompotte, er det en fordel at have et særligt pottebord. Her kan man have sine potter, så- og prikleredskaber og ikke mindst, har man styr på den løse jord. Et pottebord er en kasse af den slags, som har en lav kant på den side, man arbejder fra og højere kanter på de tre andre sider.

Pottebordet bør have håndtag, så det nemt kan bæres rundt, og man kan vælge, om man vil arbejde inde i stuevarmen, i drivhuset eller på havebordet på en solfyldt plet i haven.

Læs mere i artiklen »Lav dit eget pottebord« >

Nattekulde i drivhuset

Om dagen kan man virkelig få varmen inde i drivhuset, når solen skinner. Der er masser af lys og varme, og derfor er det som nævnt en god idé at sætte tomater og chili derud om dagen. Men det er mindst lige så god en idé at huske at tage dem ind, inden nattekulden sænker sig.

Temperaturen i drivhuset skal være minimum 12 grader, så det kræver, at man holder øje med temperaturen. Under 8 grader skader planterne og får dem til at standse væksten, så husk at tage dem ind sidst på dagen. På overskyede og kolde dage er det bedst at lade dem blive indenfor i vindueskarmen.

Hvis man allerede har gang i et hold agurkplanter og vil begynde at sætte agurkplanter med ud i drivhuset om dagen, så skyg for dem de første dage, eksempelvis ved at drapere et lag fiberdug op på solsiden. Planterne får let solskoldninger, hvor bladene bliver hvidgule. Agurker må selvfølgelig ikke mangle vand, men de fleste agurkplanter går til på grund af overvanding. Agurkerne skal også ind, når det bliver køligt.

Nogle planter står hele døgnet i drivhuset. Her er det en god idé at dække dem med 1–2 lag fiberdug e.l. om natten, så længe nætterne er kolde.

Kartoflerne skal i jorden, når den er 8 grader

Jordtemperaturen er mange steder for kold til at lægge kartofler i jord, der ikke har været dækket med plast forinden. Lægges kartoflerne i for kold jord, giver det mindre planter og færre kilo kartofler. Men jordtemperaturen stiger heldigvis hurtigt, når vi får varmere vejr igen. Så snart den kommer over de 8 grader, bør kartoflerne lægges.

Kartoffelskimmel angriber stort set hvert år, hvor det ødelægger kartoffeltoppene allerede i juli. Derfor skal kartoflerne i jorden så hurtigt som muligt, så de kan nå at vokse til en rimelig størrelse inden da.

Tidlige kartofler under plast

Har man er gået efter en tidlig høst af nye kartofler, og sat tidlige sorter af kartofler under plast, ser man alt det fremspirende ukrudt, mens man holder øje med, om kartoflerne er på vej op. Det er altid en oplevelse at se de første kartoffelskud bryde op gennem jorden. Lidt ligesom at se de første grønne spirer i potterne i vindueskarmen.

Plastdækket skal fjernes, når kartoflerne er på vej op, da der kan blive meget varmt under et lag klar plast, og det kan varmeskade de små ny kartoffelblade. I stedet bør de overdækkes med fiberdug, som giver et godt mikroklima og et par graders mere varme end udenfor. Det gælder også, hvis man udplanter forkultiverede kartoffelplanter.

Fiberdug beskytter nogenlunde mod frost, hvis fiberdugen holdes oppe af vækstbuer, så den ikke hviler på bladene. Men bliver det nattefrost, er det en god idé at supplere med eksempelvis en tynd presenning, noget plast eller tæpper. Er toppene kun lige på vej op, kan man hyppe jord op over.

Kombiner kartofler og valske bønner

Valsk bønne, også kaldet hestebønne, spirer fint i en lidt kold jord, så de kan sås nu. Valsk bønne fås i mange sorter i forskellig højde, så overvej højden af de endelige planter. De fås lige fra 40 til 150 cm høje. Den laveste er Sutton Dwarf, som kun bliver 30–40 cm høj, men giver et udmærket udbytte alligevel.

Har man ikke ubegrænset jord til rådighed, kan man prøve at dyrke valske bønner mellem rækker af kartofler. Her skal sorten være en af de halvhøje. Det er en klassisk samdyrkning i økologisk dyrkning. Kartoffeludbyttet er det samme, men man får samtidig en høst af valske bønner.

Se mere i artiklen »Så valske bønner mellem kartoflerne« >

Sætning af stikløg og skalotteløg

Det er vigtigt at få sat både stikløg af zittauerløg, hvide sommerløg, bananløg og rødløg samt skalotteløg hurtigst muligt, hvis man ikke allerede har gjort det. Løg er kun i den vegetative fase, dvs. vækst af grøn top, indtil Sankt Hans. Så begynder løgdannelsen, og løgenes størrelse vil afhænge af, hvor stor løgplanten er nået at blive inden da.

Stikløg kan man sætte tidligt, og de starter væksten ved 4 grader. Men ved meget tidlig sætning øges risikoen for, at de bliver udsat for en kuldeperiode, som kan inducere stokløbning. Hvis sorten er stokløbingsresistent, og løgene er varmebehandlede, er riskoen mindre. Man må vurdere risikoen i sit lokalområde og følge vejrudsigten fremadrettet.

Det er vigtigt, at stikløg ikke udvikler fugtighed i posen. Derfor er det en god idé at brede løgene ud i eksempelvis en kasse, indtil de kan lægges. Så kan man samtidig sortere løgene. Der er altid nogle dårlige løg imellem, som er mugne eller beskadigede. Frasorter også løg, som ikke er faste. Har man nok sætteløg, så bør meget spirede løg også frasorteres. Inficerede løg spirer ofte hurtigere.

Haven springer ud

Haverne står flotte, nu de tidlige tulipaner er sprunget ud, og de pynter sammen med havens udvalg af farverige hyacinter, vibeæg, blåpuder, kærmindesøster, perlehyacinter, primulaer, lærkesporer, skilla, anemoner, violer og påskeliljer.

Køligt vejr kan være irriterende, når man tripper for at komme i gang i haven, men det betyder også, at påskeliljerne får en lang blomstringsperiode. Foto: Heidi Kirk Nissen

Hækkene er ved at blive grønne, hassel, hyld, paradisæble- og piletræer står med nye blade, mirabelletræerne står i hvidt skrud, og blomme-, kirsebær- og pæretræer står med store knopper. Det er fristende at fylde huset med flotte og farverige forårsbuketter med forårsblomster og nyudsprungne grene.

Forkultiver georginerne

Georginer, som egentlig hedder dahlia, skal sættes i jorden i det sene forår, men allerede nu er der ved at være udsolgt af de mest populære, så det er en god idé at købe dem nu.

Hvis man gerne vil have dem til at begynde blomstringen hurtigst muligt, skal de forkultiveres. Det kan for eksempel ske i en kasse i drivhuset, så der kommer spirer på inden lægningen i maj. Men husk at dække dem ved risiko for nattefrost.

Georginer kan ikke tåle frost og kan derfor først lægges direkte ude i jorden først i maj. Senere eller under fiberdug, hvis man bor er sted, hvor sen nattefrost er almindelig. Det samme gælder for knoldbegonia.

Læs også artiklen »Farvestrålende georginer« >

Beskæring af roser

Nattetemperaturerne bliver lave igen, og der kommer nattefrost nogle steder i landet. Men haveroserne bør beskæres her fra midten af april, og ganske lidt nattefrost kan de fleste klare. Sarte roser som teroser, kinesiske roser og miniatureroser bør man dog vente med at beskære til sidst i april eller først i maj.

Der er forskel på graden af beskæring. De roser, som blomstrer på etårige skud, skæres hårdere tilbage, mens man på de roser, som blomstrer på toårige grene fra sidste år, f.eks. mange slyngroser, kun fjerner døde og ældre grene og eventuelt skærer et enkelt skud tilbage til 20–30 cm over jorden. Dette for at rosen ikke skal blive bar forneden, men sætte nyt skud fra bunden. Desuden kan man studse grenene lidt for at holde rosen i en pæn facon.

Vildroser, parkroser og andre buskroser skal også kun have fjernet døde grene og udtyndes efter behov.

De almindelige haveroser starter man beskæringen ved at skære alle helt døde grene af ved jordoverfladen. Dernæst skæres ned til frisk ved på beskadigede og knækkede grene samt døde kviste og stabbe. Grene, der vokser på tværs eller indad, fjernes eller beskæres. Man bør klippe over et udadvendt skud, da man så undgår krydsende grene, og det giver desuden den flotteste rose.

Læs mere i »Beskæring af roser – hvorfor, hvornår og hvordan?« >

Fra prydhave til selvforsyningsparadis

Et sted hvor man altid kan finde god inspiration til haven er i Praktisk Økologis populære medlemsblad. I sidste uge bragte vi et uddrag fra artiklen »Vilde urter i haven« og i denne uge er der et nyt artikeluddrag »Fra prydhave til selvforsyningsparadis – Del 2«.

Tidligere har vi bragt artiklen »Fra prydhave til selvforsyningsparadis – Del 1«, men denne gang er parret bag forvandlingen af en traditionel prydhave til et selvforsyningsparadis gået skridtet videre og er i gang med grønsagsbedene.

I uddraget kan man læse om parrets jagt på organisk materiale som vejen til god muld til grønsagsbedene. Jagten involverer både kompost, hønsemøg, hestemøg og tang.

Læs artiklen »Fra prydhave til selvforsyningsparadis – Del 2« >

Hele artiklen kan læses i sin fulde længde i det nye medlemsblad, som kommer først i maj. Hvis du er nysgerrig på at læse artiklen – og alt det andet spændende, der er at finde i bladet, så skynd dig at melde dig ind i Praktisk Økologi INDEN FREDAG i denne uge, så vi når at få dig med på listen over modtagere af medlemsbladet.

Udover medlemsbladet er der mange andre fordele ved at være medlem af Praktisk Økologi. Du kan for eksempel få gratis haverådgivning eller blive aktiv i et lokalt netværk med frøbytte, havebesøg mv., som alt sammen kommer i gang igen i takt med, at covid 19-restriktionerne tillader det.

Læs mere om glæderne ved at være en del af Praktisk Økologi og meld dig ind her >

Melder du dig ind nu, kan du også få glæde af vores forårstilbud, hvor du kan få 3 medlemsblade fra sidste år og vores særnummer med nogle af vores bedste artikler GRATIS. Det er 144 siders ekstra læsning af den inspirerende slags for dig, der gerne vil vide mere om økologisk dyrkning og bæredygtig livsstil.

Bliv medlem og få de gratis blade her >

Her er du: Forsiden > 2021 > Havenyt uge 16

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider