Havenyt uge 41

Af Heidi Kirk Nissen, redaktør af Havenyt.dk, Havenyt.dk

Det har været en overvejende behagelig første del af oktober med mulighed for mange gode timer i haven, men i denne uge kommer der mere blæst og flere byger, og i weekenden havde vi efterårets første nattefrost. Mange dele af landet blev kun let eller slet ikke berørt, men hvor det var koldest, er sommergrønsager og sommerblomster nu faldet sammen, og det er tid til at redde, hvad der reddes kan og generelt gøre klar til havens vinterperiode.

Hvor frosten ikke kom forbi, er der grønne haver med de sidste tomater, peberfrugter og chili i drivhuset. Måske endda også nogle små, sprøde agurker, hvis de har overlevet indtil nu. Bønnerne vokser stadig ude i den frostfrie have, der er flotte knoldfennikel og salater, og det er muligt at finde modne jordbær, hvis man har den remonterende slags. Og så er der selvfølgelig masser af søde efterårshindbær og sprøde æbler og pærer.

Blomsterne på dahlia fortsætter med at blomstre, indtil nattefrosten kommer forbi haven og får dem til at falde sammen. Foto: Heidi Kirk Nissen

I havens prydafdeling sker der i løbet af oktober en farveforvandling af en anden verden, når bladene på buske og træer begynder at få deres gyldne og røde efterårsfarver. Endnu er vi så tidligt på måneden, at det meste stadig er overvejende grønt, men der er begyndt at komme gule og røde blade. I blomsterbede og krukker blomstrer efterårsstauder, sommerblomster og ikke mindst dahlia fortsat og lyser op på grå efterårsdage.

Høst frø til næste års have

Mange af frøene på havens planter er modne nu. Frø af salat, persille og basilikum kan høstes, og det samme gælder frø på mange sommerblomster.

Man skal være opmærksom på, at sommerblomsterne kan være F1 sorter, og så ved man ikke, hvordan næste generation vil komme til at se ud. Men mange sommerblomster er heldigvis frøægte sorter, hvor næste generation bliver magen til de planter, som man tager frø af. Hvis man har flere sorter af samme art, som kan have krydsbestøvet hinanden, kender man heller ikke efterkommernes udseende.

Hvis man ikke har fået plukket alle bønnerne eller ærterne i tide, sidder der måske også tørre bælge med frø, som kan tørres færdig og gemmes til at så til næste sommer. Høst frø eller frøbælge og læg dem til tørre på en tallerken e.l. indendørs, indtil de er helt tørre. Læg derefter frøene i papirposer, frøkuverter eller glas og opbevar dem et tørt og gerne køligt sted.

Så de sidste bladgrønsager

I oktober sættes der punktum for videre udvikling af de fleste bladgrønsager på friland. Rækkerne med rucola og vårsalat står dog grønne og frodige og fortsætter med at vokse.

Hvor der ikke har været nattefrost, kan man stadig være heldig at høste god salat af sommersorter i haven. Men det er en stakket frist her i oktober. Foto: Heidi Kirk Nissen

Har man ikke fået sået spinat, rucola eller vårsalat på friland, kan man prøve lykken i drivhuset nu, hvis agurker og tomater alligevel skal ryddes. Er der endnu ikke plads i drivhuset, kan man så ude i kasser, som flyttes ind om et par uger eller tre.

Der er også et par sorter af bladsennep, der vokser godt i efteråret, og som man derfor kan nå at så i drivhuset nu. Det er ‘Green in Snow’, ‘Red Giant’ og ‘Namenia Stielmus’, der minder en del om mizuna og er mere salatagtig og mild i smagen end de to førstnævnte.

Det er måske ikke verdens største delikatesser, men de fine grønne blade har en let bitter smag, og de kan give en mere smagløs skål grøn salat et pift. Samtidig er næsten alt friskt grønt velkommen i november og december og måske endda endnu senere på vinteren.

Efterårsarbejde i haven

Jorden er lige nu god at bearbejde, så det er med at få lavet mest muligt jordarbejde, hvis der skal anlægges nyt og gøres klar til at plante barrodede træer og buske lige omkring løvfaldstid. Der er ikke stor sandsynlighed for, at jorden bliver mere tør senere.

Man kan også overveje at grave flerårigt ukrudt op, stikke græskanter af og lignende. Hvis man får den slags gjort nu, så er man et skridt foran i foråret, når der er så meget andet, der skal gøres. Når ukrudet er væk, kan man stille og roligt lade løvfaldet dække jorden i haven, så den er beskyttet vinteren over.

Skal der anlægges nye stier, eller skal der lægges fliser på de gamle, så er det også et fint efterårsarbejde.

Alternativ til efterårsgravningen

Nogle sværger til at grave køkkenhaven igennem om efteråret. Tanken er at få ukrudtet væk, eventuelt indarbejde gødning og løsne jorden. Men nedgravet ukrudt kan stadig komme igen, gødning skal indarbejdes meget nøjagtigt for ikke at komme for langt ned i jorden, og løsning af jorden er som oftest kun nødvendigt for meget tunge og lerede jorde.

Resultatet af efterårsgravningen er en pæn, bar jord. Men gravningen er ikke til meget gavn for selve jorden for slet ikke at tale om de vigtige smådyr og mikroorganismer, der lever i jorden.

Der er et alternativ til det hårde gravearbejde, som er at erstatte gravningen med metoder fra no-dig principperne. Her lades jorden i fred, men dækkes med planterester, kompost og eventuelt dyremøg. Dækket beskytter jorden gennem vinteren og giver samtidig en løs, frugtbar og levende jord.

Læs mere i artiklen »No-dig køkkenhave« >

Dæk den bare jord i staudebedet

Hvis der er bar jord i prydhaven, kan man overveje at dække med barkflis mellem stauderne og under buske og træer.

Inden udlægning af barkflis fjernes eventuelt ukrudt, og man kan tilføre lidt halvt omsat kompost, inden der dækkes, da det er svært at gøde senere. Komposten må ikke være for omsat, da det giver bladvækst på bekostning af blomster.

Barkstykkerne vil beskytte jordstrukturen godt. Lægges der 10–15 cm dækkemateriale ud, vil det desuden betyde, at der næste forår næsten ikke spirer etårigt ukrudt frem. Flisdække har dog ingen virkning mod flerårigt udkrudt som skvalderkål, padderokker, kvik, snerler og mælkebøtte. De skal nok finde vej op igennem. Meget fugtig og leret jord bør ikke dækkes med flis, da det giver en for fugtig og klæg jord.

Læs mere i artiklen »Flis i haven« >

Inden man går i gang, skal man desuden kende sit bed året igennem, da et tykt lag dække med store stykker barkflis kan give problemer for de mindre prydløg, som kan have svært ved at kæmpe sig vej op igennem.

Gør krydderurterne vinterklar

Det er nu så sent på året, at man skal til at overveje, hvordan de forskellige krydderurter skal klare vinteren. Arter, som slet ikke tåler frost, er man nødt til tage ind i en frostfri udestue eller vindueskarm, hvis man vil være helt sikker på, at de overlever. Det gælder blandt andet citronverbena, laurbær og rosmarin.

Hvis man ikke har mulighed for at tage planterne ind, er der en chance for, at rosmarin kan overleve vinteren i et drivhus, hvis man graver potteklumpen ned i jorden og dækker med to lag fiberdug i frostperioder.

Andre krydderurter kan man nøjes med at slå ind i drivhuset, og atter andre klarer fint vinteren på friland. Timian vil mange steder overvintre på friland, men på nogle lokaliteter klarer den ikke vinteren på grund af våd og kompakt jord. Her vil det være en god idé at slå et par planter ind i drivhuset, der kan bruges som moderplanter til stiklinger i foråret.

Mange har fået en god persillehøst i år, og er persillen ikke gået i blomst, er der stadig en del at høste. Foto: Heidi Kirk Nissen

Man kan også klippe en forsyning af de friske krydderurter og fryse dem ned, hvis man vil være sikker på at have krydderurter til vinteren. Det er for eksempel på høje tid at fryse persille ned, hvis man har mere, end man kan nå at bruge, inden vinteren ødelægger muligheden for den friske forsyning.

Lad de visne blomster stå

Når det er godt vejr her i oktober, kan man komme i oprydningshumør og glemme, at der er noget, som hedder en smuk vinterhave med rimdækkede planter.

Mange planter er smukke vinteren igennem, og man kan ligefrem plante de sorter, som har flotte frøstande, hvis man ønsker en køn have i den kolde årstid. Prydgræsser og planter med forveddede stængler er som regel flotte vinterplanter, men også visse stauder som eksempelvis sankthansurt er kønne om vinteren.

I øvrigt har stauder bedst af at få lov til at stå ubeskåret vinteren igennem. Mange frøstande indeholder også masser af frø, som er fin føde til fuglene i løbet af vinteren. Så der er flere gode grunde til at lade de visne blomster stå, når man rydder op i haven.

Vurder havens træer og buske

Midt i oktober er generelt et godt tidspunkt at bruge lidt tid på at overveje havens udseende, og om der skal forandringer til.

Træerne lader om ganske kort tid bladene dale, og dermed er det sidste chance for at vurdere, om der er træer eller buske, der skal fældes eller beskæres til næste år for at give mere lys og luft, eller om det modsat er mere læ og nye hyggekroge, der er brug for, så der skal plantes nye buske og hække. Måske er der også buske eller mindre træer, som skal holde flyttedag.

Plant i oktober

Hvis haven skal have nye træer og buske, er det i løbet af den næste måneds tid, at det er bedst at plante. Det gælder alle træer og buske, som er købt i potter.

Ind imellem er det nødvendigt at ommøblere i haven og flytte mindre træer og buske. Hvis omplantningen af træer og buske på op til et par meters højde skal lykkes, er det bedste tidspunkt i slutningen af oktober, når planterne netop har kastet bladene. Da er der stadig varmt nok i jorden til, at rødderne kan nå at gendanne de levende spidser, så de kan være klar til at forsyne planten med vand fra begyndelsen af foråret.

Har man et større træ på 2,5–4 meter, som man gerne vil flytte, kræver det langt mere omhu og arbejde, da men er nødt til at tage rodnettet op som en sammenhængende klump af en vis størrelse.

De helt store træer på mere end 4 meters højde er vanskelige at flytte. Resultatet er meget usikkert, og det koster betydelige anstrengelser at gennemføre flytningen. Man bør måske i stedet overveje at fælde træet og plante nyt. Men det kan dog lade sig gøre at flytte et stort træ.

Find artikler om flytning af træer her >

Vælg robuste sorter

Når det drejer sig om plantning af frugttræer og -buske, skal man selvfølgelig plante nogle af de arter og sorter, man bedst kan lide. Men der er som regel flere sorter på ønskelisten, end der er plads til i haven, og vakler man mellem to sorter, så er det fornuftigt at vælge den mest robuste sort.

For frugttræernes vedkommende skal man også vælge den rigtige grundstamme i forhold til jordbund og ønsket højde. Hvis man eksempelvis vil plante et pæretræ, kan man også med fordel overveje, om det skal være et, som er mere eller mindre resistent overfor pæreskurv.

Læs mere om pæreskurv >

Det kan også være en god idé at vælge en sort, som er forenelig med de kvædestammer, som pærer er podet på. Ellers skal man på købsstedet få garanti for, at pæretræet er dobbeltpodet, da pæretræet eller kan blive en dyrkningsmæssigt skuffelse, hvis podningen efter nogle år »løsner sig«.

Læs mere om pærer podet på kvædestammer >

Når man skal vælge frugtræer, er det også vigtigt, at man er sikker på, at der er en sort i haven eller nabohaven, som kan være bestøversort. Det kan være lidt usikkert at satse på bestøversorter i nabohaver, da de jo kan blive fældet.

Høst af æbler

Der har allerede været en del blæsende efterårsdage, og det er en god idé at få plukket alle plukkemodne æbler og pærer ned i kasser til vinter, inden det blæser op for alvor.

Men tag kun de plukkemodne æbler, der nemt slipper træet, når man løfter op i æblet og giver det et let drej. Der er masser af vintersorter, som stadig sidder godt fast og ikke er færdigudviklede med sødme og aroma. De vil som hovedregel blive siddende på træet selv i ret meget blæst.

Har man haft gang i æblehøsten og allerede sat de første par kasser med nedplukkede æbler til opbevaring, så husk at tjekke dem jævnligt, da æblerne også kan blive angrebet af gul monilia, mens de ligger i kasserne. Det spreder sig hurtigt og på få dage vil de angrebne æbler rådne og smitte de æbler, som de rører ved. Fjern de angrebne æbler, så snart de opdages og tjek et par dag senere, om smitten nåede at sprede sig eller blev begrænset.

Læs mere om gul monilia i artiklen »Rådne frugter på træerne« >

Få ny viden og inspiration til livet med have

Praktisk Økologi Festival er for dig, der er interesseret i selvforsyning, bæredygtighed og biodiversitet i haven.

På mere end 30 forskellige værksteder deler garvede praktikere ud af deres store viden og erfaring om alt fra kompost til buketter – fra drivhus til vilde planter. Du kan også bytte frø og havebøger – eller gøre et fund i de mange markedsboder.

Praktisk Økologi Festival arrangeres af foreningen Praktisk Økologi, der også står bag Havenyt.dk.

Se mere om festivalen og book din billet her >

Her er du: Forsiden > 2021 > Havenyt uge 41

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider