Havenyt uge 14, 2022

Marts havde lokket os til at tro på foråret, lige til månedens sidste dag, hvor sneen pludselig føg gennem luften og gemte alle de farverige forårsblomster under et hvidt dække. Foråret kan være lunefuldt, og det er ikke usædvanligt med sne i april hellere.

Blomster på vej trods kulden

Det var dog kun kortvarigt, at sneen lå, og forårsblomsterne rejste sig hurtigt igen. Dem er der kommet mange af her i starten af april. Nu kan vi nyde de første gule påskeliljer og farverige hyacinter. Mere afdæmpede er de rosa og hvide lærkesporer, kærmindesøsters blå blomster, lungeurtens tofarvede blomster i lysrøde og blålige toner, og den mere sjældne rosa, og ikke mindst de små violer, der er sprunget ud eller lige på nippet til det. Vinca har forlængst foldet deres lilla blomsterhoveder ud, og påskeklokkerne blomstrer også videre med deres hvide, rosa eller bordeaux blomster.

Har man lyst til at købe nogle af de farverige forårsblomster, fås stedmoderblomster, hornvioler og primula lige nu i alle farvenuancer, og de vil pynte i både krukker, bede og altankasser. De gammeldags sorter med mindre og mere diskrete blomster passer godt i bedene i den forårsblege have, hvor kun nogle få af buskene er sprunget ud.

Forårsblomsterne er heller ikke kun for syns skyld. Bier og humlebier er begyndt at komme summende gennem haven på jagt efter pollen og nektar. Vil man give dem gode vilkår, kan man plante bivenlige planter i haven – og ikke bruge sprøjtegifte.

Der skal prikles og ompottes

Hvis tomater og chili skal udvikle sig til gode planter, så er det vigtigt, at de hele tiden har god plads til at udvikle nye rødder. Hvis man har sået i potter eller kasser, så skal de prikles ud i egne potter. Tomater, når de har fået første hold rigtige blade. Chili kan vente, til de har fået andet hold blade. Det gælder selvfølgelig også alle de andre småplanter – de skal prikles ud og plantes om i tide.

Potterne behøver ikke at være så store. Planterne udvikles bedre med et par omplantninger i stadigt større potter, end ved plantning i en alt for stor potte, hvor vanding uden for rodzonen let gør jorden kompakt. Men det er vigtigt under hele forkultiveringen at plante om, så snart rødderne er ude ved pottekanten.

Det er endnu for koldt til at sætte de varmekrævende arter på dagophold i drivhuset, medmindre man er klar til at tage dem ind igen hurtigt. Forsvinder solen pludselig, bliver der på kort tid køligt i drivhuset, når temperaturen udenfor kun er 6–8 grader. Og glemmer man dem, kan der ske uoprettelig skade, hvis der kommer en nat med frost. Det sikreste er, at de bliver inde i vindueskarmen lidt endnu.

Vær tålmodig lidt endnu

Den erfarne haveejer ved, at tålmodighed er en dyd, og at det er helt normalt først at lægge kartofler, sætte løg og så de første grønsager omkring 10. – 15. april.

Meget ofte er jorden også for våd til at kunne plante og så i før omkring eller efter midten af april. I hvert fald på en god fed lerjord. Der kommer regn og slud i ugens løb, hvilket gør jorden endnu mere våd og kold, og så er det bedre at vente. Vi er kun ved starten af april og skal nok nå det hele. Vær tålmodig, pludselig er solen og varmen tilbage, og jorden bekvem til at gå i gang med.

De utålmodige haveejere har allerede lagt forskelligt i jorden og beskyttet det med fiberdug og plastik. Det er en satsning, som det vil vise sig om lykkes senere på sæsonen. Mere tålmodige havefolk kan roligt vente lidt endnu og i stedet bruge tiden på at prikle tidligt såede planter og lægge planer for køkkenhavens indretning og gødning.

Hvor man bor har også betydning for, hvornår man kan gå i gang. Der er lunere i en kystnær have i det sydlige Danmark end i en have i Midtjylland, og temperaturforskellene kan være adskillige grader i både luft og jord på den her årstid.

Vent til jorden er bekvem

Noget af det allervigtigste som haveejer er at kunne vurdere, hvornår jorden er klar – bekvem – om foråret.

Hvis man bearbejder jorden, inden den er klar til det, får man ødelagt jordstrukturen, og det giver dårligere vækstforhold for planterne. Derfor skal man ikke hovedløst gå i gang med at fræse, grave og kultivere jorden i køkkenhaven, bare fordi solen skinner.

Jorden i haven skal være letsmuldrende, og når man river den, skal den blive helt fint krummet. Når man graver i den, skal den falde i krummer og ikke i store eller små klumper. Hvis jorden sætter sig under sålerne, så er den med garanti for våd.

Hold øje med jordtemperaturen

April er ofte en afvekslende måned vejrmæssigt. Men hvordan det påvirker ens have, afhænger i høj grad også af det lokale klima i den enkeltes have. Den garvede haveejer kender sin have og ved, hvornår det er muligt at så, sætte og plante det, der skal i jorden her i foråret.

Som ny haveejer må man kigge de erfarne haveejere over skulderen og måske stikke næsen over hegnet og se, hvad naboen gør nu. Derudover er der meget inspiration at finde i havebøger, haveblade og på internettet.

Den vigtigste faktor for såtidspunktet er jordtemperaturen. Man kan finde jordtemperaturen i sin have ved at bruge et jordtermometer. Det er dog lettere at bruge Landbruginfos jordtemperaturmålinger, hvor der også vises en prognose nogle dage frem.

Se jordtemperaturen i de forskellige kommuner >

Hvor tidligt kan der sås?

Der findes frø, som er mere kuldetolerante end andre og spirer ved lave jordtemperaturer. Når jorden er blevet varmet op, og den kan kultiveres og rives let, kan man derfor godt begynde at så de allerførste frø i køkkenhaven. Man skal naturligvis forinden have tjekket, at den plante, man er i gang med at så, kan spire ved den lave jordtemperatur. Kuldefølsomme planter spirer som regel ikke ved lave temperaturer, så her vil man bare spilde frøene.

Lige nu ligger jordtemperaturen på 3–5 grader alt efter, hvor i landet man bor. Men den kommer snart opad igen, og når den kommer lidt over de 5 grader, kan man så følgende kuldetolerante frø: dild, salat, persille, radiser, majroe, hestebønner, spinat og løg. Der er dog ingen hast, og venter man lidt endnu, er spiringstiden kortere.

Hvornår kan kartoflerne lægges?

Godt forspirede kartofler kan man sætte, hvis man har haft jorden dækket med klar plast, så jordtemperaturen kommer op på minimum 8 grader (døgngennemsnit), inden man lægger kartoflerne ned i jorden. Plasten skal blive over, indtil kartoflerne er på vej op, hvilket tager et par uger. Den skal da erstattes af fiberdug, da planterne let får det for varmt under plast.

Vil man have kartoflerne i jord, er det bedste at sætte dem i store potter i drivhuset under en lun natteoverdækning. Her bliver det i det mindste lunt om dagen, når solen skinner. Er der udsigt til mere end let nattefrost, må det overvejes at slæbe dem indendørs over natten.

Gødning af køkkenhaven

Mens man venter på, at foråret bliver varmere, kan man begynde at planlægge, hvordan køkkenhaven skal gødes.

Det grønne køkkenaffald kommer tilbage, hvis man er god til at kompostere, men mængden svarer ikke til det, der bliver fjernet. Hvis man kun har en lille køkkenhave og masser af kompostmateriale fra resten af haven og genanvender alt grønt affald, kan man godt producere nok kompost til køkkenhaven, men der vil være for lidt kvælstof i komposten. Man er derfor nødt til at tilføre en større eller mindre mængde kvælstof.

Den grønne løsning er at dyrke en kvælstofsamlende grønafgrøde på en fjerdedel af køkkenhaven hvert år. Det giver også en god jordstruktur. Men de færreste har så stort et jordareal til rådighed, at det er en reel mulighed.

Den anden løsning er at tilføre kvælstofrig husdyrgødning til komposten. Det kan være købt tørret gødning med et højt indhold af kvælstof eller frisk hønse- eller kaninmøg, som har så højt et kvælstofindhold, at det ikke bør bruges direkte på jorden.

Hvis man har mulighed for det, kan man også tilføre husdyrgødning direkte, men kun få afgrøder tåler frisk husdyrgødning. Kartofler er en af dem. Ellers skal man bruge det i en komposteret form. Halm skal ikke arbejdes ned i jorden, da det forbruger den kvælstof, som man ellers har tilført til jorden, til at omdanne strukturstofferne i halmen med, og så kan planterne komme til at lide af kvælstofmangel.

Hvis man hverken har nok kompost eller nogle af de andre muligheder, så kan man bruge tørret gødning. Der er mange mærker med organisk gødning på markedet, og også en del økologiske.

Se Havenyt.dks forhandlerguide med firmaer, der sælger organisk gødning >

Det er også vigtigt at undgå at overgøde, da det kan give problemer med skadedyr og sygdomme. Følg doseringsanvisninger for de enkelte grønsagsarter, og sæt doseringen ned, hvis der har været efterafgrøde eller grøngødning på jorden sidste sæson, så der er en forfrugtvirkning i år.

Og hvad er det så lige, der skal gødes? Groft sagt skal jorden gødes inden sætning af løg, kartofler og udplantning af kål, porrer osv. Men den skal ikke gødes inden såning, da højt indhold af især kvælstof kan svide de små fine rødder. Her er det sikreste først at tilføre kompost eller tørret gødning, når de såede planter er kommet i god vækst.

Komposten kan klargøres

Har man en kompostbunke, som ikke er helt omsat, kan det være en god idé at frasortere de groveste dele, inden det køres ud på køkkenhaven. Det kan man godt gøre nu, selv om jorden er for våd at køre kompost ud på.

Hertil er et kompostsold et godt arbejdsredskab. Det er let at lave selv, og man kan lave det med flere netstørrelser, så man kan få fint og mere groft kompost. Har man ingen sold, må man rive de store stykker af og køre dem retur til videre kompostering.

Læs mere om at lave en kompostsold >

Ramsløg er forårets vilde krydderurt

Ramsløg vokser vildt i kystnære bøgeskove. Der, hvor de vokser vildt i skoven, er der som regel så mange, at man kan tillade sig at plukke en håndfuld blade til at prøve med.

Ramsløg kan man også dyrke i haven, hvor den kan bruges som forårsbunddække under træer og buske. Man skal dog lige være opmærksom på, at den sår sig selv livligt og derfor spredes i haven over år. Den kan udvikle sig til ukrudt, men den kan også spises, og man kan derved holde bestanden nede, hvis man gør det fra starten.

Ramsløg har en rigtig god og stærk løgsmag, og den skal kun bruges i begrænset mængde. En lille håndfuld blade eller 5–10 små løg er nok til en ret, og giver mindst lige så meget smag som hvidløg. Det er en god afløser for hvidløg, hvis beholdningen er ved at slippe op, men det er en lidt anden smag. De unge blade af ramsløg er også fine som grønt drys.

I et tidligere Ugens Havenyt kunne man deltage i en konkurrence om bogen »Havens spisekammer – Året rundt i den klimavenlige have og det økologiske køkken«. I bogen er der opskrifter med forskellige spiselige planter, man kan dyrke i haven, fordelt på årets tolv måneder. I marts er det blandt andet opskrifterne på ramsløgpesto og ramsløgsalt, som vi har fået lov at bringe her på Havenyt.dk.

Se de to opskrifter her >

Drop genbrugspladsen og lav et kvashegn

Når nu man er i gang med at rydde op i haven, er en generel bekymring, hvad man kan gøre med overskuddet af døde plantedele. Særligt hvis man nåede at fælde og beskære træer og buske, men ikke at få skaffet sig af med de overskydne grene og kviste.

Genbrugspladsen er det første valg for mange, men det behøver det ikke at være. Faktisk kan der være mange fordele ved at beholde det hele på matriklen og bruge det til at bygge et naturvenligt kvashegn, hvor man fremover kan lægge grene og kvas efterhånden, som man beskærer. Hegnet synker over år sammen og giver plads til nye grene oveni hegnet.

Om sommeren kan man eventuelt lade kvashegnet overvokse af klatreplanter som nasturtium eller lathyrus. Hvis man da nænner det, for de er meget smukke, når de er omhyggeligt lavet og ikke kun er en kvasbunke.

Læs mere i »Hegn i haven« >

Man kan naturligvis også bare lave en kvasbunke i et mindre benyttet hjørne af haven. Her ser pindsvin og nyttige insekter stort på det æstetiske, men slår sig med glæde ned for resten af sæsonen. Mange småfugle søger også føde i kvasbunkerne, der samtidig er et egnet redested for bl.a. gærdesmutte. Sangere som gransanger og løvsanger placerer deres rede på jorden, gerne i ly af en kvasbunke.

Læs mere i »Plant en fuglevenlig have« >

Det er stadig tid at plante

Her i starten af april kan man stadig nå at plante de allersidste løvfældende træer, buske og hække. Det er sidste udkald, da der nu ikke er ret længe til løvspring, og de skal helst i gang med at udvikle nye rødder inden, de får store blade.

Planter man nu, er man tvunget til at være babysitter med vanding hele sommeren. November er en bedre plantemåned, men der er længe til. Men man kan vælge tænke alternativt med etårige planter på jorden indtil da.

Stedsegrønne og roser kan man også nå at plante nu. Derimod er det en god idé ikke at beskære roserne endnu, men vente med at beskære de mest robuste til midt i måneden, og de sarte til sidst i april. Sommerfuglebuske skal heller ikke beskæres endnu. Lavendler bør også vente, med mindre man vil sætte stiklinger nu.

Se de nye annoncer i Produktguiden

Der er kommet nye annoncer for flere interessante produkter til haven – måske noget af det, som du har brug for til din have her i foråret?

Husk når du køber produkter hos vore annoncører at fortælle, at du har fundet dem via Havenyt.dk. Så ved de, at deres annoncer hos os virker. Vi er helt afhængige af vores gode og trofaste annoncører.

Besøg Produktguiden >

Havenyt.dk er Danmarks største havehjemmeside

Vidste du, at havenyt.dk er Danmarks største havehjemmeside? I over 20 år har Landsforeningen Praktisk Økologi gratis stillet nyhedsbrev, forum, artikler og »spørg eksperterne« gratis til rådighed for at give så mange som muligt adgang til viden om den sprøjtefri og naturvenlige have.

Vi du støtte foreningens arbejde for at haver og grønne arealer i Danmark dyrkes og passes på en måde, der øger haveglæden og giver plads til naturens liv og processer?

Så er du velkommen som medlem – lige nu får du tre ekstra numre af det populære medlemsblad »Tidsskrift for Praktisk Økologi« med viden og inspiration til haven, når du tegner et års medlemskab.

Læs mere og bliv medlem her >