Havenyt uge 15, 2022

Påskeugen starter med smukt havevejr, og i år passer det perfekt med, at påskeliljerne blomstrer i selve påsken. De er ikke alene, for haven bugner af flotte forårsblomster i gule, hvide, rosa, lilla og blå farver. På træer og buske står knopperne bristefærdige, klar til at springe ud og farve det hele forårslysegrønt, hvis de da ikke allerede har gjort det.

Vil man have andet end blomster fra haven på påskebordet, kan man finde lidt grønt spiseligt i køkkenhaven. Til salatskålen er der spinat fra efterårssåningen og nye blade af blandt andet havesyre, vårsalat, purløg og ramsløg. Persille og snitselleri skyder også små, friske blade. Salatskålen kan eventuelt pyntes på toppen med blomsterne af de orientalske kål eller andre kål, der er gået tidligt i blomst.

Har man drevet rabarber, kan man måske høste de første til en dejlig rabarberkage eller – dessert.

Jorden er stadig kold

Det er skønt med sol på næsen, når man er i haven, men den skyfri himmel betyder også, at der fortsat er risiko for nattefrost. Jorddækket over de mest sarte af havens planter skal derfor ikke fjernes helt endnu, ligesom man skal opmærksom og dække mod nattekulden i drivhuset og generelt væbne sig lidt med tålmodighed i forhold til at så for alvor i køkkenhaven.

Jordtemperaturen er igen på vej op efter i sidste uge at have været nede på 3–4 grader flere steder i landet. Lige nu er den omkring 4–6 grader, og med højere dagtemperatur og nattetemperatur, så stiger den de kommende dage. Det betyder, at det nu eller snart er muligt at så en række arter, som kan spire ved 5–6 grader, og hvis jorden er til det, så kan man jo unde sig selv at så lille række af eksempelvis spinat, persille og gulerødder og overdække med fiberdug.

Snart kan der også lægges kartofler, især hvis man varmer jorden op med plast forinden. Jorden skal være mindst 8 grader, inden kartoflerne lægges i jorden.

Pas på varmeskader under plast

Solen kan virkelig varme både jord og luft op, når der er lagt plast over. Både når det ligger fladt på jorden og hen over buer. Det kan faktisk give så meget varme, at planterne kan blive varmeskadede. Så i perioden med strålende solskin skal man være parat til at lufte eller erstatte plasten med fiberdug, så snart planterne er på vej op. Det gælder ikke mindst for de fremspirende kartofler under plast. Såkasser bør overdækkes med hvid plast for at undgå for varm jord.

I drivhuset skal der også åbnes vinduer på varme dage, hvor temperaturen hurtig bliver alt for høj. Planterne har ikke godt af et stort temperaturspænd hen over døgnet, og der kommer kølige nætter i løbet af påsken. Så luft ud om dagen på de varme dage og dæk planterne med et eller to lag fiberdug på kolde natten. Sæt alarm på ur eller mobiltelefon om aftenen, så der bliver lukket og dækket senest ved solnedgang.

Jorden skal være tjenlig

Inden man begynder at arbejde for meget med jorden i haven, skal man sikre sig, at den er tjenlig. Det betyder, at jorden skal være fin og smuldrende og skal kunne kultiveres og rives uden, at der dannes klumper. Tidspunktet er meget forskelligt alt efter vejret det enkelt år og den jord, man har i sin have.

Hvis man bearbejder en jord, der ikke er tjenlig, så ødelægger man jordstrukturen og får let en lidt knoldet jord, der påvirker plantevæksten negativt resten af sæsonen.

Det første forår, man har have, har man ikke den fornemmelse for jorden, og det kan være en god ide at holde øje med, hvornår de fleste andre går i gang. Man skal også øve sig på egen hånd og kan lave en prøve med kultivator og rive. Kan man ikke rive jorden fint, så lad den være i fred og vent.

Man skal heller ikke falde for fristelsen til at sønderdele jorden med en fræser, inden den er tilpas tør. Med håndredskaber risikerer man ikke så let at komme til at arbejde i en for kold og våd jord, da man opdager det ret hurtigt. Fræseren giver ikke det samme modspil og kontakt med jorden.

Hvis man vælger at bruge en fræser til at gøre såbedet klar, så er det vigtigt at bruge den med måde. Jo flere gange man kører, jo finere bliver jorden, men det er en falsk krummestruktur, man får på den måde, og jorden falder sammen og bliver kompakt efter regnvejr.

Et andet minus ved fræseren er, at den hakker flere regnorme i stykker. Regnormene er særdeles nyttige i haven, da de er med til at skabe en løs og luftig jord med deres gangsystemer.

Persille, spinat og stikløg skal i jorden tidligt

Der er tre afgrøder, som det er en god idé at komme i gang med, så snart jorden er tjenlig, da der gælder særlige forhold for dem.

Den ene er persille, der tager lang tid om at spire, og som skal have fugtig jord under spiringen, og det kniber det ofte med, hvis vi kommer hen først i maj. Det er i øvrigt en god idé at ofre de sidste par kroner på at købe persillefrø, som er forbehandlet, så de spirer hurtigere, og for persilles vedkommende betyder det, at det kommer op en hel del dage tidligere.

Spinat skal sås tidligt, hvis man skal nå at få et stort udbytte, inden den går i stok sidst i maj måned. Derfor er det udmærket at så den snarest. Så spirer den, så snart jorden er varm nok.

Så snart jorden er bekvem og kan bearbejdes, skal der sættes stikløg. Det er vigtigt at få dem sat så tidligt som muligt i april, da man får større løg jo længere vækstperiode, de har inden Sankt Hans.

Det siges, at sætter man stikløg for tidligt, så de får frost, går de fleste i stok. Det holder heldigvis ikke i praksis, og selv om der skulle gå nogle enkelte i stok, så bliver det samlede udbytte større, når de sættes tidligere.

Men igen – kun hvis jorden er klar til at gå i. Ellers ødelægger man ikke kun jordstrukturen i bedet. Det man sår, kommer heller ikke til at vokse optimalt.

Spinat som forafgrøde

Spinat behøver ikke kun at være en afgrøde til at spise. Man kan også bruge den til jordforbedring – og samtidig fylde fryseren med de grønne blade i maj. Frossen spinat er godt at have til vinteren.

Spinat skal sås i den første del af april for at nå at give en god afgrøde, da den går i stok fra sidst i maj til først i juni. Heldigvis spirer den allerede ved en jordtemperatur på 4 grader. Spinat kan man derfor nå at dyrke på jorden, inden der skal udplantes eksempelvis majs, bladselleri, knoldselleri eller sås bønner. Den kan også sås som mellemafgrøde i rækker mellem kommende kålrækker. Man kan fremme spiring og vækst, hvis man dækker med fiberdug.

Læs mere i artiklen »Spinat som forafgrøde« >

Forkultivering i drivhuset

Hvis man ikke har nået det endnu, står drivhusrengøring på den øverste del af den prioriterede liste over opgaverne i haven. I drivhuset er det nemlig på høje tid at begynde at tænke på at forkultivere en del af de grønsager, som skal plantes ud i maj som porre, salat og kål.

De tidlige sorter forkultiverer man for at få ekstra tidlige afgrøder. Vintersorterne har lang vækstsæson, derfor skal de forkultiveres, så de når maksimal udvikling og udbytte.

Læs også artiklen »Det med forkultivering er ikke så svært« >

Den største fordel ved at lave sine egne udplantningsplanter er dog, at man selv kan bestemme sorten. Det giver sikkerhed for, om det er efterårs- eller vintersorter af porre og rosenkål, og desuden er der mange flere spændende kålsorter til rådighed fra frø, end man kan købe som udplantningsplanter. De allertidligste blomkål, kan det dog godt betale sig at købe, da blomkål er kritisk med temperaturer under forkultiveringen.

Normalt vil man ikke prikle og plante disse planter om, hvorfor det er vigtigt, at de har næring nok under hele forkultiveringen. Det gøres bedst ved at lægge et godt lag kompost i bunden af såkassen, de dybe potter eller roottrainers og derover en mere næringsfattig såjord. Men principielt er der ikke noget i vejen for at så tættere i såjord og senere plante om med større afstand i mere næringsrig jord.

Efter såning dækker man med hvid plast, så jorden varmes op, og den forbliver fugtig under spiringen. Dækker man med klar plast, kan jorden blive for varm på lune solskinsdage. Kombiner eventuelt med to lag hvid fiberdug over, hvis man kun har klar plast. Hvis nætterne er kølige, kan man lægge isolerende bobleplast eller andet over som kan forhindre, at jorden afkøles for meget om natten.

I drivhuset kan man også så basilikum, merian og andre krydderurter i potter og bakker til senere udplantning. Se såtidspunkt og anvisninger på frøposen eller find en såvejledning her på Havenyt.dk ved at søge på navnet.

Mange af krydderurterne kan man også købe som udplantningsplanter senere, og skal man kun have en enkelt eller to af helt almindelige sorter, kan det måske prismæssigt ikke betale sig at så. Men har man specielle ønsker, så er der flere sorter at vælge imellem ved selv at så, ikke mindst når det gælder basilikum.

Der er ingen grund til at forkultivere mange gange det antal planter, som man skal bruge, med mindre man nyder at forære planter væk. Det er bedre at så med lidt større afstand i såkasserne, så den enkelte plante får god plads.

Forkultivering af sommerblomster

I drivhuset kan man også så en lang række sommerblomster til udplantning som lathyrus, tropæleum, zinnea, sommerridderspore og andre blomster, der ikke kræver så høje temperaturer for at spire.

Hvis maj bliver tør, kan såningen drille på friland. Derfor kan det være en god idé at helgardere ved at så nogle potter eller bakker med disse sommerblomster i drivhuset i første halvdel af april. Man kan få hurtigere gang i spiringen ved at så indenfor og prikle ud senere. Tagetes skal sås og spire indenfor.

Så i potter, roottrainers eller kasser

Alle de ovennævnte grøntsager og sommerblomster kan med fordel sås i små potter eller rodtræningspotter (roottrainers), hvor rødderne ikke beskadiges, og planterne derfor klarer sig bedre og kommer hurtigere i vækst på det nye sted efter udplantningen. Roottrainers har samtidig den fordel, at det er en kompakt løsning med mange planter på lidt plads, som også er egnet til at starte op i vindueskarmen.

Urtepotter i plastik kan genbruges og de firkantede er dem, der fylder mindst, da de kan stå tæt sammen. Potter fås ofte gratis – efterlys eventuelt på Del Jorden.

Se aktuelle opslag eller lav selv et på Del Jorden >

Såning i kasser er billigere og lettere, hvis man skal lave mange planter som eksempelvis porrer, men det giver flere udfordringer, når der skal plantes ud.

Kasserne kan eventuelt være i flamingo/styropor. Det er nogen gange muligt at få gratis styroporkasser i supermarkederne, ligesom en del også får dem i forbindelse med hjemmelevering af madvarer. De lave kasser er bedst, da planterne skal danne kompakte rodklumper, der beskadiges mindst muligt under udplantningen.

Brug spagnum med omtanke

Når man sår og ompotter, er det en god idé at tænke sig om i forhold til ukritisk brug af spagnum. Hvis man udelukkende bruger færdig købejord i form af spagnum til at potte om i, kan man opleve problemer, når der skal plantes ud i havens jord. Det kan tage lang tid, før rødderne begynder at arbejde sig ud i jorden, og det kræver opmærksom vanding i lang tid.

Læs mere i artiklen »Planter i ren spagnum giver problemer ved udplantning« >

Samtidig er spagnum et produkt fra højmoserne, der har været tusindevis af år om at blive dannet. Det er en naturtype, vi bør værne om, hvad enten det er herhjemme eller i udlandet. Det kan man gøre ved at skrue ned for forbruget af spagnum eller endnu bedre finde alternativer til spagnum som jord lavet af komposterede restfibre af kokos, sisal, hamp, halm mv., komposteret dyremøg eller flisprodukter.

Læs også artiklen »Spagnum« >

Men man kan også være endnu mere bæredygtig og lave sin egen såjord og pottemuld.

Se artikler om hjemmelavet såjord og pottemuld >

Bliv inspireret til havelivet i ny bog

Hannu Sarenström er en kendt koge- og havebogsforfatter i Sverige. I 2018 skiftede han dog den svenske bolig ud med en gård på Langeland, og her har han lavet en frodig have, som man kan læse om i hans nye bog »Mit haveliv på Langeland«.

Man får fortællingen om rejsen fra den svenske have til det mildere klima på Langeland, hvordan han fandt nye venner på øen, og tankerne og arbejdet omkring det at starte en ny have.

Bogen har derudover et særligt fokus på køkkenhaven og de planter, han dyrker i den. Hannus lidenskab for grønsagsdyrkning er tydelig, og han deler i bogen gavmildt ud af sin store viden om forskellige grønsager og sorter, og de erfaringer, han gør sig med dyrkningen, smagen og brugen af dem.

Vi har fået lov at dele et af hans kapitler her på Havenyt.dk, hvor Hannu fortæller om dyrkning af salater. Han dyrker mange og vidt forskellige salater og cikorier. Det er især cikoriesorterne, han bruger i sit køkken, men i køkkenhaven er der også plads til spændende sorter af hovedsalat, pluksalat, endiviesalat, vårsalat, aspargessalat og bladbede, der er ikke salat, men passer godt mellem de andre grønne blade.

Læs Hannus »Hurtige, lækre blade i massevis« >

I bogen »Mit haveliv på Langeland« inviteres man ind i en forførende verden af haveglæde. Det stemningsfulde sprog og de mange smukke billeder gør det svært at lægge den fra sig, og det er en fornøjelse at læse en havebog, der på samme tid både underholder og inspirerer fagligt.

Bliv medlem af Praktisk Økologi

Vidste du, at haver udgør 3–4% af Danmarks samlede areal?

Det lyder måske ikke af det store, men når man tænker på, at mindst 60% af arealet går til landbrug, så er det vigtigt for biodiversiteten, at vores haver er steder, hvor vilde arter har mulighed for at leve og formere sig.

I over 20 år har Landsforeningen Praktisk Økologi drevet hjemmesiden, forummet og nyhedsbrevet Havenyt for at give alle nem og gratis mulighed for at blive klogere på, hvordan man kan dele sin have med naturen – og stadig selv høste både skønhed, frugt og grønt i rigelige mængder.

Vil du støtte det arbejde? Så meld dig ind i Landsforeningen Praktisk Økologi – lige nu får du tre ekstra numre af det populære medlemsblad »Tidsskrift for Praktisk Økologi« med viden og inspiration til haven, når du tegner et års medlemskab.

Bliv medlem her >