Havenyt uge 16, 2022

Af Heidi Kirk Nissen, redaktør af Havenyt.dk, Havenyt.dk

Her midt i foråret begynder der så småt at være nye spiselige ting at hente ude i haven. Lige nu er det purløg, ramsløg, løvstikke og tidlige rabarber, man kan nyde smagen af. Måske også den vilde løgkarse til pesto. Timian, salvie og rosmarin har overlevet pænt i den milde vinter, så der kan også stadig høstes. Og så er der de sidste porrer, rodfrugter og de nye kålskud, som kan bruges i for eksempel wokmad.

De tidlige sorter af rabarber er så småt ved at være klar til at blive forvandlet til årets første rabarberkage. Foto: Heidi Kirk Nissen

Med varmen i påsken har planterne fået fart på, og det virker som om, det hele springer ud eller er lige på nippet til det. Hækkene er ved at blive grønne, hassel, hyld, paradisæble- og piletræer står med nye blade, blommetræerne står i hvidt skrud, og kirsebær- og pæretræerne har begge store knopper.

Det er fristende at fylde huset med flotte forårsbuketter med blomster og nyudsprungne grene, og der er nok af blomster at vælge imellem. De tidlige tulipaner er sprunget ud, og de pynter sammen med havens udvalg af farverige påskeliljer, hyacinter, vibeæg, blåpuder, kærmindesøster, perlehyacinter, primulaer, lærkesporer, italienske skilla og balkananemoner.

Nødvendig prioritering af havearbejdet

Vejret er solrigt, men stadig køligt om natten især i starten af ugen, hvor der kan komme let frost. Meget havearbejde kan selvfølgelig laves, men jordtemperaturen er stadig til den kolde side en del steder. Det kan give lidt utålmodighed, da der er meget, som haveejerne gerne vil have i jorden, men det er fornuftigt at vente, til den er varm nok.

Det gælder eksempelvis stikløg, kartofler og de frø, der spirer godt omkring de 8 grader, som jordtemperaturen er tæt på i de lune dele af landet. I de køligere egne, er den stadig nede omkring de 5 grader.

Se jordtemperaturen og en prognose for den i din kommune >

Men der er meget andet havearbejde, som kan udføres. Der skal ryddes op i staudebede, beskæres roser og lavendler, og den langhårede græsplæne kan slås for første eller anden gang. De forkultiverede planter skal pottes om og måske på dagsophold i drivhuset.

Der er rigtig meget at gøre, og det handler om at prioritere, så man får gjort det, der er mest nødvendigt – som at lægge kartofler og sætte stikløg – og det, som man synes, er det mest vigtige i ens have. Er det køkkenhaven, man prioriterer højest, skal man lade prydhaven vente og omvendt.

Ompotning af chili- og tomatplanter

Det er meget forskelligt, hvor store chili- og tomatplanterne i vindueskarmene er lige nu. Nogen har sået chili først i februar, og her er det lige før, at de første blomsterknopper skal knibes af. Andre har sået sent, og her er chiliplanterne stadig små i størrelsen, og tomatplanterne måske først ved at være klar til at blive priklet over i egen potte nu.

Men under alle omstændigheder er det væsentligt for planternes trivsel, at de ikke står så længe i potten, at rødderne udvokser jorden. Man skal plante om i en større potte, når rodspidserne når ud til pottens sider. Planterne standser i væksten, hvis de ikke pottes om i tide. Det er især vigtigt ved tomater, da de ellers ikke udvikles optimalt.

Det er en god idé at fortage omplantningen sidst på dagen, så planterne har natten til at blive saftspændte igen. De første par dage er planternes rødder ikke i stand til at optage så meget vand som inden omplantningen, men toppen er ikke blevet mindre og skal bruge samme mængde vand. Derfor kan de have svært ved at klare at stå i bagende sol i starten. Flyt dem længere ind i rummet eller giv dem lidt skygge.

Læs mere i »Udplantningsplanter skal plantes om i tide« >

Lav et pottebord

Når man skal så, prikle eller ompotte, er det en fordel at have et særligt pottebord. Her kan man have sine potter, så- og prikleredskaber og ikke mindst, har man styr på den løse jord. Et pottebord er en kasse af den slags, som har en lav kant på den side, man arbejder fra og højere kanter på de tre andre sider.

Pottebordet bør have håndtag, så det nemt kan bæres rundt, og man kan vælge, om man vil arbejde inde i stuevarmen, i drivhuset eller på havebordet på en solfyldt plet i haven.

Læs mere i artiklen »Lav dit eget pottebord« >

Forkultivering af agurk

Agurker til drivhuset kan man enten købe eller så selv. Når man sår her midt i april, så har de en passende størrelse til at udplante i drivhuset i sidste halvdel af maj, når jorden er varm nok.

Så agurkerne indenfor i eksempelvis 8 cm potter. Så et frø i hver potte og så 1–2 planter ekstra, da der måske er frø, som ikke spirer. Agurker spirer bedst ved 22–25 grader. De vil efter cirka 1 måned have 3 blade og den ideelle størrelse til at plante ud i drivhuset. Er de ret meget større, er de sværere at få til at overleve udplantningen.

Læs mere om agurker >

Nattekulde i drivhuset

Om dagen kan man virkelig få varmen inde i drivhuset, når solen skinner. Der er masser af lys og varme, og derfor er det en god idé at sætte forkultiverede tomater og chili derud om dagen. Men det er mindst lige så god en idé at huske at tage dem ind, inden nattekulden sænker sig.

Temperaturen i drivhuset skal være minimum 12 grader, så det kræver, at man holder øje med temperaturen. Under 8 grader skader planterne og får dem til at standse væksten, så husk at tage dem ind sidst på dagen. På overskyede og kolde dage er det bedst at lade dem blive indenfor i vindueskarmen.

Et drivhus er praktisk, når man forkultiverer mange planter, og planterne får langt mere lys her end inde i husets vindueskarme. Foto: Heidi Kirk Nissen

Hvis man allerede har gang i et hold agurkplanter og vil begynde at sætte agurkplanter med ud i drivhuset om dagen, så skyg for dem de første dage, eksempelvis ved at drapere et lag fiberdug op på solsiden. Planterne får let solskoldninger, hvor bladene bliver hvidgule. Agurker må selvfølgelig ikke mangle vand, men de fleste agurkplanter går til på grund af overvanding. Agurkerne skal også ind, når det bliver køligt.

Nogle planter står hele døgnet i drivhuset. Her er det en god idé at dække dem med 1–2 lag fiberdug e.l. om natten, så længe nætterne er kolde.

Køkkenhaven skal gødes

De dele af haven, hvor man henter grønsager og frugt, skal tilføres næring i form af gødning for at kunne give et godt udbytte.

De arealer, hvor der skal sættes kartofler og løg og senere plantes grønsager ud, skal gødes senest nu. Er de ikke blevet gødet i efteråret i forbindelse med vinterdække, tilføres de nu omsat kompost og husdyrgødning.

Hvor der skal sås direkte i jorden, gødes der først efter, at planterne er kommet godt i vækst, da for megen gødning kan svide planterne. Komposten tilføres i maj mellem rækkerne og kultiveres ned, hvis det er en helt omsat kompost. Er den kun delvis omsat, tilføres den som jorddække oven på jorden.

Mængden af kompost afhænger af, hvilke grønsager der skal dyrkes. Kål, porrer, selleri og kartofler skal gødes med 225–285 g kvælstof pr. 10 m². I den anden ende af skalaen er bønner og ærter, hvor jorden ikke skal gødes. De får kvælstof fra luften via kvælstoffikserende bakterier på deres rødder. Salat, spinat, gulerødder og andre rodfrugter, løg og majs har brug for en begrænset mængde kvælstof ca. 120–180 g pr. 10 m².

Bruger man organisk posegødning, kan man se mængden af kvælstof på posen, men ellers kan man beregne den mængde kompost, man skal bruge pr. m² til de forskellige grønsager.

Se hvordan i »Gødningsmængder i køkkenhaven« >

Nogle har for meget, andre for lidt

Der er folk, der har en have, som er så stor, at de ikke kan overkomme den på grund af alder, arbejde eller manglende interesse. Andre har slet ingen have, eller ikke jord nok til at opnå den grad af selvforsyning, som de ønsker.

Hvis man mangler jord, eller gerne vil lade andre dyrke en del af sin egen have, kan man lave et opslag på Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmeside Del Jorden. Her kan man også efterspørge særlige planter eller dele ud af overskud af tomatplanter og andre planter, som der er forkultiveret for mange af til eget brug.

Besøg Del Jorden her >

Kartoflerne skal i jorden, når den er 8 grader

I de indre dele af landet er jordtemperaturen mange steder fortsat lidt for kold til at lægge kartofler, medmindre jorden har været forvarmet ved at dække med plast forinden. Lægges kartofler i for kold jord, giver det mindre planter og færre kilo kartofler. Men jordtemperaturen stiger heldigvis hurtigt i denne tid. Så snart den kommer over de 8 grader, bør kartoflerne lægges.

Kartoffelskimmel angriber stort set hvert år, hvor det ødelægger kartoffeltoppene allerede i juli. Derfor skal kartoflerne i jorden så hurtigt som muligt, så de kan nå at vokse til en rimelig størrelse inden da.

Tidlige kartofler under plast

Det er altid en oplevelse at se de første kartoffelskud bryde op gennem jorden. Lidt ligesom at se de første grønne spirer i potterne i vindueskarmen. Har man haft jorden dækket med plast, skal det fjernes, når kartoflerne er på vej op, da der kan blive meget varmt under et lag klar plast, og det kan varmeskade de små ny kartoffelblade. I stedet bør de overdækkes med fiberdug, som giver et godt mikroklima og et par graders mere varme end udenfor. Det gælder også, hvis man udplanter forkultiverede kartoffelplanter.

Fiberdug beskytter nogenlunde mod frost, hvis fiberdugen holdes oppe af vækstbuer, så den ikke hviler på bladene. Men bliver det nattefrost, er det en god idé at supplere med eksempelvis en tynd presenning, noget plast eller tæpper. Er toppene kun lige på vej op, kan man hyppe jord op over.

De valske bønner kan sås

Valsk bønne, også kaldet hestebønne, spirer fint i en lidt kold jord, så de kan sås nu. Valsk bønne fås i mange sorter i forskellig højde, så overvej højden af de endelige planter. De fås lige fra 40 til 150 cm høje. En af de laveste er Sutton Dwarf, som kun bliver 30–40 cm høj, men giver et udmærket udbytte alligevel.

Har man ikke ubegrænset jord til rådighed, kan man prøve at dyrke valske bønner mellem rækker af kartofler. Her skal sorten være en af de halvhøje. Det er en klassisk samdyrkning i økologisk dyrkning. Kartoffeludbyttet er det samme, men man får en fin høst af de lækre valske bønner.

Se mere i artiklen »Så valske bønner mellem kartoflerne« >

Sætning af stikløg og skalotteløg

Det er vigtigt at få sat både stikløg af zittauerløg, hvide sommerløg, bananløg og rødløg samt skalotteløg hurtigst muligt, hvis man ikke allerede har gjort det. Løg er kun i den vegetative fase, det vil sige vækst af grøn top, indtil Sankthans. Så begynder løgdannelsen, og løgenes størrelse vil afhænge af, hvor stor løgplanten er nået at blive inden da.

Stikløg kan man sætte tidligt, og de starter væksten ved 4 grader. Men ved meget tidlig sætning øges risikoen for, at de bliver udsat for en kuldeperiode, som kan inducere stokløbning. Hvis sorten er stokløbingsresistent, og løgene er varmebehandlede, er riskoen mindre. Man må vurdere risikoen i sit lokalområde og følge vejrudsigten.

Det er vigtigt, at stikløg ikke udvikler fugtighed i posen, da løgene ånder. Derfor er det en god idé at brede løgene ud for eksempel i en kasse, indtil de kan lægges. Så kan man samtidig sortere løgene. Der er altid nogle dårlige løg imellem, der er mugne eller beskadigede. Frasorter også løg, som ikke er faste. Og har man nok sætteløg, så bør meget spirede løg også frasorteres. Inficerede løg spirer ofte hurtigere.

Forkultiver georginerne

Georginer, som egentlig hedder dahlia, skal sættes i jorden i det sene forår, men allerede nu er der ved at være udsolgt af de mest populære, så det er en god idé at købe dem nu.

Hvis man gerne vil have dem til at begynde blomstringen hurtigst muligt, skal de forkultiveres. Det kan for eksempel ske i en kasse i drivhuset, så der kommer spirer på inden lægningen i maj. Men husk at dække dem ved risiko for nattefrost.

Georginer kan ikke tåle frost og kan derfor først lægges direkte ude i jorden først i maj. Senere eller under fiberdug, hvis man bor er sted, hvor sen nattefrost er almindelig. Det samme gælder for knoldbegonia.

Læs også artiklen »Farvestrålende georginer« >

Beskæring af roser

Haveroserne bør beskæres her fra midten af april. Sarte roser som teroser, kinesiske roser og miniatureroser kan man vente med at beskære til sidst i april eller først i maj.

Der er forskel på graden af beskæring. De roser, som blomstrer på etårige skud, skæres hårdere tilbage, mens man på de roser, som blomstrer på toårige grene fra sidste år, f.eks. mange slyngroser, kun fjerner døde og ældre grene og eventuelt skærer et enkelt skud tilbage til 20–30 cm over jorden. Dette for at rosen ikke skal blive bar forneden, men sætte nyt skud fra bunden. Desuden kan man studse grenene lidt for at holde rosen i en pæn facon.

Vildroser, parkroser og andre buskroser skal også kun have fjernet døde grene og udtyndes efter behov.

De almindelige haveroser starter man beskæringen ved at skære alle helt døde grene af ved jordoverfladen. Dernæst skæres ned til frisk ved på beskadigede og knækkede grene samt døde kviste og stabbe. Grene, der vokser på tværs eller indad, fjernes eller beskæres. Man bør klippe over et udadvendt skud, da man så undgår krydsende grene, og det giver desuden den flotteste rose.

Læs mere i »Beskæring af roser – hvorfor, hvornår og hvordan?« >

Vind ny bog om køkkenhaven

Signe Schrøder er bestyrelsesformand for Landsforeningen Praktisk Økologi, der står bag Havenyt.dk. Derudover er hun også en erfaren havedyrker, der netop har fået udgivet bogen »DYRK – Den nemme køkkenhave fra frø til høst«. Det er en havebog, hvor det handler om at dyrke haveglæden og en køkkenhave med lækre grønsager og smukke blomster, men uden at det skal være perfekt.

Bogen er på 336 sider, og den første del handler om at anlægge og planlægge en køkkenhave, og hvordan man dyrker jorden og fremmer mikrolivet i den, samt hvordan man forkultiverer, sår, udplanter, vander, komposterer, gøder m.m. Alt efter økologiske principper. I bogens anden del får man dyrkningsvejledninger til en lang række grønsager, kryddeurter og bær samt tips til, hvordan de kan bruges i køkkenet.

I bogen får man Signes velafprøvede råd til, hvor man kan springe over, hvor gærdet er lavest, og hvor det kan betale sig at bruge tid og omhu. Med de rigtige teknikker går det meste ofte godt, så man kan dyrke sine egne friske og giftfri grønsager. I bogen bliver man også inspireret til at bruge de ressourcer, der er til rådighed i haven og gøre det til glæde for biodiversiteten og bæredygtigheden.

Vi har været så heldige at få lov at få to eksemplarer af bogen »DYRK – Den nemme køkkenhave fra frø til høst« til en konkurrence for Havenyt.dks læsere.

For at deltage skal du blot sende os dit bedste tip, der har gjort det nemmere for dig at dyrke din køkkenhave, til havenyt@praktiskoekologi.dk

Det kan være, du sår på en bestemt måde, eller bruger noget særligt til gødning, eller dækker jorden mod ukrudt eller noget helt fjerde. Store som små tip, alle er velkomne i konkurrencen.

Når vi har modtaget dit tip, deltager du i lodtrækningen om et eksemplar af bogen. Konkurrencen løber til og med mandag den 25. april 2022, og vinderne får sendt bogen direkte hjem til sig. Husk at skrive din adresse i mailen, så vi ved, hvor vi skal sende bogen hen, hvis du er en af de heldige vindere.

Nu er det snart sidste chance!

Meld dig ind i Landsforeningen Praktisk Økologi senest 25. april og få 3 ekstra numre af »Tidsskrift for Praktisk Økologi« + seks nye numre leveret i din postkasse i løbet af de næste 12 mdr.

Udover at drive Havenyt, står Landsforeningen Praktisk Økologi bag en række projekter og aktiviteter, der fremmer interessen for at dyrke og passe haver og grønne arealer i samarbejde med naturens liv og processer.

Det arbejde støtter du, når du melder dig ind i foreningen – samtidig får du et levende netværk af haveentusiaster, der deler dine interesser og værdier.

Bliv medlem her >

Her er du: Forsiden > 2022 > Havenyt uge 16, 2022

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider