Havenyt uge 39

Septemberdage kan være utroligt flotte med sol og knaldblå himmel, og de kan være næsten deprimerende, når de bliver efterårsagtige med kold blæst og heldagsregn. Lige nu er vejret til den pæne side, men der er regn i udsigt.

Heldigvis er det endnu så varmt, at man med den rigtige påklædning kan gå i haven næsten uanset vejret. Den første nattefrost skal vi heller ikke bekymre os om i denne uge, så det er bare om at udnytte de gode septemberdage til at gå i haven.

Her i den første efterårsmåned er der også nok at gøre. Det er et godt tidspunkt at få ryddet op efter sommeren, plantet nyt og ikke mindst at få bund i ukrudtet. Jorden er lige nu perfekt til at gå i krig med at fjerne flerårigt ukrudt – lige fra skvalderkål og brændenælder til alt for vilde, tornede brombær.

Det er også en god idé at forberede jorden nu, hvis der senere på efteråret skal plantes barrodede træer, buske, hække og roser. Og så kan man også stadig nå at omplante eller plante nye stauder og lægge forårsløgblomster.

Meget at hente i køkkenhaven

Der er meget grønt og frugt at hente i efterårshaven, om end det går langsommere med væksten i denne tid.

I drivhuset er tomaterne længere om at modne, de små agurker vokser langsomt, basilikummen ser lidt træt ud, mens chilierne går stille og roligt fra grønne til ildrøde eller skinnende gule frugter. Men har man blot et par planter af hver, er der stadig noget at hente hver dag, og det kan både spises friskt eller syltes og gemmes til vinter.

I køkkenhavens bede kan man stadig hente squash, ærter, grønne bønner og de lækre borlottobønner, og samtidig kan man også høste af næsten alle efterårsgrønsagerne som gulerødder, rødbeder, kål, fennikel, knoldselleri, bladbeder, knudekål, græskar, porre og bundter af bladgrønsager fra store spinatblade til tynde mizunastængler.

På frugtsiden er der masser at hente, hvis man har bare et par frugttræer i haven af æbler og pærer. Nødder er der også nu.

Hvis man har passet sine sommerblomster med vand og gødning, er de også stadig overdådige og fylder krukker og bede med blomster, der lyser op i den stadig tidligere skumring.

Høst og opbevar græskar

Der ligger mange flotte græskar i haverne, som snart er ved at være modnet godt af, så de kan holde sig længe efter høst.

Vintergræskar skal blive på planten, indtil skrællen er helt hård, og stilken helt tør, ellers kan de ikke holde sig ret længe. For at sikre, at de ikke rådner på undersiden, kan man lægge dem op på for eksempel en gammel flise, så de er hævet op over den fugtige jord.

Græskarrene skal helst modne færdig på planten, men de er ikke frosttolerante, så kommer der nattefrost, skal de beskyttes med lag af fiberdug eller gamle tæpper. Bliver frosten hård eller længerevarende, skal græskarrene høstes.

De fleste grønsager skal opbevares køligt. Med græskar er det lige modsat. Efter høst tørres de af for jord og stilles et varmt sted i 10–12 dage. Den bedste temperatur er 25 grader. Derefter opbevares de ved ca. 15 grader, men aldrig under 10. Det skal samtidig være et forholdsvis tørt opbevaringssted, som en tør kælder, soveværelse eller loftrum.

Normalt kan græskar holde sig nogle måneder, og i bedste fald kan man have vintergræskar som hokkaido og buttercup helt frem til starten af foråret. Men husk at efterse dem jævnligt, da rådne græskar sviner med ildelugtende rådvæske.

Læs mere i artiklen »Høst og opbevaring af græskar« >

Tag kartoflerne op

Hvis man har mange kartofler stående i jorden endnu, er det en god idé at få taget dem op, som man ikke skal bruge inden for de næste par uger. Jo længere tid, de bliver i jorden, jo større risiko er der for, at bænkebidere og knoporme æder huller i dem, eller de angribes af råd.

Det er vigtigt at få tørret kartofler godt igennem i sol og vind, inden de lægges i kasser til opbevaring et mørkt sted.

Jo længere hen på efteråret, jo mere kniber det med at få dem tørret godt. Både fordi dagene er kortere, men også fordi der er mere fugtig jord på kartoflerne i den våde efterårstid.

Læs mere i artiklen »Optagning og opbevaring af kartofler« >

Man kan stadig nå at så efterafgrøde med rug og vintervikke efter kartoflerne. Den vil overvintre grøn og beskytte jorden gennem vinteren, inden den omhakkes til foråret.

Tør og frys de modne chilier

De fleste behøver ikke ret mange chiliplanter for at være selvforsynende hele året. Særligt ikke da de er så nemme at opbevare og holder sig godt.

De små chilier kan tørre enten lagt på en tallerken i vindueskarmen eller hængt op på snor et tørt, lunt og luftigt sted. Efterfølgende pakkes de tørrede chilier i et glas med tætsluttende låg.

De større chilier skal skæres i halve og have fjernet kerner og skillevægge, inden de lægges i fryseren. Frosne chili kan skæres i passende stykker lige fra fryseren og kommes både i varme retter og i en salatdressing. Husk at skrive sorten på etiketten, så man kender styrken, når de skal anvendes.

Læs mere i artiklen »Høst og opbevaring af chili« >

Tjek kålhovederne efter

I efteråret er der altid en vis risiko for, at store kålhoveder pludselig begynder at få rådne yderblade. Det gælder om at gribe ind hurtigst muligt og fjerne de angrebne blade, så det ikke udvikler sig.

Det er især kål, som er ved at være helt udvoksede og som har mange tætte blade omkring hovedet, der er udsatte. Skyl eventuelt efter med rigeligt vand, når de angrebne blade er fjernet.

I mange haver er der fortsat kållarver, ikke mindst i grønkål og toppen af rosenkålene. Det er især larver af kåluglerne, som florerer. De er lysegrønne og svære at få øje på som små. Kållarver kan være et problem langt ind i oktober.

Og så er der de flotte kålhoveder, som sprækker. Det sker oftest, når sommerkålene har nået fuld udvikling, og der kommer rigeligt med regn.

Høster man det med det samme, kan man sagtens bruge kålen til eksempelvis stuvet hvidkål. Især moderne sorter udvikles på nogenlunde samme tid, og så kan man opleve, at der revner mange kålhoveder på én gang. Forebyggelsen er at så lidt men tit, og gerne flere sorter. Det giver en jævn forsyning.

Nyttig tagetes

Tagetes blomstrer også om sommeren, men det er i efteråret, at den rigtig kommer til sin ret, hvor den står strunk og ser glad ud i sine lysende gule, orange eller røde farver.

Der findes både mange arter og sorter af tagetes. Der er lave og høje, småblomstrende og storblomstrende og med åbne eller fyldte blomster.

Hvis man skal vælge af hensyn til insekterne, skal det være åbne, flade blomster. Men der kan være et helt andet hensyn at tage, eller rettere en helt anden måde at bruge tagetes på.

Tagetes kan bruges til at bekæmpe nematoder og jordtræthed så effektivt, at man efter bare en enkelt sæson med dyrkning af tagetes på et areal igen kan plante roser eller frugttræer uden problemer. Til dette formål skal det dog være enten »Tagetes erecta« eller endnu bedre »Tagetes patula« dyrket som eneafgrøde i en relativt ukrudtsfri jord.

Læs mere om brugen af tagetes som skadedyrsbekæmpelse >

Godt tidspunkt at luge på

Septembers blandede vejr har givet os nogle lune og solrige dage, som har været perfekte til havearbejde. Ikke mindst til at få bund i ukrudtet inden vinteren.

Det er en god idé at luge grundigt i efteråret, så ukrudtet ikke når at kaste frø eller vokse sig så stort, at det giver mange gange flere arbejde i den i forvejen travle forårstid.

Det tidlige efterår er et rigtigt godt tidspunkt til at fjerne flerårigt ukrudt lige fra skvalderkål, kvikgræs og brændenælder til brombær, der med tornede ranker har bredt sig over adskillige kvadratmeter.

Jorden er fugtig og nem at løsne, så man kan få fjernet så mange planter og ikke mindst rødder som muligt. Det er en god idé at få gjort, da for eksempel skvalderkålens udløbere let spreder sig 1–1,5 m væk fra det oprindelige areal i løbet af en enkelt sæson.

Gennemgraver man jorden og fjerner flest mulige ukrudtsplanter og deres rødder nu, har man næsten et halvt år til at efterluge, inden det igen bliver så- og plantetid.

Bruger man gravegreben til at løsne jorden et par kvadratmeter ad gangen, så kan man som regel hive rødder af både kvikgræs og skvalderkål op i lange stykker. På den måde bliver der færrest små rodstykker tilbage i jorden.

Fremspirende planter vil om et par uger sladre om, at der er rødder, man ikke fik med op, men heldigvis er de efter gennemgravningen nemme at fjerne. Det er ligefrem en fordel, at de når at spire med nye blade inden vinter, så man kan nå en anden lugerunde sidst på efteråret.

I det tidlige forår kan man foretage en tredje gang lugning, så jorden er godt ren, inden der skal sås eller plantes nyt.

Dæk mod stort ukrudtspres

Er et bed helt overgroet med ukrudt, kan man i stedet tage mere drastiske midler i brug. Hvis det er muligt, fjerner man først de bevaringsværdige planter og renser dem grundigt for ukrudt, inden de plantes i potter eller et særligt sted, hvor man kan holde øje med eventuelt spirende ukrudt fra rodstumper, der havde gemt sig mellem plantens rødder. Eventuelle forårsløg graves også op ad jorden og placeres et andet sted, indtil de året efter kan lægges tilbage i bedet.

I selve bedet løsnes jorden og dækkes efterfølgende med sort plastikfolie eller lag af tæt ukrudtsdug i et helt år. Hvis man lader stykket ligge brak et år på den måde, så slipper man af med skvalderkål, tidsler og kvikgræs.

Det kønne ukrudt

Ukrudt behøver ikke kun at være skvalderkål, padderokker o.l. Fine blomster, som vi har nydt resten af året, kan pludselig blive opfattet som ukrudt, hvis de selvsår og spreder sig steder, hvor de ikke er ønskede.

Her i efteråret kan man finde mange selvsåede frøplanter af katost, forglemmigej, viol, margerit, lammeøre, klokkeblomst, løvefod, akeleje osv. De skal enten luges eller plantes ud andre steder, hvor der er plads til, at de kan udvikle sig.

De smukke efterårsroser

Måske er roserne blevet høje og barbenene, og måske er mange af bladene faldet af, men trods det afpillede udseende fortsætter mange roser med at blomstre langt ind i efteråret, eller de kommer med et ekstra lille hold blomster.

Med efteråret kommer også tankerne om at plante nye rosensorter. Roser kan give meget glæde i haven, men nye roser skal plantes et sted, hvor der ikke har vokset roser før, eller det skal være mange år siden, ellers trives de ikke.

De barrodede roser er ofte mere livskraftige, men de skal først plantes i november. Det er dog praktisk at planlægge og forberede plantestedet allerede nu.

Læs mere i artiklen »Plant barrodede roser« >