Havenyt uge 12

Marts har haft nogle dage med sol og lune temperaturer, der har lokket os til at knappe vinterfrakken op og gå i gang med at gøre haven forårsklar. Klar kan man godt gøre den, men man skal ikke kaste sig over alle opgaverne endnu.

Jorden er stadig ikke særlig varm, og det går kun langsomt fremad i den nærmeste fremtid. Nattefrosten berører os kun let mange steder, men den er der. Og selvom vi nu er på vej mod længere dage end nætter, så er natten her op mod fredagens forårsjævndøgn stadig næsten 12 timer lang.

Det er derfor stadig for tidligt at begynde at så og sætte løg og kartofler på friland i køkkenhaven. Men måske bliver jorden snart varm nok, hvis man har etableret nogle bede med plastdække. I drivhuset eller i drivbænke kan dem, der ikke kan lade være, eksperimentere med at så lidt frø til salat og radiser.

Indenfor kan man fortsætte arbejdet med forkultivering. Det kan såmænd også være arbejde nok, hvis man forkultiverer mange af havens afgrøder og blomster.

Så sommerblomster indenfor

En lang række sommerblomster kan forkultiveres indenfor nu. Har man et drivhus, kan de prikles i kasser i drivhuset i midten af april, hvor faren for nattefrost i drivhuset forhåbentligt er minimal. Kommer der frost, kan man dække med fiberdug eller sætte midlertidig varme på i de nætter, det eventuelt skulle blive nødvendigt.

Mange sommerblomster, som forkultiveres nu, vil først være store nok til at blive plantet ud sidst i maj eller først i juni. Men det er også først da, at man kan være helt sikker på, at der ikke kommer nætter med nattefrost.

Bliv inspireret til sommerblomster >

Lav krukker med forårsblomster

Indtil sommerblomsterne kan overtage krukkerne, kan man fylde dem med nogle af de farvestrålende forårsblomster, der fås i butikkerne lige nu.

En del af dem kan klare et par kuldegrader, men bliver det på et tidspunkt rigtig koldt om natten, kan man beskytte dem med fiberdug eller sætte dem ind i drivhuset eller en kølig udestue på nætter med mere end et par graders frost.

Stedmoderplanter og hornvioler kan klare en anelse frost, så de kan godt sættes i krukkerne nu. Minipåskeliljerne vil stå og se flotte ud i flere uger, og de kan efter afblomstring plantes ud i haven, hvor man kan få glæde af dem igen til næste forår.

Læs også artiklen »Forår i krukker« >

Har man vinterfaste krukker, som ikke blev tømt for jord i efteråret, kan man vælge at plante krukkerne til i jorden fra sidste års dyrkning. Jorden skiftes så ud i maj og juni, når sommerblomsterne skal overtage pladsen i krukkerne.

Det er bedst at bruge krukker, der enten er frostsikre, eller som man ikke er alt for øm over, da der stadig kan komme perioder med frost og sne, selvom det ikke ser ud til den slags i vejrudsigten.

Høst grønne blade i køkkenhaven

Her i marts begynder man så småt at kunne høste det første bladgrønt, og resten vil vælte frem af jorden, så snart det bliver lidt varmere.

Har man vårsalat, er den vokset frem med sine mørkegrønne bladrosetter. Får den lov at kaste frø, vil den kunne trives fint på steder, som ellers ikke bruges til dyrkning. Den gror eksempelvis godt i bunden af hindbærbedet, hvor der kommer lidt ekstra lys, når sommerhindbærrene skæres ned efter høst.

Til gengæld skal man ikke spise pastinakkens grønne blade, selvom de ser nok så indbydende ud. Derimod er selve pastinakroden helt ufarlig at spise. Dog bliver rodens kvalitet dårligere, jo mere bladene vokser, så det er om at få dem spist.

Løgene er på vej

Foråret er også den tid, hvor løgene vokser hurtigt og effektivt. Purløg er på vej op, og man kan allerede klippe lidt grønt drys til frokosten.

Hvidløgstop er også godt til grønt drys, og den er som oftest klippeklar før purløg, hvis man har ladet nogle hvidløg stå som flerårige planter i haven.

Hvis man har sået små topløg af slangehvidløg, er de på vej op nu. Men de er små i forhold til de hvidløgsplanter, som er skudt op fra satte fed. Topløgene giver kun et lille løg i år, som kan bruges til sætteløg. Det er en nem måde at opformere hvidløg på, hvis de er af en type, som sætter topløg.

Hvidløgs vækstsæson starter nu, og de skal gødes her i det tidlige forår, med mindre de er blevet sat i en godt gødet jord i efteråret.

Pibeløg og forårsløg kan dyrkes som flerårige, og de begynder netop nu at vokse med deres tykke løgtop. Pibeløg fås både med rent grønne blade og med rødlige skafter. Hvis de overlever vinteren, danner de efterhånden hele blokke, som med fordel kan deles, ligesom man deler blokke af purløg og planter ud.

Læs mere i »Forårs- og pibeløg som flerårige« >

Forårsløg, som man sår i foråret, kan enten høstes i løbet af sommeren, eller man kan lade dem stå til næste forår, hvor hver plante i løbet af april danner mellem 1–6 forårsløg. Antallet af løg er afhængigt af, hvor kraftig planten nåede at blive sidste sommer.

Sådan en række kan give forårsløg i massevis, men sæsonen varer kun nogle uger, da de hurtigt går i blomst, når det bliver varmt.

Forkultivering kræver lys og varme

Vi er nu i den sidste halvdel af marts, og de nyspirede planter kan klare sig med dagslys, hvis de placeres i et lyst vindue.

De nyspirede planter skal stå lyst, men ikke i et brændende varmt vindue, som et stort sydvendt vindue uden sprosser eller tagudhæng kan udvikle sig til på en solrig forårsdag. Her kan små kimplanter hurtigt bukke under af for meget varme.

Kimplanter har det ofte bedst i sydøst- eller sydvestvendte vinduer. Selv et mere nordvendt vindue kan være et rigtig godt sted til kimplanter, hvis det er et stort, meget lyst vindue. Tagvinduer giver mere lys, så her er retningen ikke helt så afgørende.

Hvis man ikke har et egnet lyst vindue og gerne vil forspire, så er der ingen vej uden om tilskudslys her i marts. Man skal ud og investere i specielt vækstlys.

Læs artiklen »Det kan vækstlys gøre for dine planter« >

Lyset er en vækstbegrænsende faktor i marts, men ikke den eneste, der skal også tages hensyn til temperaturen. Jo mindre lys, jo mindre varme skal planterne forkultiveres ved for at blive pæne, kompakte planter. Men der er naturligvis en nedre grænse.

Sommerblomster, tomat og chili har det fint i et lyst vindue ved 15–18 grader under opvæksten. Salat og kålplanter har det bedst ved 10–15 grader. Hvis det er muligt, er det en god idé at lukke mest muligt ned for radiatoren under det vindue, hvor de små planter står i marts måned, da de ellers ofte får for meget varme i forhold til lyset.

Forkultiver flere tidlige afgrøder

Tomater, chili og auberginer til drivhuset er godt i gang i vindueskarmen, hvor de står med små grønne blade og lyser op.

Nu er det også snart ved at være tid til at så tomater til udplantning på friland – lidt afhængig af hvor tidligt, man kan plante ud. Tomater til friland kan erfaringsmæssigt plantes ud fra omkring 20. maj i de milde egne og først i juni i de mere udsatte egne.

Med de ændrede klimaforhold kan man ikke længere regne helt med de gamle haveråd, så det handler også om at følge med i vejrudsigten og selv prøve sig frem. Men tag afsæt i de gamle anbefalinger, den lokale vejrudsigt, erfaringer fra tidligere år og træf ud fra det egne beslutninger.

Bor man et sted med sen frost, kan man lade tomaterne stå i store potter i drivhuset eller en udestue, hvis man har de muligheder. Ellers må man vente 1–2 uger med at så, da planterne ellers vil blive for store til at kunne forkultiveres i en vindueskarm.

Man kan stadig nå at så bladselleri og knoldselleri inde i vindueskarmen. De spirer hurtigt, hvis man undlader at dække frøene, men kun trykker dem fast ned til den fugtige jord. De skal til gengæld spires i sluttet luft i plastpose, så der er 100% luftfugtighed, og det skal ske et lyst sted uden direkte sol og ved 18–20 grader. Sellerifrø skal have lys for at spire.

Så i drivhuset

Jorden i et ikke-opvarmet drivhus er nogle få grader varmere end udenfor. En lang række grønsager kan spire ved kun 4–6 graders varme, men det tager lang tid og deres optimale spiringstemperatur er langt højere.

Hvis man dækker med fiberdug eller bruger en lille drivbænk derinde, bliver jorden ikke så afkølet om natten.

Læs også artiklen »Spiretemperatur og spiretid« >

Hvis man vil så til tidlig høst i drivhuset, er det mest oplagt at så hurtige afgrøder, som man kan nå at høste, inden der skal plantes tomater m.m. ud. De oplagte er: radiser, salat, spinat, majroer og dild.

Andre afgrøder kan man overveje at så i kasser, som senere kan flyttes udenfor. Ærter kan for eksempel sås i en længde tagrende, hvor hele rækken kan udplantes ved, at man skubber den ud og ned i en rende i jorden, når rødderne har bundet jorden godt nok.

Det er en god idé at begynde at gøre de såkasser og bakker klar, hvor der skal forkultiveres kål, porre, løg, salat, krydderurter og sommerblomster til udplantning i maj. De skal sås om 1–2 uger, afhængig af vejret.

Plastikdække øger jordtemperaturen

Bedene på friland kan man varme op ved at dække klar plastik over. Det kan man gøre til de bede, hvor der skal dyrkes de første kartofler, sås de første gulerødder, radiser, spinat og salat. Det vil i løbet af 1–2 uger give en jordtemperatur, som er 2–3 grader varmere end ellers. Og det er netop de 2–3 grader, som gør forskellen i det tidlige forår.

Men det er ikke nok bare at have haft klar plastik over jorden i flere uger. Temperaturen skal op på mindst 8 grader, inden man kan risikere at lægge de tidlige kartofler. Udsigten til fortsat kølige nætter udsætter alle planer, selvom jorden på solskinsdage kan føles lun.

Kartofler lagt i for kold jord, giver meget lille topvækst og dermed lavt udbytte. Går man efter de helt tidlige kartofler, skal de dog snart i jorden, så hold øje med jordtemperaturen. Det kan man gøre ved at måle med et jordtermometer morgen og aften og tage temperaturgennemsnittet.

Foråret er tit en blandet landhandel vejrmæssigt, og det er en god idé kun at sætte en del af de tidlige kartofler her i marts og vente med resten til først i april. Det giver også en længere sæson med små nye kartofler.

Beskæring af hindbær og brombær og vin

Ser man godt efter, vil man opdage, at knopperne på hindbær er på nippet til at begynde at blive grønne. Det gælder i øvrigt også stikkelsbær og solbær. Og det er jo dejligt, at de allerede er på vej til at springe ud, så haven snart kan få et grønt skær.

Men det fortæller også, at det er på høje tid at få beskåret efterårshindbær, brombær og vin, hvis man ikke allerede har fået gjort det.

Læs mere i artiklen »Beskæring af hindbær og brombær« >

Det er en god idé samtidig at efterse og eventuelt reparere hegn, espalier eller andre opbindingsmuligheder, så man er sikker på, at de holder hele sæsonen igennem.

Blomsterhave på budget

Det er tid for nye havebøger, og en af dem, der netop er kommet i boghandlernes butikker og webshops er »Blomsterhave på budget«, der er skrevet af Lars Wildes.

Som titlen siger, handler bogen om, hvordan man kan skabe sig en smuk og frodig blomsterhave ved at kombinere viden, tålmodighed og gratis eller næsten gratis planter. Det hele kan gøres på en bæredygtig måde, så haven også bliver levende og gavner insekter og biodiversitet uden at gå på kompromis med den blomstrende skønhed.

Genbrug, kompostering og gør-det-selv er grundlæggende elementer i den budgetvenlige have, og når det gælder planterne, fremhæver Lars Wilders det at så egne frø, tage stiklinger og dele eksisterende stauder som kernen i økonomisk havedyrkning. Der er grundige vejledninger til de tre metoder samt forslag til planter, der er velegnede til de forskellige måder at formere dem på.

En del af bogen handler også om selvsåede planter, og der er billeder af en lang række små fremspirede stauder, så man ikke kommer til at luge dem væk ved en fejl.

Bogen indeholder i det hele taget gode tips og råd til at skabe en blomsterhave på budget. Men det er ikke en bog med hurtige løsninger. Tålmodighed, observationer og glæden ved at være i en have, der vokser og forandrer sig fra dag til dag, er en vigtig ingrediens i det at lave en budgetvenlig blomstrende have, og man får også indblik i, hvordan forfatterens egen have har udviklet sig fra en flad græsplæne til en blomstrende have ét staudebed ad gangen.

Bliv en del af et grønt fællesskab

Landsforeningen Praktisk Økologi står bag Havenyt.dk. Det er foreningen for dig, der er optaget af økologi, bæredygtighed, selvforsyning og biodiversitet i haven.

Læs mere og kom med i vores grønne fællesskab her >