Havenyt uge 15

Det er skønt med forårssol på næsen, når man er i haven. Dagligt springer flere nye, farverige forårsblomster ud, og omkring dem begynder det at sværme med tidlige bier og sommerfugle, hvor det især er den flotte citronsommerfugl, der er på vingerne allerede nu.

Men en skyfri himmel om dagen betyder også, at der fortsat er risiko for nattefrost i nogle steder af landet. Jorddækket over de mest sarte af havens planter skal derfor ikke fjernes helt endnu, ligesom man skal opmærksom og dække mod nattekulden i drivhuset.

Det er en god idé generelt at væbne sig lidt med tålmodighed i forhold til at så for alvor i køkkenhaven. Frø, der kan spire ved lave temperaturer, kan man dog prøve at så lidt af og dække bagefter, hvis det kribler i de grønne fingre.

Et flottere staudebed

Mange har sikkert brugt påsken til at få styr på havens blomsterbede og få fjernet alt det visne. Når man luger, skal man passe på de mange fremspirende stauder, da ikke alle er til at se endnu. Hosta kommer for eksempel først til syne senere på foråret.

Mange stauder har endnu ikke sendt de første skud op, så med mindre man er 100% sikker på, hvor de enkelte stauder står, så vær forsigtig med kultivator og rive. Men det er en god idé at luge nu, blot man er forsigtig.

Det virkelig sjove er at plante nye stauder, som med deres farve, blomstringstidspunkt, dekorative bladformer osv. kan give et endnu flottere bed.

Staudegartnerierne og planteskolerne er klar med masser af både de gode stabile stauder og nye spændende sorter. Der er virkelig et stort udvalg af sorter, hvis man går lidt på udkig. Der kan plantes helt frem til først i maj, så man er i god tid endnu, men det er også nu, at der er det store udvalg.

Find planteskoler og havecentre i Forhandlerguiden >

Beskæring af roser

På et tidspunkt må man tage beslutningen om at beskære sine roser, og en enkelt nat eller to med let nattefrost tager roserne ikke skade af. Roser dør ikke, selv hvis nogle af nye skud virkelig skulle tage skade af sen, hård nattefrost. Det værste, der kan ske, er, at de skal skyde helt fra bunden. Og det sker sjældent på det her tidspunkt i april.

Særligt sarte roser som teroser, kinesiske roser, miniatureroser og lave rankende noisetteroser bør man vente med til sidst i april eller først i maj. Det er altid en god idé at sætte sig ind i, hvor sart den enkelte rosenart og -sort er.

Når man beskærer roser, starter man med at fjerne alle døde grene. Man bør klippe over et udadvendt skud, da det giver den flotteste rose, og man undgår krydsende grene. Er der helt døde grene, skæres de af i jordhøjde. Hvor meget man derefter beskærer, afhænger dels af ens smag, dels af hvilken slags rose, det er.

I artiklen Beskæring af roser – hvorfor, hvornår og hvordan?, kan man finde en god vejledning i at beskære roser med illustrative tegninger og fotos af rosenbeskæring i praksis.

Forsøg med tidlig såning udenfor

Der er en række arter, som kan spire ved 5–6 grader, og hvis jorden er til det, så kan man jo unde sig selv at så lille række af eksempelvis spinat, persille og gulerødder og overdække med fiberdug.

Se forskellige planters spiretemperatur i artiklen »Spiretemperaturer og spiretid« >

Alle planter har en minimumstemperatur, hvor deres frø kan spire, og den er langt under den optimale temperatur, hvor spiringen sker hurtigst. En tommelfingerregel siger, at det ikke kan betale sig at så for alvor, før jorden er 8 grader varm, selvom frøene reelt kan spire ved lavere temperatur.

Men det er både sjovt og lærerigt at afprøve naturens grænser for at få planter til at spire og vokse i ydersæsonerne, omend man skal være forberedt på, at det kan gå galt.

Der er større risiko for, at frøene rådner eller angribes af svamp, når man sår ved lave temperaturer, og spiretiden er længere. Vil man være helt sikker på et godt resultat, skal man vente med at så, til temperaturen er nogle grader over minimumspiretemperaturen.

Alternativt kan man hæve temperaturen i jorden ved at dække den med klar plast eller fiberdug nogen dage, inden man sår. Det vil hurtigt hæve temperaturen et par grader og give et beskyttet mikroklima.

Pas på varmeskader under plast

Solen kan virkelig varme både jord og luft op, når der er lagt plast over. Både når det ligger fladt på jorden og hen over buer. Det kan faktisk give så meget varme, at planterne kan blive varmeskadede.

I perioder med meget solskin skal man derfor være parat til at lufte eller erstatte plasten med fiberdug, så snart planterne er på vej op. Det gælder ikke mindst for eventuelle fremspirende kartofler under plast. Såkasser bør overdækkes med hvid plast for at undgå for varm jord.

I drivhuset skal der også åbnes vinduer på varme dage, hvor temperaturen hurtig bliver alt for høj. Planterne har ikke godt af et stort temperaturspænd hen over døgnet, og der kommer kølige nætter og nogle steder frost i denne uge.

Så luft ud om dagen på de varme dage og dæk planterne med et eller to lag fiberdug på kolde nætter. Sæt eventuelt alarm på ur eller mobiltelefon om aftenen, så der bliver lukket og dækket senest ved solnedgang.

Jorden skal være tjenlig

Men det gælder om at være tålmodig, hvis jorden endnu ikke er »tjenlig« eller »bekvem«, som garvede havefolk udtrykker det. Det betyder, at jorden skal være fin og smuldrende og skal kunne kultiveres og rives uden, at der dannes klumper. Tidspunktet er meget forskelligt alt efter vejret det enkelt år og den jord, man har i sin have.

Hvis man bearbejder en jord, der ikke er tjenlig, så ødelægger man jordstrukturen og får let en lidt knoldet jord, der påvirker plantevæksten negativt resten af sæsonen.

Det første forår, man har have, har man ikke den fornemmelse for jorden, og det kan være en god ide at holde øje med, hvornår de fleste andre går i gang. Man skal også øve sig på egen hånd og kan lave en prøve med kultivator og rive. Kan man ikke rive jorden fint, så lad den være i fred og vent.

For at få et godt såbed skal jorden løsnes, kultiveres og rives, så den får en fin krummestruktur. Det er væsentligt at bevare den gode krummestruktur bedst muligt, da den giver en ideel luftig jord for planterøddernes vækst. Det er meget vigtig at vente med at gå i gang med jordarbejdet, til jorden falder godt for haveredskaberne for ikke at ødelægge krummestrukturen.

Man skal heller ikke falde for fristelsen til at sønderdele jorden med en fræser, inden den er tilpas tør. Med håndredskaber risikerer man ikke så let at komme til at arbejde i en for kold og våd jord, da man opdager det ret hurtigt. Fræseren giver ikke det samme modspil og kontakt med jorden. Prøv derfor først vurdere jorden ved at kultivere og rive med håndkraft.

Hvis man vælger at bruge en fræser til at gøre såbedet klar, så er det vigtigt at bruge den med måde. Jo flere gange man kører, jo finere bliver jorden, men det er en falsk krummestruktur, man får på den måde. Første gang det regner, falder jorden sammen og bliver kompakt. Den naturlige luftige krummestruktur er væk.

Et andet minus ved fræseren er, at den hakker flere regnorme i stykker, end man gør ved at vippe jorden løs med gravegreben og efterfølgende bruge kultivator og rive. Regnormene er særdeles nyttige i haven, da de er med til at skabe en løs og luftig jord med deres gangsystemer.

Persille, spinat og stikløg skal i jorden tidligt

Der er tre afgrøder, som det er en god idé at komme i gang med, så snart jorden er tjenlig, da der gælder særlige forhold for dem.

Den ene er persille, der tager lang tid om at spire, og som skal have fugtig jord under spiringen, og det kniber det ofte med, hvis vi kommer hen først i maj. Det er i øvrigt en god idé at ofre de sidste par kroner på at købe persillefrø, som er forbehandlet, så de spirer hurtigere, og for persilles vedkommende betyder det, at det kommer op en hel del dage tidligere.

Spinat skal sås tidligt, hvis man skal nå at få et stort udbytte, inden den går i stok sidst i maj måned. Derfor er det udmærket at så den snarest. Så spirer den, så snart jorden er varm nok.

Så snart jorden er bekvem og kan bearbejdes, skal der sættes stikløg. Det er vigtigt at få dem sat så tidligt som muligt i april, da man får større løg jo længere vækstperiode, de har inden Sankt Hans.

Det siges, at sætter man stikløg for tidligt, så de får frost, går de fleste i stok. Det holder heldigvis ikke i praksis, og selv om der skulle gå nogle enkelte i stok, så bliver det samlede udbytte større, når de sættes tidligere. Rødløg er dog i større risiko for stokløbning, så dem kan man vente lidt med og ellers generelt dække med fiberdug i kolde perioder.

Men igen – kun hvis jorden er klar til at gå i. Ellers ødelægger man ikke kun jordstrukturen i bedet. Det man sår, kommer heller ikke til at vokse optimalt.

Spinat som forafgrøde

Spinat behøver ikke kun at være en afgrøde til at spise. Man kan også bruge den til jordforbedring – og samtidig fylde fryseren med de grønne blade i maj. Frossen spinat er godt at have til vinteren.

Spinat skal sås her i starten af april for at nå at give en god afgrøde, da den som sagt ofte går i stok fra sidst i maj til først i juni. Heldigvis spirer den allerede ved en jordtemperatur på 4 grader.

Spinat kan man derfor nå at dyrke på jorden, inden der skal udplantes eksempelvis majs, bladselleri, knoldselleri eller sås bønner. Den kan også sås som mellemafgrøde i rækker mellem kommende kålrækker. Man kan fremme spiring og vækst, hvis man dækker med fiberdug.

Læs mere i artiklen »Spinat som forafgrøde« >

Undgå gråskimmel på jordbær

Man kan nedsætte risikoen for gråskimmelangreb på jordbærrene ved at fjerne de blade på jordbærplanterne, som er visne. Det giver samtidig en bedre luftcirkulation. Det skal gøres, inden de nye skud kommer frem, da de meget let brækker af.

Når man er i gang, kan man samtidig luge jordbærbedet. Hvis man ikke har fået klippet de visne udløbere af, så gør det først. Ellers risikerer man at få hevet de ellers rodfæstede jordbærplanter op, som sidder i enden af udløberen og som kan bruges til at plante i de huller, som måske er opstået i jordbærrækken i løbet af vinteren.

Det største udbytte får man på jordbærplanter, der er plantet i sensommeren sidste år, men man kan sagtens få stor glæde af de planter, som man planter her i foråret.

Læs mere om jordbær >

Forkultivering i drivhuset

Hvis man ikke har nået det endnu, står drivhusrengøring på den øverste del af den prioriterede liste over opgaverne i haven. I drivhuset er det nemlig på høje tid at begynde at tænke på at forkultivere en del af de grønsager, som skal plantes ud i maj som porre, salat og kål.

De tidlige sorter forkultiverer man for at få ekstra tidlige afgrøder. Vintersorterne har lang vækstsæson, derfor skal de forkultiveres, så de når maksimal udvikling og udbytte.

Læs også artiklen »Det med forkultivering er ikke så svært« >

Den største fordel ved at lave sine egne udplantningsplanter er dog, at man selv kan bestemme sorten. Det giver sikkerhed for, om det er efterårs- eller vintersorter af porre og rosenkål, og desuden er der mange flere spændende kålsorter til rådighed fra frø, end man kan købe som udplantningsplanter. De allertidligste blomkål, kan det dog godt betale sig at købe, da blomkål er kritisk med temperaturer under forkultiveringen.

Normalt vil man ikke prikle og plante disse planter om, hvorfor det er vigtigt, at de har næring nok under hele forkultiveringen. Det gøres bedst ved at lægge et godt lag kompost i bunden af såkassen, de dybe potter eller roottrainers og derover en mere næringsfattig såjord. Men principielt er der ikke noget i vejen for at så tættere i såjord og senere plante om med større afstand i mere næringsrig jord.

Efter såning dækker man med hvid plast, så jorden varmes op, og den forbliver fugtig under spiringen. Dækker man med klar plast, kan jorden blive for varm på lune solskinsdage. Kombiner eventuelt med to lag hvid fiberdug over, hvis man kun har klar plast. Hvis nætterne er kølige, kan man lægge isolerende bobleplast eller andet over som kan forhindre, at jorden afkøles for meget om natten.

I drivhuset kan man også så basilikum, merian og andre krydderurter i potter og bakker til senere udplantning. Se såtidspunkt og anvisninger på frøposen eller find en såvejledning her på Havenyt.dk ved at søge på navnet.

Mange af krydderurterne kan man også købe som udplantningsplanter senere, og skal man kun have en enkelt eller to af helt almindelige sorter, kan det måske prismæssigt ikke betale sig at så. Men har man specielle ønsker, så er der flere sorter at vælge imellem ved selv at så, ikke mindst når det gælder basilikum.

Der er ingen grund til at forkultivere mange gange det antal planter, som man skal bruge, med mindre man nyder at forære planter væk. Det er bedre at så med lidt større afstand i såkasserne, så den enkelte plante får god plads. På den måde får man også udplantningsplanter med en god rodklump. Kål, salat og blomster skal helst stå med 3–4 cm indbyrdes afstand for at give gode udplantningsplanter, mens porrer kan stå tættere.

Forkultivering af sommerblomster

I drivhuset kan man også så en lang række sommerblomster til udplantning som lathyrus, tropæleum, zinnea, sommerridderspore og andre blomster, der ikke kræver så høje temperaturer for at spire.

Hvis maj bliver tør, kan såningen drille på friland. Derfor kan det være en god idé at helgardere ved at så nogle potter eller bakker med disse sommerblomster i drivhuset i første halvdel af april. Man kan få hurtigere gang i spiringen ved at så indenfor og prikle ud senere. Tagetes skal sås og spire indenfor.

Så i potter, roottrainers eller kasser

Alle de ovennævnte grønsager og sommerblomster kan selvfølgelig sås i, hvad der nu er ved hånden, bare der er plads til den nødvendige mængde jord.

Har man mulighed for det, kan en del frø med fordel sås i små potter eller rodtræningspotter (roottrainers), hvor rødderne ikke beskadiges, og planterne derfor klarer sig bedre og kommer hurtigere i vækst på det nye sted efter udplantningen. Roottrainers har samtidig den fordel, at det er en kompakt løsning med mange planter på lidt plads, som også er egnet til at starte op i vindueskarmen.

Urtepotter i plastik kan genbruges og de firkantede er dem, der fylder mindst, da de kan stå tæt sammen. Potter fås ofte gratis i forskellige Facebookgrupper o.l.

Såning i kasser er billigere og lettere, hvis man skal lave mange planter som eksempelvis porrer, men det giver flere udfordringer, når der skal plantes ud.

Kasserne kan eventuelt være i flamingo/styropor. Det er nogen gange muligt at få gratis styroporkasser i supermarkederne, ligesom en del også har fået dem i forbindelse med hjemmelevering af madvarer. De lave er bedst, da planterne skal danne kompakte rodklumper, der beskadiges mindst muligt under udplantningen.

Brug spagnum med omtanke

Når man sår og ompotter, er det en god idé at tænke sig om i forhold til ukritisk brug af spagnum. Hvis man udelukkende bruger færdig købejord i form af spagnum til at potte om i, kan man opleve problemer, når der skal plantes ud i havens jord. Det kan tage lang tid, før rødderne begynder at arbejde sig ud i jorden, og det kræver opmærksom vanding i lang tid.

Læs mere i artiklen »Planter i ren spagnum giver problemer ved udplantning« >

Samtidig er spagnum et produkt fra højmoserne, der har været tusindevis af år om at blive dannet. Det er en naturtype, vi bør værne om, hvad enten det er herhjemme eller i udlandet. Det kan man gøre ved at skrue ned for forbruget af spagnum eller endnu bedre finde alternativer til spagnum som jord lavet af komposterede restfibre af kokos, sisal, hamp, halm mv., komposteret dyremøg eller flisprodukter.

Læs også artiklen »Spagnum« >

Bruger man spagnumbaseret såjord, er det en god idé at blande det med for eksempel kompost, lidt havejord og harpet sand. Men man kan også relativt nemt lave sin egen såjord og pottemuld.

Se artikler om hjemmelavet såjord og pottemuld >

Bliv en del af et grønt fællesskab

Landsforeningen Praktisk Økologi står bag Havenyt.dk. Det er foreningen for dig, der er optaget af økologi, bæredygtighed, selvforsyning og biodiversitet i haven.

Læs mere og kom med i vores grønne fællesskab her >