Havenyt uge 23

Fredagens grundlovsdag er et vigtigt tidspunkt i haveårets tidslinje.

Her skal der helst være nye kartofler, ny persille og salat på menuen. Måske endda også de første røde jordbær til dessert, hvis man går op i den slags. Andre går efter mindre besvær og venter tålmodigt på kartofler og jordbær til sankthans.

Der er også masser af forsommerens blomster i haven til buketter til bordet grundlovsdag. Gemserod, akelejer, knopurt, hvid okseøje, geranium, guldknap, nelliker og iris er bare nogle af dem, der blomstrer her først i juni. Roserne er også begyndt at springe ud og sprede deres stemningsfyldte dufte.

Plant ud inden grundlovsdag

Det er også til grundlovsdag, man helst skal være færdig med at plante ud, for at det hele kan nå at udvikles godt inden efterår og vinter. Det gælder heldigvis ikke alle planter, men vintersorter af kål og porre. Også knoldselleri, majs og græskar skal dog helst være plantet ud omkring nu.

Det har i år knebet lidt med at få det hele plantet ud på grund af, det var køligt noget af foråret. Nogle steder var mere udsatte end andre, og selv i denne uge varsler DMI, at nattetemperaturen kan nå ned på 6 grader visse steder i landet. Det er derfor godt at holde øje med den lokale vejrudsigt.

Broccoli, spidskål og sommerkål til efterårshøst kan udplantes indtil sankthans, og i hele juni måned kan man plante knoldfennikel og knudekål ud til efterårsbrug – og så selvfølgelig salat.

De gamle haveregler giver ofte god mening, men man skal også tage hensyn til den aktuelle vejrsituation. Holder man øje med den lokale vejrudsigt, kan man passe udplantningen ind i forhold til vejret.

Læs mere om udplantning i »Plantetid i køkkenhaven« >

Udplantning af de varmekrævende

Det er også godt at kigge på vejrudsigten, når man skal plante de varmekrævende afgrøder. Her er det ikke kun luftens, men også jordens temperatur, man skal kigge på. Jorden skal helst være mindst 14 grader, når de varmekrævende planter skal udplantes.

Det er vigtigt ikke at udplante tomater på friland, før både luft og jord er lun. Selleri, majs og bønner skal som minimum plantes i jord over 12 grader, og så skal der ikke være lave nattemperaturer efter udplantning.

Nattemperaturen skal helst ikke under 10 grader den følgende uge, når man beslutter sig for at udplante dem, så hold øje med vejrudsigten for lokalområdet. Der kommer som sagt helt ned til 6 grader nogle steder i landet hen mod weekenden.

Men varme er ikke alt, man skal også sørge for, at der ikke er for meget vind de første dage efter udplantning, også selv om planterne er afhærdede.

Det er især vigtigt, når det gælder tomatplanter. Men også squash og græskar kan tage skade af blæst, og det er derfor en god idé med en vindafskærmning den første uges tid. En sådan kan for eksempel laves af en ring af den øverste halvdel af en stor urtepotte eller spand.

Græskarplanter kan man stabilisere mod at blive blæst rundt af vinden ved at lægge halm eller ålegræs rundt om planten. Man kan gøre det lunere med overdækning af fiberdug.

Pas på jordbærbedet

Jordbærplanterne er i fuld gang med at sætte bær, og det kræver vand. Deres rødder når ikke ret langt ned i jorden, og får planterne ikke nok vand, bliver jordbærrene små og tørre. Et godt lag jorddække af eksempelvis halm vil nedsætte fordampningen af vand fra jorden, give jordbærplanterne en mere jævn vandforsyning og sænke behovet for vanding.

Et fugtigt jordbærbed og lækre vandfyldte jordbær tiltrækker både solsorte og andre dyr. Har man snegle i haven, så finder de hurtigt jordbærbedet. Dækning med bionet og fiberdug kan holde fuglene væk, men sneglene har det endnu bedre, da de så er beskyttet mod at blive ædt af deres fjender. Sneglebekæmpelse kan derfor blive nødvendigt for at få jordbær uden sneglegnav.

Jagten på dræbersnegle

Dræbersneglene er i fuld gang under de efterhånden store planteblade, potter, kompostbunker m.m. Derfor er det en god idé at afpatruljere de oplagte sneglesteder i haven.

Er man en inkarneret sneglejæger, så skaber man selv dejlige, fugtige og mørke steder. Her vil sneglene gemme sig om dagen, klar til at blive indsamlet af sneglejægeren.

For at slippe af med dræbersneglene skal de bekæmpes af flest mulige haveejere. Det er den eneste måde, vi kan begrænse deres antal og æderi af vores planter.

Der er mange metoder og tanker omkring dræbersnegle. Det kan du læse mere om i en række artikler om dræbersnegle her på Havenyt >

Hold øje med hindbærbillerne

Hindbærblomsterne er ret uanseelige, men i høj kurs hos bierne. Som regel er det deres summen, der fortæller os, at hindbærblomsterne er ved at springe ud, og at det er blevet tid til at lede efter hindbærbiller.

Ormene, som man kan finde i hindbær, er afkom af hindbærbillerne, der er aktive på denne årstid. Billerne er gulbrune og ca. 4 mm lange. De gnaver i blomsterknopperne og lægger deres æg på de unge hindbærfrugter.

Det er her i blomstringstiden, at man kan få øje på dem og begrænse deres antal. Bank let på hindbærplanternes stængler morgen og aften. Billerne lader sig falde, når det er lidt køligt, og buskene bevæges. Hold eventuelt et fad under med sæbevand. Når billerne falder deri, kan de ikke flyve bort igen.

Hængende kålplanter

Kålplanter hænger altid med bladene de første dage efter udplantningen, medmindre det er regnvejr, som der heldigvis kommer i løbet af denne uge.

Men bliver de ved med at være hængende, selvom man vander, og det regner, og er bladene også slappe om morgenen, så er der andre årsager til mistrivslen. Og de skal findes i rodsystemet.

Kålfluen lægger æg ved kålplantens rod omkring det her tidspunkt, og larverne begynder snart at gnave af de angrebne kålrødder – hvis de ikke allerede er i gang.

Har man en mistanke om, at der er noget galt, lirker man lidt jord op rundt om kålstænglen og et par cm ned. Er der larver, vil de ofte myldre frem. Kan man ikke se larver, så prøv at grave en plante op med godt med jord ved. Læg den ned i et fad og undersøg roden.

Læs mere om kålfluen >

Slå alle larver og andre skadegørere ihjel, så de ikke opformeres. Grav et stort hul og fjern jorden og erstat med ny jord, inden man planter en ny plante.

Hvis roden er helt ædt, er larverne måske allerede gået ud i jorden for at forpuppe sig. Det gør dem sværere at finde. Det giver en anden generation i juli, og her går larverne ind og laver gange i den nederste del af kålhovederne. Grønkålsplanter kan også gå til.

Derfor er det vigtigt hurtigt at lokalisere angreb, så man kan grave planten op og uskadeliggøre larverne, inden angrebet når til det punkt, hvor laverne forpupper sig spredt i jorden i kålbedet.

Så nyt hold kålplanter

Det er en god idé at så et hold grønkål til sen udplantning efter for eksempel ærter eller tidlige kartofler. Man kan også stadig nå at så et hold spidskål og sommerhvidkål, da de udvikler sig hurtigt og giver fine hoveder i efteråret.

Inden kålplanterne bliver store nok til udplantning, er der måske også et gammelt jordbærbed eller et løgbed, der skal ryddes.

Hvis man har flere rækker med løg, kan man mellem løgrækkerne så grønkål eller knudekål, som kan overtage stykket, når løgene høstes.

Så tre frø hvert sted, der senere udtyndes til én plante. Grønkål sås med 30 cm afstand, knudekål med 20 cm afstand.

Man kan også prøve at forkultivere knudekål i potter, de kan sagtens udplantes med en god rodklump. Det til trods for, at der i nogle bøger står, at det ikke er muligt.

I det hele taget er det meget vigtigt ved udplantningsplanter til højsommerbrug, at de har en god rodklump. Tynd planterne ud, så der er god afstand eller prikl dem ud i potter. Potter er dog sværere at holde med vand i sommervarmen end en kasse eller et såbed.

Styr tomater og agurker i drivhuset

I drivhuset gror tomater og agurker, som var de betalt for det. Det er vigtigt at styre dem med knibning af sideskud, da de ellers bliver alt for omfangsrige planter til drivhuset. Det er også vigtigt med et godt luftskifte mellem planterne for at undgå sygdomme.

Tomater skal sætte frugt på de blomsterklaser, som dannes på hovedstammen. På høje tomattyper knibes alle sideskud derfor som hovedregel af. Busktomater skal ikke knibes.

Med agurker er det lige modsat – her skal alle blomster på selve hovedstænglen fjernes, og agurkerne skal dannes på sideskuddene. Får sideskuddene lov til at vokse uden knibning, bliver de adskillige meter lange. Derfor skal de knibes over to blade.

Man kan dog godt lade et par enkelte af de først ansatte blomster på stænglen udvikle sig, da det er her, man kan få de tidligste agurker. Men de skal høstes som miniagurker, da de ellers tager næringen fra dannelsen af agurker på sideskuddene.

Udtynd i rækkerne

Står planterne i køkkenhavens rækker for tæt, hæmmes de i udviklingen.

Særligt rodfrugter bliver aldrig rigtig til noget, hvis konkurrencen om pladsen er for hård. Derfor bør man holde øje med rækkerne og vurdere, om det er påkrævet med en udtynding.

Det er især galt i gulerodsrækkerne, hvor de små frø er umulige at så med den rigtige afstand og en udtynding derfor en nødvendighed.

Læs mere i artiklen »Plantafstand og rækkeafstand i grøntsager« >

Udtynding giver færre planter, der skal dele vandet i jorden. Men når man tynder planter, som står meget tæt, beskadiger man let rodsystemet hos de planter, som skal blive stående. Derfor bør man altid vande rækkerne efter udtynding.

Flotte sommerblomster

Det er dejligt at få plantet krukker og beholdere til med flotte sommerblomster. Måske ser de ikke ud af så meget, lige når de plantes, men de vokser hurtigt til, og vi kan glæde os over sommerblomsternes lange og overdådige blomstring.

Men inden man sætter planterne i jorden, så husk at de kun bliver til store flotte planter, hvis de får den sol/skygge, som arten kræver. Planter til fuld sol bliver ynkelige i halvskygge, og skyggeplanter trives slet ikke i sol.

Hvis sommerblomsterne kommer fra potter med et intakt godt rodsystem, er der ikke problemer med at plante ud, hvis man sørger for vanding. Er sommerblomsterne så små endnu, at de står i bakker, er der størst chance for succes, når man planter op til skyede dage med regn eller byger.

Bager solen fra en skyfri himmel, når man har planlagt at udplante, bør man i stedet for overveje at plante sommerblomsterne i potter, indtil de har et godt rodsystem og kan plantes ud i mere udplantningsvenligt gråvejr.

Man skal være opmærksom på, at planter, som er forkultiveret i ren spagnum har sværere ved at komme i gang med at sende rødder ud i den omgivende jord, end hvis plantejorden indeholder en andel almindelig jord.

Læs mere i artiklen »Planter i ren spagnum giver problemer ved udplantning« >

Alternativer til spagnum

Hvis man skal plante nye krukker til eller lave nye højbede, hvor der ikke er tilgængelig jord til formålet i haven, er der mange, der vælger at købe jord i pose eller bigbags. Det meste er lavet af spagnum. Et materiale som udvindes af tørvemoser, der en naturtype, som ikke kan genskabes, da de har været 4000–5000 år om at blive dannede.

Det er slemt nok i sig selv, men når tørven graves op, frigives der kulstof, som ellers er lagret i tørvemoserne. Hvert eneste kilo spagnum fører til et CO2-udslip på næsten et kilo, når man regner alle parametre med ifølge DTU Miljø.

Bliv klogere på spagnum her >

Hvert år bruger havebranchen og de private haveejere mere end 100.000 tons spagnum, og halvdelen af forbruget står de private haveejere for.

Der kommer heldigvis flere og flere spagnumfrie alternativer på markedet. Det kan være jord lavet af komposterede restfibre af kokos, sisal, hamp, halm mv., komposteret dyremøg eller flisprodukter.

Man kan i stedet for at købe jord blande sin egen pottemuld ved at blande god havejord med kompost og harpet sand. Ved hjemmelavet jord må man acceptere en del fremspirende frøukrudt. Det er dog i de fleste tilfælde et overkommeligt problem.

Læs mere om at lave egen pottemuld i en række artikler her >

Nåede du det heller ikke?

Indsamlingen til Havenyt.dk er slut for i år.

Der skal lyde en rigtig, rigtig stor tak til alle jer, der har givet et bidrag. Vi er meget taknemmelige. Jeres støtte er uvurderlig!

Nogle oplevede desværre tekniske udfordringer, når de ville bidrage. Vi har kigget på det, og vores bedste råd er at prøve en anden browser eller prøve via pc, hvis man har forsøgt via mobiltelefon og omvendt. Virker det ikke, kan man skrive direkte til redaktøren af Havenyt.dk på havenyt@praktiskoekologi.dk og få hjælp.

Der er også kommet et par mails med spørgsmål, om det er for sent at støtte.

Og nej, det er det selvfølgelig ikke. Man kan altid støtte, hvis man vil. Det er blot kun i maj, vi kører indsamlingen.

Så hvis du er en af dem, der gerne ville have støttet, men ikke nåede det i maj, så kan du stadig gøre det.

Og ja, det kan stadig nemt trækkes fra i skat.

Tak for det!

Støt Havenyt.dk med et gavebidrag her >