Havenyt uge 25

Det er rigtig dansk sommer. Den ene halvdel af ugen bliver grå og halvkølig, mens den sidste del giver varme og sol. Haverne er glade for kombinationen, og planterne står frodige i bede og krukker.

Her midt i juni er vi efterhånden ved at være færdige med at så og plante haverne til. Nu gælder det om at pleje og passe de mange planter og ikke mindst nyde synet af blomster og grøntsager, frugter, bær og krydderurter, som lige nu vokser til. Og uge for uge er der flere, som vi kan forsyne middagsbordet med.

Til menuen sankthans aften i næste uge er det også oplagt at hente en stor del af ingredienserne i haven.

Man kan skabe en menu, der er restauranter værdige, med små nye kartofler, kompot af rabarber, krydderurtesmør eller dressing med dild, persille og basilikum og blandet salat af flere salatsorter.

Måske er der også små nye agurker, sprøde slikærter og måske et lille kålhoved af de allertidligste spidskål eller blomkål.

Jordbærplanterne producerer også på livet løs, og bærrene hænger i tykke klaser. Er de modne i haven, kan de serveres i rigelige mængder eller i kreative dessertvarianter – måske sammen med roser?

Få Camilla Plum opskrifter på kreative desserter i »Jordbær og roser i skøn forening« >

Krydderurter fra egen have

Friske krydderurter fra egen have er noget af det allerbedste. Dels er de friske og dermed mere aromatiske end købte, dels kan man hente den lille buket, man netop skal bruge, og endelig sparer man virkelig mange penge på at dyrke sine egen krydderurter.

Det er derfor oplagt at have alle de krydderurter i sin have, som man normalt bruger i madlavningen.

Og hvis man har plads i haven kan man dyrke til at gemme. Lige nu står mange af dem store og flotte, og man kan høste et hold til fryseren. Det gælder dild, mynte, løvstikke og esdragon. Og snart kommer der måske også mere basilikum, end der kan spises fra dag til dag.

Har man endnu ikke et krydderurtebed, kan man sagtens nå at plante krydderurter ud nu og så for eksempel persille, dild og koriander. Basilikum dyrkes bedst i potter i drivhuset eller terrassen, men den kan også plantes ud på et beskyttet sted, når sommeren kommer for alvor med varmt vejr.

Et krydderurtebed er ikke kun et eldorado af smag for os, det er også et paradis af pollen og nektar for havens insekter, og det ser man tydeligt nu, hvor timian, purløg m.fl. står i blomst lige nu.

Dæk hullerne med grønkål og glaskål

Puslespillet med at få dækket hullerne efter høst i køkkenhavens bede er så småt begyndt.

Man kan nu så et hold grønkål til sen udplantning eksempelvis efter ærter, hvis man har kål og ærter i samme sædskifte. De tidligt såede ærter blomstrer nu og de første ærter er sat, og inden kålplanterne bliver store nok til udplantning, er der måske også et 2. eller 3. års jordbærbed, der skal ryddes.

Hvis man har rækker med løgplanter, som er begyndt at danne løg, kan man imellem rækkerne så grønkål eller glaskål, som kan overtage bedet, når løgene høstes.

Spis de små blade fra udtyndingen

En lidt overset ingrediens, man kan putte i salatskålen, her i juni, er de små blade fra udtyndingen.

Det er vigtigt at få tyndet alle de såede afgrøder til en passende afstand i rækken, så planterne kan udvikle sig til store og gode planter. Det er ikke mindst vigtigt i rækker med rodfrugter.

Planterne bør først udtyndes, når de har 2–4 rigtige blade. Vand gerne jorden efter udtyndingen. De borttyndede planter kan for en stor dels vedkommende spises, og de små blade er fine i salater o.l.

Rødbedeblade til salat kan man nogle gange købe i små plastbakker i supermarkedets grønsagsafdelinger. Gjort op efter den målestok står der for mange penge rødbedeblade ude i køkkenhavens rækker, og en del af dem fjerner vi ved udtyndingen.

Så det er oplagt at spise bladene af de planter, man fjerner ved udtyndingen. De kan holde sig nogle dage i køleskabet. Man kan også så et par rækker bare til salatskålen, hvis man har plads til det.

Ikke alle sorter er dog smagsmæssigt lige gode. Rødbedeblade til salat er så nyt, at der er få oplysninger om sorter til salatdyrkning. Det ser ud til at der bladmæssigt er to typer rødbeder. Nogle glatte ret tynde blade, som er velegnede, og nogle lidt tykkere blade, som er knap så velsmagende.

Sorten ‘Bull’s Blood’ med blade, som er mere røde end »normale rødbeder«, er kendt for bladkvaliteten til salat. Og den er måske en tand mere velsmagende end en almindelig sort som ‘Forona’ – den er i hvert fald flottere farvemæssigt.

Når man tynder ud i rækker med persillerod, kan man bruge bladene på de udtyndede planter ligesom persille. Små spæde gulerodsblade er også spiselige. Derimod bør man ikke spise bladene fra pastinak.

Det kan også være ukrudtet, man spiser, eksempelvis små blade af selvsåede amarantplanter, der skal fjernes alligevel. Er der flere tallerkensmækkere, der spirer frem, end der skal blive stående, så kan de små karsesmagende blade herfra også bruges til pynt i salatskålen sammen med små blade af appelsintagetes.

Såning af overvintrende grøngødning

Hen mod sankthans kan man begynde at så overvintrende grøngødning. Jordkløver og sneglebælg, der sås fra nu af, vil ikke blomstre i år, men overvintre grønne og først blomstre næste år.

Både kløver og sneglebælg er kvælstoffikserende planter, og sår man dem på et stykke jord, vil de både tilføre jorden organisk materiale og kvælstof til gavn for næste års dyrkning. Begge arter er lette at hakke om i foråret, inden man skal plante en ny afgrøde.

De kan sås under majs og vinterkål, hvor de vil fungere som et grønt jorddække frem til næste forår, samtidig med de samler kvælstof, som de deler lidt ud af til naboplanterne.

Kløver og sneglebælg skal dog ved 1–2 klipninger holdes nede sidst på sommeren under kål. I kålbede kan det afklippede lægges ind under kålplanterne som jorddække. På majsarealet kan de vokse frit, når majshøsten er ovre.

Læs mere i artiklen »Såning af grøngødning« >

Høst af de første frø fra egen have

Samtidig med at man stadig sår salat, dild, korinander m.m. i nye hold, så man sikrer en stadig forsyning, kan man nu høste de første frø ude i haven.

Det er især frø af vårsalat og stedmoderblomst, men også overvintrede pak choi og mizuna er ved at have modne frø. Frø af kålfamilien kan det være en god ide at tildække med for eksempel fiberdug, da fugle ellers henter frøene.

Vårsalatens frø ser umodne ud, de er gulgrønne, men drysser af for et godt ord. Her hiver man hele planten op og lægger til tørre. De kan sås til overvintring i august måned.

Havrerodens og skorzonerrodens frø ligner mælkebøtternes bolde med frø, og her skal man høste næsten dagligt, ellers ender frøene på jorden og bliver til fremspirende ukrudt.

Stedmoderblomsternes frøkapsler åbner sig i tre flige, så de små lysegule frø sidder frit. Man kan indsamle det til kontrolleret såning eller lade det drysse ned i bedet og lade være med at kultivere her, så kommer der ny små planter af sig selv.

Hold på vandet – dæk jorden

Nu, hvor vi har fået fyldt noget af jorden op med vand, så gælder det om at passe godt på det. På alle arealer med bar jord, skal jordoverfladen som minimum kultiveres efter regnvejr, så vandet ikke bare fordamper op i den blå luft.

Endnu bedre er det at dække med et lag plantemateriale, som kan formindske fordampningen betragteligt.

Læs meget mere om jorddække her >

Slut med asparges for i år

Aspargesplanterne har efterhånden givet mange asparges til høst, så nu er det snart tid til, at de skal have tak for hjælpen og forkæles med en grundig ukrudtslugning og efterfølgende lag kompost, hvis man ikke har gødet i foråret. Forkælelsen giver planterne mulighed for at sætte en stor grøn top, der kan samle næring til rødderne, så der kan komme mange asparges til næste år.

Det er svært at luge mellem høje asparges, og så er jorddække en nem løsning. Asparges er en strandplante, så tang er det allerbedste jorddække, men det kan være vanskeligt at skaffe om sommeren. Ellers kan man bruge halvt omsat kompost, plænegræs og hækafklip. Desuden hø og halm, men de tilfører ikke næring, så her skal muligvis gødes, inden der dækkes.

Aspargesstængler bliver lange med en tung top. Det er derfor en god idé at spænde nogle snore uden om og gerne lidt på kryds og tværs i bedet, så stænglerne ikke knækker på en dag med regn og stærke vindstød.

Fjern aspargesbillerne

Når aspargesene begynder at vokse op, er aspargesbillerne samtidig klar til at placere deres æg på planterne. Billen er meget smuk, men skønheden blegner, når det går op for en, at det er dens larvers gnaveri, der er årsag til, at aspargesplanterne pludselig står som visne pinde helt uden blade.

Opdager man visne planter i aspargesbedet, så er det med at være hurtig og få aflivet både biller og larver. Æggene er små og sorte og kan være svære at få øje på. Kig særligt efter på aspargesplanternes blomsterknopper og stængler, det er ofte her, æggene er lagt. Larverne er gråbrune og nemmere at få øje på.

Læs mere om aspargesbillen og dens larver i artiklen »Gulplettet aspargesbille« >

Drivhuset stortrives

Et sted i haven, hvor der er stortrivsel lige nu, er i drivhuset. Planterne vokser på livet løs, og man bør på dette tidspunkt især holde et øje på agurkplanterne, da de måske skal styres via knibning.

Metoden er kort fortalt, at hvis agurkerne er begyndt at sætte sideskud af 2. orden på sideskud af 1. orden, så skal disse knibes over 1. blad, mens sideskud af 1. orden skal knibes over 2 blade.

Se en trin-for-trin vejledning i artiklen »Beskæring af agurker i drivhus« >

Gødningsforslag til drivhuset

En anden ting, man bør holde øje med i drivhuset, er, om topskuddene på tomaterne pludselig mister deres vitalitet. Det er første tegn på, at de mangler gødning.

Hvis man dyrker i selve drivhusjorden, kan man lægge jorddække ud i form af afklippet græs, om muligt gerne med kløver i, eller delvis omsat kompost. Et sådant lag vil løbende tilføre drivhusplanterne næringsstoffer.

En yderligere fordel er, at det nedsætter fordampningen og dermed det daglige vandingsbehov, som i en varm sommer kan løbe op i rigtig mange liter i et drivhus med bar jord.

Læs mere i artiklen »Jorddække i drivhuset« >

Hvis man har valgt at dyrke drivhusplanterne i plantesække, er man nødt til at bruge en vandig form for gødning. Man kan købe en færdig drivhusgødning, der bare skal fortyndes efter forskrifterne på emballagen. Der fås flere drivhusgødninger, som er produceret af organisk materiale som for eksempel lupiner og fisk (gødningen lugter ikke af fisk).

Hvis man bruger en købt gødning, skal man som udgangspunkt følge doseringsvejledningen på posen eller flasken.

Man kan også selv lave gødningsvand ved at lave udtræk af brændenælder, kompost eller husdyrgødning som tørret, økologisk hønsegødning. Udtræk af frisk husdyrgødning bør man ikke bruge ved afgrøder, som snart skal høstes og spises.

Læs mere om udtræk og gødning til haven i artiklen »Ekstra kvælstof« >

Hold skadedyrene fra drivhuset

Fra den sidste del af juni kommer der flere skadedyrsangreb i drivhuset. Når det hele ser grønt og frodigt ud, og man nyder det ved at kigge nærmere på planterne, opdager man pludselig, at de er angrebet af det ene eller andet skadedyr.

En del af dem gør ikke mere skade, end at vi lader der være plads til dem og lever med dem, men de kan også forekomme i mængder eller arter, som vi bør gøre noget ved.

Selv om planterne ser ud til at trives, er der god grund til at holde udkig efter bladlus. De findes som regel på chili, peberfrugt og aubergine. Hvis man har været forudseende, er planterne sat i store potter, så de kan tages ud af drivhuset, og lusene spules af eller fjernes med hånden. Ellers må seancen foregår inde i drivhuset.

En af de andre skadevoldere er spindemider på agurkplanter. Miderne elsker varme og tør luft, så man kan forebygge ved at overbruse planterne. Det er vigtigt at overbruse toppen af planterne, især når de nærmer sig glasset, da der her er varmest og mest tørt.

Tidligt på sæsonen kan det godt betale sig at sætte rovmider ud, som kan æde dem. Men de skal sættes ud, mens antallet af spindemider er ret lavt for at have en god effekt.

Læs mere om brug af biologisk bekæmpelse i artiklen »Brug af nyttedyr i drivhuset« >

Beskyt jordbærrene mod fuglene

Det er ikke kun os mennesker, som synes, at jordbær er en af sommerens bedste bær, også solsortene elsker dem. Har man mere end rigeligt med jordbær, er det nemmere bare at lade dem tage de bær, som de har lyst til. Det er især i begyndelsen, når der endnu er få bær, at kampen er størst.

Jordbærplanterne kan beskyttes med fuglenet, men de stormaskede, grønne net har desværre den ulempe, at fuglene filtres ind i dem, blandt andet de små solsorteunger på jordbærspisning. Desuden kan fuglene sagtens hakke bærrene gennem det stormaskede net. Det kan man dog forhindre ved at sætte vækstbuer under nettet.

I stedet for net, kan man bruge fiberdug, men kun i tørre perioder, da bærrene lettere rådner under fiberdug i fugtigt vejr. Bionet er mere åbent og kan bruges i alt slags vejr.

Pas på fuglene, når hækken klippes

Tidligere sagde man, at hækklipningen skulle være afsluttet inde sankthans. Der er dog mange fugle, der har æg eller unger i rederne nogle uger endnu og af hensyn til dem, er det en god idé at udskyde hækklipningen til juli.

I dag bruger de fleste en elektrisk maskine og får hækklipningen overstået hurtigst muligt. Men har man tiden og en overskuelig mængde hæk, kan håndklipning med en hækkesaks være en hyggelig beskæftigelse. Bruger man en saks med udveksling, bliver arbejdet lettere.

En af fordelene ved at klippe med hækkesaks er samtidig, at man bedre kan beskytte havens fugleliv. Man kan nå at registrere, at der er en fugl, der opfører sig nervøst, så man opdager reden, inden det er for sent. Hvis man bruger el- eller motordreven hækklipper, så undersøg hele hækken grundigt først.

Hvis der er en rede i hækken, er man nødt til helt at undlade at klippe hækken mindst en hel meter til hver side og på begge sider af hækken. Og man må endelig ikke klippe toppen af hækken. Fugleungerne har behov for al den læ, ly og skygge, de kan få. Hvis man fjerner løvet, kan skader, katte og andre med fugleunger på menuen også lettere finde reden.

En hæk skal ikke have lodrette sider, da bladene nederst så får meget lidt lys. Den skal derimod være smallere foroven end forneden, så siderne får en let hældning, og alle blade får del i sollyset. En ny hæk klippes ikke i toppen, før den har nået at få den ønskede højde.

Få flere sommerfugle i haven

Mange af os mærker et lille sug af glæde, når vi ser en sommerfugl i haven.

Mange naturvenlige haveejere planter sommerfuglebuske og andre nektarplanter til haven, efterhånden også flere af de hjemmehørende arter, som mange af de mere specialiserede sommerfugle lever af.

Men ikke alle haveejere ved, at sommerfugle ofte er meget kræsne med valg af steder, hvor de lægger æg, og at larverne ofte kun æder én type plante. Disse såkaldte værtsplanter er som regel hjemmehørende, danske planter.

For at give flere levesteder og fødekilder til sommerfugle i haven, er den derfor nødt til at blive lidt mere naturlig og vild. Det betyder ikke, at den er grim, mange af de sommerfugleegnede planter er kønne, når man kigger rigtigt på dem.

Læs mere om gode planter til sommerfuglehaven >

Læs også om, hvordan man kan øge biodiversiteten i have >

Gedigent værk om sommerfugle

Vil man gerne blive klogere på nogle af de sommerfugle, som vi kan møde i haven derhjemme eller på ture i den danske natur, så er det oplagte sted at starte »Danske sommerfugle – Naturens poesi på vinger« af Michael Stoltze.

Her er tale om et gedigent værk på mere end 600 sider, hvor Michael Stoltze forklarer 94 sommerfuglearters egenskaber, udseende, levesteder mv.

Man skal dog ikke lade sig afskrække af bogens omfang, sproget er letforståeligt og de talrige billeder gør, at man allerede kort inde i bogen er blevet meget klogere på de smukke, danske dagsommerfugle.

De enkelte arter beskrives med kendetegn, flyvetid, levested, udbredelser, adfærd og stadier som æg, larver og pupper, hvad der ofte er billeder af, så man også kan artsbestemme dem udenfor flyvestadiet. Man får også forklaringen bag de enkelte sommerfugles navne, hvor der bag mange er aner tilbage til den græske mytologi m.m.

I de seneste år er der foretaget en landsdækkende registrering af dagsommerfugle, og der er indsamlet helt ny viden om de danske sommerfuglearters udbredelse og tilbagegang. I bogen får man derfor også gode råd til at sikre de sjældne arter og arter i stærk tilbagegang gode livsbetingelser.

Ny bog om haveliv for hele familien

Sommerferien nærmer sig, og hvorfor ikke bruge en del af den på at blive inspireret til havelivet sammen med familien i Kristine Fengers nye bog »Haveliv for hele familien – Skab, dyrk, leg og lev i haven året rundt«?

I bogen får man inspiration til at indrette en haven, så den passer til ens forudsætninger og familie. Den indeholder mere end 60 projekter, aktiviteter, fejringer og opskrifter, som man som familie kan lade sig inspirere af til at bruge haven mere aktivt og ikke mindst hele året.

De mange idéer er overordnet inddelt efter de fire årstider, og der er både forslag til udendørs projekter og til indendørs aktiviteter, til dage hvor vejret ikke er til at være udenfor.

De spænder vidt fra en trin-for-trin vejledning på at forvandle en græsplæne til en køkkenhave eller bygge en pilehytte, over opskrifter på mælkebøttefrikadeller eller ukrudtschips til at lave lys med ting fra haven eller spille blomsterbingo.

Bogen indeholder også tips til at gøre det lidt lettere at involvere børnene, så fokus kan være mere på de hyggelige familieaktiviteter og mindre på den praktiske dyrkning af planterne.

Tanken bag bogen er at inspirere til en anden måde at se og opleve sin have på, hvor det ikke kun handler om udbytte og resultater, men i langt højere grad de forhold, der ligger bag som omsorg, omtanke og en fælles glæde ved at bruge tiden sammen som familie på en meningsfyldt måde. Så man ikke bare dyrker sin have, men det gode liv i haven børn og voksne i fællesskab.

VIND »Haveliv for hele familien«

Vi har fået et eksemplar af bogen »Haveliv for hele familien – Skab, dyrk, leg og lev i haven året rundt« forærende, som en af Havenyt.dks læsere kan være den heldige vinder af.

Det eneste du skal gøre for at deltage i konkurrencen er at svare på spørgsmålet nedenfor og sende det til havenyt@praktiskoekologi.dk sammen dit navn og adresse.

Vi trækker den heldige vinder tirsdag den 23. juni og sender bogen hjem til vedkommende umiddelbart bagefter.

SPØRGSMÅLET:
Hvad holder I mest af at lave i haven som familie?

Send dit svar til havenyt@praktiskoekologi.dk

Skriv »Konkurrence« i emnelinjen på mailen, så kommer din mail direkte i konkurrencepuljen.

Ugens Havenyt holder sommerferie

Havenyt.dk holder sommerferie i uge 26, 27 og 28. Derfor vil der ikke komme nye Ugens Havenyt og nyhedsbreve i den periode.

Havenyt.dk i sig selv, er dog fuldt tilgængeligt, og du er meget velkommen til at blive inspireret i vores over tusinde aktuelle haveartikler, hvor der er masser af godt læsestof til hele ferien.

Du ønskes en dejlig og grøn sommer.

Venlige sommerhilsner
Heidi Kirk Nissen
Redaktør af Havenyt.dk