Hvordan du kan øge biodiversiteten i din have

Af Hanne Søgård, jordbrugsteknolog Landskab og Anlæg, anlægsgartner og konsulent

Har du en have, eller er medejer af et fællesareal, er der meget du kan gøre for at øge biodiversiteten. Samtidigt opnår du en have i balance med hensyn til skade- og nyttedyr, og det øger både glæden ved at dyrke sin have og udbyttet af det spiselige.

Selv om du ikke kan have alle, de tiltag der nævnes, på den plet du forvalter, er et bidrag fra et af punkterne også vigtigt! Mange bække små giver, som bekendt, en stor å!

Vand
Alt levende har brug for vand, og det er ofte en mangelvare. En sø eller et bassin er fantastisk. Den skal blot være uden fisk. Fiskene spiser de insekter, haletudser og andre smådyr, som er dem, der giver flest plusser på biodiversitets-kontoen. Har du ikke plads til en sø, kan mindre bestemt også gøre det. Et par vandplanter i en halv vintønde er der plads til alle steder. Her kan insekterne få stillet deres tørst. Skal de større dyr, som fx pindsvinet, også få noget at drikke, er en lille bradepande med vand placeret på jorden alle tiders. Lægger du så et par flade sten ned i vandet, så de danner små stenheller i vandspejlet, er der også et godt sted, insekterne kan sidde på. Det er måske det der redder livet på sommerfuglene eller bierne, der hvor du bor.

Nektar og pollen
Fødegrundlaget for masser af insekter er nektar og pollen – så dyrk mange blomster. De skal helst være enkeltblomstrende, da de fyldte udgaver med mange lag af kronblade, gemmer maden for godt. De sultne insekter kan ikke nå ned til nektaren gennem alle de mange lag af kronblade. Ofte er de fyldte også så forædlede, at der ikke er meget mad at komme efter. Målet er, at der er noget der blomstrer hele året. Men hvis du kun har noget der blomstrer i en kort periode, er det også et bidrag, der tæller i det samlede billede. Læs mere om hvordan du kan få flere sommerfugle her og om gode arter af blomster her

Død er et forkert udtryk

Et stykke af forfatterens sydvendte mur af kampesten i maj. Foto: Hanne Søgård

En bunke sten – eller murbrokker, gerne placeret så noget af bunken ligger i solen og noget i skygge, er et godt levested for forskellige dyr. Selv en bunke der kan være i en gulvspand, gør en forskel. Har du muligheden, er et stendige også et glimrende rede og skjulested for mange af vores medskabninger.

Dødt ved; det kan være en stub, træstamme eller brændestabel, der får lov til at ligge og bare lige så langsomt blive til muld igen, er mad og skjul til mange forskellige dyr i mange år.

På vej tilbage til jorden
Pas på de store, gamle træer! De myldrer af liv.

Selv om det kribler i fingrene efter at få ryddet op i det tidlige forår, så vent! »Rodet« huser mange, der sover vintersøvn. Vent helst til sidst i april med at gøre haven forårsklar. Og lad så staudetoppe, blade og kviste blive i haven. Lad det ligge i en bunke et sted i haven, og fyld så på igen næste forår. Er bunken stor nok, kan det blive vinterhi for pindsvinet. Har du ikke plads til en bunke, kan du bare lade blade, knækkede staudetoppe og småkviste blive i bedene. Der er jo heller ikke nogen, der »rydder op« i grøftekanten eller skoven, og planterne trives fortrinligt alligevel!

Dette træ er bestemt døende, men lever skam stadig, og tilbyder et bredt spektre af levesteder til mange forskellige beboere.Et gammelt træ som taler til vores fantasi, og byder på mangfoldigt liv; i kronen, på grene og stamme samt på rødderne – over og under jorden. Foto: Hanne Søgård

Lav et kvashegn, der gerne må være bredt. Du kan følge 2 forskellige principper. Enten laver du et kvashegn, som du fylder på jævnligt. Fyldet i hegnet synker typisk 20–30 cm hvert år, så der er plads til nyt næste vinter. Eller hvis du har rigtigt meget materiale på en gang, kan du lave et hegn, så stort som nu nødvendigt og plante, fx Hedera, vedbend/efeu ved det. Planterne vil dække hegnet, som med tiden mere ligner en vold. Vedbend er stedsegrøn og et godt sted til vinterskjul eller redebygning. Når den bliver gammel nok, blomstrer den med kuglerunde blomsterstande i efteråret. Blomsterne er et af de få steder, hvor der kan hentes pollen og nektar så sent på året. De visne staudetoppe kan også kommes i et kvashegn. Sådan et hegn er et godt sted at komme af med alt grenaffald, som vi ellers kører på genbrugspladsen.

Hegnet er, med sine mange hulrum, et rigtigt godt skjulested for mange insekter, og kan også byde på plads til fuglereder. Er hegnet lige så fast stampet sammen som det på fotoet, giver det dog ikke mulighed for vinterhi for pindsvinene. Og dette hegn er også for smalt til det formål. Skal det komme i betragtning som vinterbolig for vores piggede ven, skal det være mindst 2 meter bredt. Laver du det så bredt, kan du med fordel indbygge et pindsvinebo i bunden af hegnet.

Få idéer til pindsvineboliger her

Er det muligt, så sørg for planter i alle niveauer i haven. Træer eller store buske kan danne øverste etage. Under dem buske i flere niveauer og nederst urterne; stauder, sommerblomster, jordbær, skvalderkål og det vi kalder »ukrudt«. Undersøgelser viser, at vi i Danmark finder størst biodiversitet på de arealer, vi kalder overdrev eller i skovbrynet. Her er flest forskellige arter, netop fordi der er så mange forskellige levesteder. Der er bagende sol og dyb skygge, der er knastørre områder og fugtige, sumpede arealer, der er tætte krat og åbne arealer med helt kort vegetation osv. Kan vi efterligne dette i vores grønne områder, giver det bonus på biodiversitetskontoen. Ældre villa- eller parcelhushaver er fine eksempler på denne variation.

Tætte krat af buske, gerne tornede, giver gode muligheder for fuglene og deres reder. En bred bøgehæk, den ideale bredde er 80 cm, er også et godt sted. Lad bunden under det være uforstyrret; lad blade ligge og måske kan du lade, i hvert fald nogle af urterne stå. Martsvioler trives fint som bunddække disse steder. Sådan et fredet hjørne i haven giver mange dyr et godt levested.

Vælg hjemmehørende arter
Vil, og må, du selv bestemme, hvilke planter der skal gro, så vælg gerne de hjemmehørende arter. Træer og buske kan fx være seljepil, hvidtjørn, rødel, hassel, havtorn og hyld – urterne kan være liljekonval, purløg, kongelys, gyldenris, og de mere sjældne; liden skjaller og jernurt. Og der er rigtigt mange andre at vælge mellem. Der kan hentes masser af inspiration i en dansk flora, og mulighederne er næsten uendelige! Hvis planteart og vækstbetingelser passer sammen, er der størst sandsynlighed for succes. Men ofte gror det helt fint, selv om betingelserne ikke er helt ideale. Så prøv!

Mange kan købes som planter i havecentre, eller findes på plantebyttemarkeder, men der er også den mulighed, at du selv samler lidt frø og sår det.

Husk også, at mange af vores hjemmehørende planter er fødegrundlag for mange forskellige larver. Da idéen jo netop er, at få en større biodiversitet, må du hilse disse gnavende kryb velkomne. Et eksempel er citronsommerfuglens larver, som kun kan leve på tørst eller vrietorn. Vil vi have den voksne sommerfugl, må vi også tilgodese larverne. Uden børn, ingen voksne! Læs mere om den naturlige have

Har du en græsplæne, så kan du måske lade være med at slå alt hver uge. Lad noget stå som langt græs og klip det ned sidst i maj og igen i september. Alt afklip fjernes og bruges til kompost, som kan bruges i køkkenhaven eller til roserne. Ved at fjerne afklippet udsultes græsset, og der bliver plads til de blomstrende urter med nektar og pollen.

Fuglekasser – sæt mange op. De må meget gerne være forskellige, og sættes op i mange forskellige højder. Hent inspiration i Dansk Ornitologisk Forenings butik »Naturbutikken.dk«. Se også her og her om fugle i haven

Undlad brug af gift – af alle slags, også de hjemmebryggede! Virker det mod lus, så slår de også alt det andet liv ihjel. Eddike på fliserne, for at slå ukrudtet ihjel i fugerne, ødelægger betonfliser, og slår også en masse andet ihjel. Lug fugerne, hvis de skal være fri for plantevækst.

Hvidtjørn er et af de små træer, der byder på mange plusser. Blomsterne giver pollen og nektar, det tætte, tornede grenværk giver gode muligheder for en rede, og frugten er eftertragtet af fuglene. Foto: Fanny Møller

Sæt mejsekasser o så mejserne flytter ind. De konsumerer mængder af lus, og er gode til at forsyne sig i foråret, hvor de skal fodre første kuld unger. Insekterne der også konsumerer lus, kommer først lidt senere på sæsonen. Blomster, med nektar og pollen, tiltrækker svirrefluer og masser af andre insekter som enten selv spiser lusene, eller også er deres larver storforbrugere. Ofte har både de voksne og børnene lusene på menuen.

Bekæmper du lusene, også selv om det bare er med vand, hvor du med en hård vandstråle spuler lusene væk, ja, så fjerner du maden for andre dyr. Mit råd er, at du lader lusene være, så kommer der på et tidspunkt balance i bestanden af skade- og nyttedyr. Husk også at lusene skal være der først, inden der kan komme nogen for at spise dem. Nyttedyrene sidder ikke, og venter på servering.

Læs mere om et af de dyr i, næsten med sikkerhed, finder her

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Her er du: Forsiden > Dyrkningsmetoder > Biodiversitet > Hvordan du kan øge biodiversiteten i din have

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider