Havenyt uge 35

Nætterne er blevet mærkbart længere, og der er kommet gyldne toner og kulde i morgenluften. Det er tydeligt, at vi er ved at forlade august og snart træder ind i kalenderens første efterårsmåned.

Men der kommer alligevel lidt sommervejr og varme i ugens løb. Sådanne dage er oplagte at nyde i haven, hvor der er nok at gøre efter en lang ferie og en masse planter, der vokser i hastigt tempo, så længe de har vand nok. For haverne er tørre. Man skal kun vande det nødvendige og så må græs og buske hænge. De skal nok klare sig, det grønnes hurtigt igen, når der kommer regn senere på ugen.

Høst egne frø

Det er let at høste egne frø af en hel del arter og sorter i haven, og med de tørre dage i ugens første del, er det oplagt at få gjort, inden regnen kommer.

Ved at høste egne frø sparer man ikke kun penge på indkøb af nye frø. Man får også virkelig friske frø, der ofte spirer bedre end de købte, der ikke altid er nyhøstede. De frø, vi køber, skal nemlig kun overholde en vis spireprocent. Frøenes alder er der ingen krav til.

De sparede penge kan med fordel investeres i nye frø af spændende planter, som man så igen selv kan tage frø af til næste efterår. På den måde opbygger man med tiden en stor variation af spændende grønsager, krydderurter og blomster i haven.

Hvis man har lyst til at høste eget frø, er det nu, man skal til at overveje hvilke arter og sorter, der skal høstes af. Det er kun muligt at høste frø med samme egenskaber, hvis det er frøægte sorter, såkaldte »open pollinated« sorter.

Hybridsorter af typen F1 giver et helt andet resultat end forældreplanten og ofte til den kedeligere side.

Nogle arter er selvbestøvende, og her er der ikke fare for krydsbestøvning mellem flere sorter. Tomater er selvbestøvende, så her kan der uden problemer høstes frø af de frøægte sorter.

Mange haveejere er glade for sorten »Sungold«. Her skal man lige være opmærksom på, at det er en F1, så tager man frø af den, bliver næste års tomater ikke samme slags.

Hvis man ikke har fået høstet alle ærter i tide, kan man lade bælgene modne færdig på planten, så der er frø til næste års ærtesåning. Hvis der er ikke er andre ærtesorter i nærheden, kan man være ret sikker på, at der ikke er sket en krydsbestøvning, og at man får ærter magen til de nuværende.

Det samme gælder bønner. Udvælg et par af de bedste planter med mange fine bønner, og lad dem stå til frøhøst. Hvis de ikke når at blive helt tørre på roden, kan planterne i efteråret hives op og hænges til tørre et tørt og luftigt sted. Samme metode kan bruges ved høst af frø af valske bønner.

Mangfoldig og farverig høst

Varme og sol betyder, at vi får masser af søde tomater og bidende chilier. Bønner kan nu høstes i store mængder og alle mulige farver.

Kartoflerne er store, og er de afmodnede, kan man tage dem op nu. Kartoflerne kan også have flere farver både gule, røde og blå.

Modne løg er også klar til høst og efterfølgende tørring, hvis det ikke allerede er sket. Også de kan være meget forskellige. Der er for eksempel skalotteløg, bananløg og kepaløg, som både kan være fladrunde og højrunde, gule, hvide eller røde.

Der er en mangfoldighed af sorter i dag, og det gør det sjovt at dyrke køkkenhave, når man kan prøve nye sorter med nye farver og nye smage.

Og når man også tager den store mangfoldighed af sorter i stauder og sommerblomster med, så er der virkelig mulighed for en stor mangfoldighed i haverne.

Men mange har endnu ikke opdaget det, så høster man selv frø af spændende planter, så høst lidt ekstra og forær dem til naboer eller gode venner.

Masser af tomater

Det er en sand fryd at gå ind i et drivhus fyldt med masser af supersøde tomater, så man bare kan spise løs og samtidig tænke på, hvor meget en lille bakke cherrytomater koster i supermarkedet. Og dem i butikken er ikke halvt så gode som de hjemmeavlede og helt solmodne tomater, der kun skal den korte vej fra plante til mund.

Har man mange sorter, er der endnu mere at smage på. Det gælder også om at komme på besøg i andres drivhuse og smage på tomater. Det er nu, der skal smages, og sorter udvælges til næste års dyrkning. Det giver et langt bedre resultat end at læse sortsbeskrivelser i januar. Er de gode sorter frøægte, kan man som nævnt selv tage frø til næste års dyrkning.

Udvælg nogen store flotte tomater, og lad dem modne godt. Når frøene skal høstes, skrabes de ud af tomaterne og lægges til tørring på eksempelvis et kaffefilter. Vil man have de rene tomatfrø, som dem man køber, skal frøene gæres.

Læs mere i artiklen »Sådan høster du frø af tomat« >

Man kan have tomater til langt hen i oktober, hvis man kan undgå kartoffelskimmel og gråskimmel. Begge dele angriber, når der er fugt på planterne. Det er derfor en god idé at lade drivhuset stå åbent hele døgnet rundt og vande først på dagen på dage med sol og blæst, så fugten kan nå at fordampe i løbet af dagen.

Agurker i sensommeren

Et par agurkplanter kan hen over sommeren producere enormt mange agurker, og ofte kan man slet ikke følge med til at spise dem.

Men i løbet af kort tid kan eventyret være forbi. De tre mest almindelige grunde til, at agurkproduktionen ophører, er spindemideangreb, agurkeskimmel og meldug.

Meldug kan man undgå ved at så eller købe meldugsresistente sorter.

Læs mere om meldug >

Spindemider kan man bekæmpe ved at købe rovmider, som sættes ud. Men det kan i kroner og ører næppe betale sig her sidst på sommeren.

Alternativt kan man forsøge at strippe planterne for alle angrebne blade. Hvis man er heldig, kommer der nye sideskud med et nyt hold små agurker.

Læs mere om væksthusspindemider >

Agurkeskimmel kan man ikke gøre så meget ved, andet end hurtigt at fjerne alle angrebne blade, så der er så lille et smittetryk som muligt for de nye skud og blade.

Af og til er der også agurkplanter, som går til på grund af svampeangreb på et dårligt rodsystem, men det er oftest først på sommeren.

Læs mere om agurkskimmel >

Men man kan også være heldig, at planterne fortsætter med at vokse og sætte masser af agurker i sensommeren. Det er ofte en god idé at fjerne store, gamle blade og dermed give lys til nye og mindre blade på de skud, hvor der dannes agurker nu.

Anlæg en ny græsplæne

Sidst i august og først i september er det bedste tidspunkt på året til at anlægge en ny græsplæne og reparere en eksisterende. Det gælder både for såning af græsplæne og for anlægning med rullegræs.

På det tidspunkt er temperaturen stadig høj, og der falder dug om natten, så græsfrøene får gode betingelser for at spire, når de sås i en fugtigvarm jord. Rullegræs vil også hurtigt gro fast, når jorden vandes nogle dage før udlægning, lige efter udlægning og de følgende uger efter behov.

Det er altid vigtigt at bedømme vejrudsigten for den kommende lille uges tid efter såning, da græsfrø spirer bedst, hvis der falder regnbyger i spiringsperioden – og der er regn i vejrudsigten, så det er en god idé at udnytte den, når den kommer.

Det er også en god idé allerede nu at få klargjort arealet til den nye græsplæne, så der er mindst muligt flerårigt ukrudt. Hvis man kan nå at få ukrudtsfrøene til at spire, inden græsset sås, er det en stor fordel.

Klip hækken senest i august

Hvis man ikke har fået klippet havens løvfældende hække endnu, så skal det snart ske, da hækkene skal kunne nå at afmodne de nye skud inden vinter. Hvis man har klippet de løvfældende hække i juni, trænger de måske også til en let sensommerstudsning.

Det haster lidt med at klippe buksbom, hvis nye skud let fryser tilbage, hvis den klippes senere. Det er bedst at klippe buksbom i en periode med regn eller overskyet vejr, da buksbom let får svedne bladkanter, hvis man klipper i tørt og solrigt vejr. Men hvor mange der har buksbom tilbage efter sommerens larveangreb, det er jo spørgsmålet.

Den bedste årstid for beskæring af træer og buske er juli til august, hvor de lettest heler de tilføjede sår fra beskæringen. Så det ved at være sidste udkald for at beskære mest muligt skånsomt som for eksempel frugttræernes lodrette vanris, eller hvis frugttræerne trænger til en udtynding for at give mere lys og sol til frugterne.

Læs mere i artiklen »Beskæring af træer om sommeren« >.

Klipning og plantning af stedsegrønne hække

Sidst i august er det tid til at klippe de stedsegrønne hække, herunder takshække. Det er altid bedst at klippe stedsegrønne hække i en overskyet periode med fugtig jord, da de mange snitflader ellers kan blive brune.

September måned er også den bedste tid for plantning af stedsegrønne hække, så det er en god idé at bestille hækplanterne nu, så de er klar til plantning om nogle uger. I mellemtiden kan man forberede plantestedet ved at fjerne flerårigt ukrudt, løsne jorden mv.

Læs mere om plantning af hække >

Dyrk i efterår og til overvintring

Det er for sent at så det meste nu til fuld udvikling, men er der flere frø af salat, spinat, sennep, orientalske bladgrønsager, dild, almindelig rucola og bladbeder, må man gerne så løs og med lille rækkeafstand.

Alle hurtigudviklende bladgrønsager kan man stadig så og nå at høste småblade af til salatskålen i løbet af efteråret. Ellers så dem i kasser, så de kan flyttes ind i drivhuset, når det ryddes efter tomater og agurker.

Man kan stadig nå at så spinat, persille og salat til overvintring. Har man flere udplantningsplanter stående af grønkål, salat mv., så plant også dem ud.

Alle medlemmer af kålfamilien vokser godt hele efteråret. Hovedkål får man dog ikke noget ud af, men er spidskål små, kan de sikkert overvintre og danne hoveder næste forår. Grønkål vil uden problemer vokse sig større de kommende måneder.

Så efterafgrøde nu

Er der bar jord i køkkenhaven og ikke flere frø eller planter til afgrøder, så er det en rigtig god idé at så jorden til med efterafgrødeplanter, som kan dække jorden, så den bliver flot grøn i stedet for at gro til med ukrudt.

Planterne vil optage resten af næringsstofferne i jorden og binde dem vinteren over, så de bliver i haven og kan give næringen videre til næste års grønsager. Efterafgrøden vil også beskytte jorden mod slagregn og vintervejret og give bedre overvintringsforhold for nyttedyrene.

Det er vigtigt, at man får sået så snart som muligt. I disse dage er jorden lun, og der kommer regn senere på ugen, så det er perfekt til at så.

Læs mere om efterafgrøder >

Læs flere artikler om grøngødning >

Gem krydderurterne

Det har været en fornøjelse at kunne hente friske krydderurter i haven hele sommeren. Friske krydderurter er noget helt særligt, men desværre er det langt fra dem alle, der kan høstes om vinteren. Nogen kan dog som eksempelvis timian, merian, salvie, peberrod, kørvel og i noget af vinteren også persille.

Heldigvis er det muligt at gemme noget af krydderurternes overflod til de koldere tider ved at tørre eller fryse dem.

Mange krydderurter kan tørres på et luftigt, skygget og gerne mørkt sted. Det er vigtigt at høste krydderurterne på en varm og tør dag, når duggen er væk.

De bør tørres ved maks. 40 °C, og det er bedst at bruge et tørreapparat til formålet, da det kan være svært at få dem tørret tilfredsstillende. I perioder med tørt, sommerligt vejr kan det dog godt lade sig gøre uden.

En anden mulighed er at fryse krydderurterne. En række af de fryseegnede er basilikum, dild, selleritop, kvan, estragon, fennikel, kørvel, løvstikke, anisisop, purløg og persille.

Har du et spændende havearrangement?

Har du et haverelevant arrangement, som du gerne vil have, at andre haveinteresserede ser, så er du velkommen til at lægge det op i Havenyt.dks arrangementskalender.

Her finder du alt fra podekurser til havemarkeder, frøbytte til tomatsmagning og meget mere.

Se de mange aktuelle arrangementer her >

Foreslå selv et arrangement her >