Så er foråret lige om hjørnet, og det både ifølge kalenderen og i haven, hvor sneen smelter i al hast. Tænk hvor positivt det kan være pludselig at se brun jord og lidt grøn græsplæne igen – og ikke mindst de mange vintergækker og erantis, der har ligget klar til at blomstre under det tykke lag sne.
Sneen smelter og under den står forårsblomsterne klar. Gule erantis og hvide vintergækker er på vej op, og tidlige påskeklokker kan man også finde med store knopper. Blokke af krokus står og strutter med friskgrønne blade lige op i luften, og på billedet kan man se, hvordan påskeliljerne også voksede under sneen. Foto: Heidi Kirk Nissen
Haven har været begravet så længe under sneen, at det er som at gå på nyopdagelse i sin egen have, når man går derud. Næsten time for time kommer nye småbidder af haven til syne, og man kan se, hvordan den enkelte plante ofte overraskende godt har klaret en lang periode med sne og frost.
Men bortset fra forårsblomsterne ser haven nu alligevel lidt trist ud. Og våd er den også.
Den smeltende sne giver våde svuplyde, når man går over græsplænen, og det er en god idé at begrænse færdslen til eventuelle stier og det mindst mulige i det hele taget, indtil jorden er blevet mere tør.
Det gælder ikke mindst i bedene, hvor masser af stauder er på vej op eller lige ved at bryde gennem jordoverfladen, hvad der kan være svært at se. Her skal man derfor helst ikke træde, så længe det er så vådt som nu.
Sneen og snemanden er smeltet, og nu er der i stedet begyndt at danne sig en lavvandet sø på plænen. Vandet skal nok sive væk, men det kan stå lidt tid, hvor jorden er meget tung, eller hvor den har været frossen i dybden. Foto: Heidi Kirk Nissen
Snetrykket har også mast alle stedse- og vintergrønne stauder blade ned mod jorden, og har for en dels vedkommende efterladt skader på bladene.
Men sneen har også beskyttet planterne mod frosten. Det ser man på planter som for eksempel rosmarin på friland, hvor de grene, som har været over jorden, har ødelagte skud og blade, mens skud og blade, som har været under sneen, er frisk grønne og fine.
Et andet trist syn er køkkenhaver i landlige omgivelser, hvor rådyrene har fourageret – eller nærmere hærget – og alt grønt er ædt. Kålstokke er ædt helt i bund. Hele stokke med grønkål og rosenkål er ædt ned til sokkeholderne.
I prydhaven er det gået ud over roser, prydbuske og endda vedbend er ædt så højt op, som dyrene har kunne nå.
Det mest deprimerende er dog synet af små og mindre frugttræer, som harer har gnavet al bark af. Umiddelbart kan de ikke reddes, hvis der er blotlagt større partier af træets stamme.
Hvis de ikke har ædt barken af nederst på træet, kan det eventuelt skæres tilbage og måske podes igen. Hvis man vil satse på det, så gælder det om at beskytte træets nederste dele mod yderligere gnav nu, hvor sneen snart er væk, og harerne kan komme til her.
Hvis man vil plante nye frugttræer her i foråret, så er det måske en god idé hurtigt at afgive en bestilling, for der er ikke ubegrænsede mængder af frugttræer til rådighed i planteskolerne. De er normalt minimum to år gamle, når de sælges.
Hvis nogle af havens buske stadig står i snedriver, hvor vinden har blæst sneen hen i store mængder, så er det en god idé at forsøge at grave dem helt eller delvis fri, da grene, som er frosset fast i sne/is, kan ødelægges.
Der er så voldsomme kræfter på spil, når sneen tør, at grene ligefrem kan hives af stammer eller splittes.
Vejret satte for en tid en effektiv stopper for det udendørs havearbejde, og det har for en tid overvejende været henvist til vindueskarmens muligheder. Men der er måske også allerede bakker og potter med små planter i gang?
Der er nu lys nok til, at man kan begynde at så, uden at det er nødvendigt med supplerende vækstlys. Planterne bliver dog flottere og mere kompakte, hvis de får supplerende lys den næste måneds tid. Så har man lyskilderne, så brug dem lidt endnu.
Men det er godt lige at trække vejret, inden man begynder at åbne alle frøposerne. Det er en fordel at være i god tid med mange ting, men ikke med at så. Se på frøposerne, hvornår og hvor indholdet skal sås.
Tomater til friland skal eksempelvis ikke sås før sidst i marts eller først i april, da de først kan plantes ud sidst i maj eller først i juni. Men tomater til drivhuset kan sås tidligere i marts, da de kan plantes tidligere ud i drivhusets beskyttende klima.
En del krydderurter (første hold basilikum) og sommerblomster kan også sås nu samt de tidligste kål, knudekål, knoldfennikel og salat til udplantning under fiberdug.
Knoldselleri og bladselleri kan enten sås nu eller vente 1–2 uger. Hvis man vil så sine løg og plante dem ud sidst i april, er det ved at være sidste udkald, hvis de skal kunne nå at udvikles til store flotte løg.
Som nogle af de eneste, så er der nogle frø, man skal se at få i jorden. Har man ikke allerede sået chili, auberginer og artiskokker, så haster det ligefrem med at få dem sået, da de har en lang udviklingstid.
Bliv inspireret til forskellige slags auberginer til haven >
Hvis man skal nå at få et godt udbytte af sine chiliplanter, skal de helst sås i denne eller næste uge. Jo senere, man sår, jo færre frugter kan der nå at udvikles og især modnes.
Chili kan være lang tid om at spire, og de skal sås fra nu af og de kommende par uger, hvis man vil have flest mulige modne frugter. Foto: Heidi Kirk Nissen
Frøene til chili skal have en høj temperatur for at spire tilfredsstillende. Den optimale spiretemperatur er 24–26 grader. Det er vigtigt at fjerne plastikdækket over spirebakker eller potter, så snart kimplanterne titter frem.
Der er utrolig mange arter og sorter af chili på markedet. Chili inkluderer både de milde peber og de mere stærke chilier. På Scoville-skalaen kan man få et mål for, hvor stærk de forskellige chilisorter er i forhold til en almindelig grøn peber.
Læs meget mere om chilier, dyrkning, smag og styrke >
Først i marts måned er det tid for at stiklingeformere vin og figen. Selve formeringen er lettere, end det lyder, men sæt gerne lidt flere, end man skal bruge, da der altid er nogen, som ikke slår an. Et eventuelt overskud kan ofte afsættes til familie, venner og bekendte.
Man skal bruge den nederste del af en vinranke fra sidste års nyvækst og lave stiklinger med 3–5 knopper. De stikkes enten inde i drivhuset i dybe potter eller direkte på friland i løs jord. På friland stikkes de gennem et lag sort plastik.
Stik, så kun den øverste knop er synlig. Knopperne under jorden blændes, så det kun er den øverste knop, der kan bryde.
Læs mere om figner i artiklen »Friske figner fra egen have « >
Landsforeningen Praktisk Økologi står bag Havenyt.dk. Det er foreningen for dig, der er optaget af økologi, bæredygtighed, selvforsyning og biodiversitet i haven.
Læs mere og kom med i vores grønne fællesskab her >
Efterhånden som sneen smelter, er det skønt at se, hvor mange af planterne, der egentlig har klaret sig godt – som her, hvor lyngen titter frem.
Erantis var helt klar med de solgule blomsterhoveder, da sneen smeltede. Foto: Heidi Kirk Nissen
Men det er ikke kun de kønne forårsblomster, der er klar til at vokse helt vildt. Mælkebøtterne står også på spring. Foto: Heidi Kirk Nissen
Net rundt om nyplantede frugttræer er en af de bedste metoder til at beskytte dem mod gnav på stammen. Foto: Heidi Kirk Nissen
Husk at man ikke skal plante nye frugttræer, hvor der lige har stået frugttræer. Foto: Heidi Kirk Nissen
Har man stadig rodfrugter i jorden, er det spændende, om de har overlevet vintervejret. Det er der heldigvis gode odds for, hvis de har været overdækket med net/visne blade og/eller godt gemt under sneen. Foto: Heidi Kirk Nissen
Kålen ser ikke så godt ud længere. Nogle planter må opgives, mens andre får chancen for at vokse lidt videre og give delikate kålskud i løbet af foråret. Foto: Heidi Kirk Nissen
Chili kan spire på alt fra en til flere uger afhængig af art, og hvor spiredygtigt frøet er. Foto: Heidi Kirk Nissen
Chili fås i et utal af sorter, og mange af dem er ganske dekorative og fortjener en fremtrædende plads i drivhuset eller haven. Her er det sorten »Christmas« med mørkt løv og frugter, der modner fra lilla til rød. Foto: Heidi Kirk Nissen
Har man svært ved at få stiklinger af figner til at slå rod, kan man prøve at stikke dem i potter eller kasser inde i drivhuset. Det kan øge succesraten betragteligt. Foto: Heidi Kirk Nissen