Året rundt i haven

Haglskade i juli

Af Karna Maj, mandag, 5. juli 2004

Haglene var godt store, og haglvejret stod på ret længe – sådan oplevede jeg det i hvert fald. Og jeg tænkte hele tiden: nu må de ikke bliver større. I baghovedet havde jeg mine svigerforældres beretning om et haglvejr i jordbærsæsonen på Møn for måske halvtreds år siden, hvor haglene havde været på størrelse med dueæg, og jordbær og roetop var blevet smadret.

Hagl

Heldigvis var mine jordbær under fiberdug. Billedet er taget mere end et kvarter efter, at haglbygen var drevet over. Foto: Haglskade

Jeg kunne se ude i gården, hvordan vores to afløb ikke kunne tage regnvandet, så der var flere cm vand her og ovenpå flød et helt lag hagl – det lignede ishavet. Da jeg, efter at tordenvejret var trukket videre, havde fået renset afløbene for blade m.m., så vandet kunne trække ned, var mine fingre så kolde, at vandet fra hanen føltes helt varmt. Et kvarters tid efter at det var holdt op, lå der i haven stadig et lag hagl de steder, hvor der var græs og jorddække.

Hagl

Sådan så græsplænen ud et kvarter efter, at haglbygen var slut. Foto: Haglskade

Det er først nu nogle dage efter at den gevaldig tordenbyge med haglvejr gik hen over Lolland den 2. juli, at jeg for alvor kan begynde at se skaderne.

De værste skader ser ud til at være på især de små æbler. Jeg ved ikke hvad det betyder med hensyn til æblernes videre udvikling – jeg har jo ikke oplevet noget lignende i mine 28 år som havedyrker. Der står stort set ikke noget i nogen bøger om haglskader, bortset fra i Nordisk Illustreret Havebrugsleksikon fra 1936, hvor der står at haglskade kan forårsage skade på ca. halvdelen af høstens værdi, og at en haglskadeforsikring derfor er lige så vigtig for frugtavleren som en brandforsikring.

Jeg kan se, at skaderne er størst i vindsiden, mens æbler i læsiden og inde i træerne er stort set uden skade. Så måske er det meget godt, at jeg på grund af det dårlige vejr endnu ikke har fået tyndet æblerne.

En række arter har også skader på bladene. Det er stive blade som kål og nogle arter som vin og hestebønne. Det er især de ældre blade, som er blevet flænset op af haglene.

Nedenfor kan du se nogle billeder af haglskader i min have – her 3 dage efter haglbygen.

Haglskade

Haglskade på Filippa – de her æbler ser ud til at blive helt ødelagte. Foto: Karna Maj

Haglskade

Haglskade på Ingrid Marie æbler. Hvordan disse trykskader vil udvikle sig, kan jeg kun vente og se. Foto: Karna Maj

Haglskade

Haglskade på stikkelsbær. Foto: Karna Maj

Haglskade

Haglskade på vinbladene er til at overse, da det kun er de ældste, som er så slemt tilredt. Tiden må vise, om blomsterknopperne er skadede.

Haglskade

Haglskade på de ældste blade på valsk bønne. Foto: Karna Maj

Haglskade

Jo større og mere stive kålbladene er, jo flere lyse prikker er der efter haglene. Foto: Karna Maj

Kommentarer

Der er 1 kommentar til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Her er du: Forsiden > Året rundt i haven > Karnas have > 2004 > Juli > Haglskade i juli

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider