Månedens dekoration i juli

Af Renate Rosenmeier, blomsterbinder, Renate Rosenmeier

Roser arrangeret i vaser og enkeltvis i små glas. Foto: Sarah Rosenmeier

Jeg tror, at rigtig mange haveejere har roser i haven. I mine bede står roserne side om side med alle de andre stauder, fordi jeg synes, at de faktisk fremhæver roserne. Hvis der kun står roser i et bed, kan man ofte komme til at »overse havens dronning«, fordi der er for mange af dem og dermed ingen flotte kontraster.

Roser sammen med andre blomster

Roser kan både sættes sammen med romantiske blomster, som lodden løvefod og røllike og mere vilde planter, som kaprifolie (gedeblad). Det er vigtigt, at roserne også får grønne naboer, både ude i haven og i vaserne, da det fremhæver de silkeagtige fine rosenblade.

Roser og kaprifolie

Roser og kaprifolie. Foto: Sarah Rosenmeier

Sådan gør du

Når roserne skal sprede deres dejlige duft indenfor, er det vigtigt at klippe dem i overskyet vejr eller tidligt om morgenen, hvor duggen ligger på bladene.

Tag en skarp rosensaks med ud og klip dem, du skal bruge. Før de sættes i lunkent vand, giver man dem et skarpt skråsnit med en kniv.

Fjern de nederste blade af stilken, så der ikke kommer blade ned i vandet.

Arranger roserne enkeltvis i vaser sammen med andre blomster og/eller fordel dem enkeltvis i små glas.

Tip om roser og holdbarhed

Haveroser holder ikke så længe indenfor som »købe-roser«, men hvis du skifter vandet hver dag, kan de sagtens stå tre-fire dage. Nogle buketroser holder sig lidt længere i vaserne.

rose og lodden løvefod

Ren romantik med lyserød rose og lodden løvefod. Foto: Sarah Rosenmeier

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Camilla Plums økologiske frø

Blomsterhave, besøgshave, havekurser

Solbakken’s blomsterløg

Vores Blomsterfrø sætter kulør på haven

Lottenborg Have

Spændende buketter,smukke dekorationer.

Her er du: Forsiden > Inspiration > Blomster og dekorationer > Månedens dekoration i juli

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider