Dværgiris

Af Jens Thejsen, konsulent, underviser og forfatter, www.jensthejsen.dk

To af de smukkeste og mest elegante forårsbebudere er gul og blå dværgiris.

Gul dværgiris

Gul dværgiris

Foto: Jens Thejsen

Midt i den kolde vinter kan der dukke en smuk lille iris op, og måske ligefrem stikke blomsten op over sneen.

Iris danfordiae er en tidligt blomstrende dværgiris. Den hører hjemme i Tyrkiet, Iran og Irak. I Tyrkiet vokser den både i den sydøstlige del og på den anatolske højslette. Gul dværgiris vokser på kalkholdig, meget porøs jord, og kan ikke klare, hvis der er blivende vand om vinteren. Den kan stå i fuld sol sammen med bl.a. fuglemælk, Ornithogalum montanum, anatolsk vibeæg, Fritillaria alburyana, og gul viol, Viola biflora Denne gule dværgiris bliver omkring 10 cm høj under blomstring.

Nogle år blomstrer den meget tidligt, i slutningen af januar og begyndelsen af februar, men det er som regel midt i marts, den virkelig gør sig til. Blomsten er en gul irisblomst med grønne pletter. Den vil ofte kun blomstre et år, da den deler sig i en masse små knolde efter blomstring, og der kan gå flere år, inden de små knolde har udviklet sig til ny blomstring. Skal man have blomstring andet år, skal den sættes dybt (10 cm) i en veldrænet kalkjord, og blomsterne skal fjernes efter afblomstring. For at få fuld udbytte af planten skal den sættes på en lun solrig plet i haven.

Selv om Iris danfordiae er lidt ustabil, er den så smuk og livsbekræftende, at den bestemt er værd at sætte igen år efter år.

Blå dværgiris

Blå dværgiris

Blå dværgiris. Foto: Jens Thejsen

Blå dværgiris, Iris reticulata, er lettere at have med at gøre end gul dværgiris og kommer villigt år efter år.

Som Iris danfordiae vokser den vildt i Kaukasus og fortrækker en let jord og trives godt i fuld sol eller i vandrende skygge. Den blomstrer i marts med blå til blåviolette blomster med hvide og gule eller orange aftegninger.

Er den placeret i den rigtige lette jord, så den ikke står og drukner, er der som regel ikke problemer med den. Hvis den er kommet frem i marts, og det pludselig ser ud til at komme kraftig frost, kan man evt. dække med granris. Formering af den blå dværgiris, sker ved sideløg.

Kommentarer

Der er 5 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

FAUSOL A/S

HORNUM – Stort udvalg af blomsterfrø

Naturplanteskolen

Flerårige spiselige planter til haven

Staudemarken

Stauder tilltrækker bier, som bestøver.

Økologiens Have

Frø og blomster, også i haven

Staudestedet

Mange forskellige stauder

Blomstergården

Store samlinger af dagliljer og hosta

Solsikken

Alt til den økologiske have

Bjarne’s frø og planter

Eksotiske og specielle er vores liv!

Her er du: Forsiden > Prydhaven > Blomster > Løg og knolde > Dværgiris

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider