Materialer til podning

Af Per Kølster, agronom, KØLSTER malt og øl

Podematerialer

De nødvendige materialer til podning. Foto: Jens Bull

Podeteknikken til podning af æble og pære i foråret er ret enkel, men man skal have anskaffet de nødvendige materialer, inden man går i gang. De nødvendige materialer er følgende (billedet fra venstre mod højre):

  1. Vandfast tusch og skilte.
  2. Gummibånd.
  3. Skarp kniv. En almindelig god lommekniv, vand og en slibesten, således at kniven holdes skarp.
  4. Podekviste. Podekviste skæres af de træer, som man ønsker en kopi af. Kvisten skal være et nyt, sundt skud fra den foregående sommer og skal skæres af træet i vintermånederne. Kvistene opbevares fugtigt og køligt f.eks. rullet ind i en våd avis i køleskab. De kan også stikkes i jorden.
  5. Grundstammer. Købes normalt i et bundt med 25 stk. Der findes mange forskellige slags grundstamme. Til økologisk dyrkning er det en fordel at bruge stammer, som giver træet en solid forankring og en kraftigere vækst, f.eks. MM106 til æbler. Efter temperament er det måske endda en god idé at vælge en vildstamme.
  6. Fugtige aviser eller lignende til at holde rødderne dækket med
  7. Podevoks og varmekilde. Voksen skal kunne holdes på den temperatur, hvor den er flydende. Gøres her med en gammel limpotte og et gasblus.

Materialerne kan bestilles gennem din planteskole eller gartner. Podekviste kan man evt. også få hos venner eller gennem Pometet, hos Frugttræplanteskolen De gamle sorter eller i økologisk udgave fra Fuglebjerggaard.

Økologiregler

Hvis man er en økologisk godkendt avler, skal man være opmærksom på, at statens regler for økologi stiller krav til, at al plantemateriale skal være økologisk. Hvis man ikke kan gå økologiske grundstammer, skal man derfor søge dispensation til brug af andre grundstammer. Podekviste skal også være økologiske, og kan man ikke skaffe sorten som økologisk, skal der søges dispensation. Økologiske podekviste kan man skaffe fra økologiske frugtplantager. Fuglebjerggaard er leveringsdygtig i økologiske podekviste af en lang række sorter, bl.a. mange gamle sorter.

Kommentarer

Der er 2 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Her er du: Forsiden > Dyrkningsmetoder > Formering > Materialer til podning

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider