Jorddække året rundt

Hvis vi vil blive klogere på, hvordan vi kan tilpasse vores køkkenhaver til det nye klimas udfordringer, kan vi med fordel kigge på, hvordan naturen selv klarer et klima med så store udsving.

I naturen ligger jorden ikke bar i længere tid ad gangen. I skovene falder blade og døde dyr under træernes kroner og efterlader en humusrig og veldrænende skovbund. Bar jord i naturen dækkes også hurtigt af spirer, som vi kender det fra vores bede i køkkenhaven, hvis vi har efterladt dem udækkede i blot nogle få dage.

Jorddække beskytter jordstrukturen og livet over og under jorden

Alt efter om haven er tørkeramt eller oversvømmet, støder vi på forskellige – men lige alvorlige – problemer med at få vores grønsager til at trives.

Hvis jorden bliver for tør eller for vandmættet, går det ud over planternes vækst. Rødderne tager skade, næringsstofskiftet bringes ud af balance, planterne bliver stressede og dermed også meget mere modtagelige overfor sygdomme eller skadedyr. Det kan således godt svare sig at give rigtig meget opmærksomhed til jordens evne til både at dræne overskydende vand og holde på fugtigheden og næringsstofferne.

En af de allermest effektive metoder til at beskytte jordens porøse struktur og undgå erosion er dels ved at lade jorden være i fred i så stort et omfang som muligt, og dels ved at sørge for at den er dækket på alle tidspunkter.

Ved at dække jorden skaber man en fysisk barriere imod mekaniske påvirkninger som slagregn fra skybrud og solens bagende stråler, der øger fordampningen og gør det svært for dyrene at trives på og lige under jordoverfladen. Desuden bliver porøsiteten i jorden og dens evne til at indeholde ilt og optage regnvand forbedret, når strukturen ikke bliver banket i stykker af regn og slud. Planternes rødder finder nemmere vej ned igennem et porøst jordlag, end hvis jorden er stenhård.

Dækket er også godt til at tiltrække nyttedyr som for eksempel orme, der hjælper med at forbedre jordens struktur og tilføre næringsstoffer til jorden, ligesom fugle og andre dyr også er glade for jorddækket. De fouragerer i den frugtbare og levende jord og anvender selve jorddækket til redemateriale. På den måde er jorddække også medvirkende til at øge biodiversiteten i vores haver.

Anvendelse af jorddække i køkkenhaven er også et både bæredygtigt og effektivt redskab til håndtering af et klima med flere skybrud og længere tørkeperioder.

Forberedelsen til at dyrke med jorddække starter allerede i efteråret, hvor græsafklip, tang og visne blade indsamles og opbevares i ly for regn og blæst, hvis det ikke anvendes i haven med det samme. Man kan også med fordel udse sig et sted i haven, hvor græsset må blive langt og på den måde have jorddække parat til indsamling i det tidlige forår.

Hvad er jorddække?

Jorddække kan bestå af levende planter, som for eksempel helt almindelige enårige grønsager, flerårige grønsager eller en decideret dækafgrøde, der udsås med det formål at beskytte og tilføre næring til jorden.

Jorddække kan også være afklippet organisk materiale, der ligger ovenpå bedene, og endelig kan jorddække bestå at et ikke-organisk materiale som ukrudtsdug eller UV-bestandig plastik, der ligger direkte ovenpå jorden eller ovenpå et lag af plantemateriale på grønsagsbedene (typisk fra det sene efterår og hen over vinteren).

Jorddække i praksis

I min have anvender jeg en kombination af alle de forskellige former for jorddække. Levende planter er at foretrække, fordi de levende rødder i jorden også i høj grad bidrager til jordens sundhed og mikroliv.

Jeg forkultiverer langt de fleste afgrøder frem for at så direkte på voksestedet. Umiddelbart efter udplantning dækker jeg rundt om alle planterne med et tykt lag jorddække. Jeg anvender store mængder græsafklip, men også fåreuld, visne blade og snittet halm. Inden jeg lægger jorddækket på i tørre perioder, vander jeg jorden godt og lukker overfladen med det organiske jorddække, som effektivt forebygger fordampning fra den bare jordoverflade.

Jeg supplerer jævnligt jorddækket i bedene, efterhånden som det bliver tyndere. Det sker over uger eller måneder alt efter årstiden. Jo varmere, og jo mere fugtigt det er, jo hurtigere omsættes det eksisterende jorddække. Når omsætningen går hurtigst, supplerer jeg hver tredje uge. Hvis jorden under jorddækket er porøs og veldrænet, bør der ikke opstå problemer med jorddække, der rådner.

Jeg lægger som hovedregel ikke mere end 20–25 cm jorddække på bedene ad gangen. Det kan være både tørt og nyhøstet græsafklip, ligesom blade også kan være både tørre og våde, når jeg lægger dem på. Ved at holde mig til denne tykkelse får jeg ikke problemer med, at jorddækket rådner eller bliver ildelugtende.

Det rige dyreliv under jorddækket går ikke en solsorts næb forbi, og fuglene er ikke sene til at have ommøbleret hele arrangementet i løbet af en formiddag, og de hjemtager også gerne noget af materialet til redebygning. Her er et tykt lag jorddække en fordel, da der sagtens kan undværes lidt, samtidig med at jorddækket har den tiltænkte effekt i bedet.

Hvis jeg rydder et bed eller høster enkeltafgrøder, og jeg ikke med det samme vil udplante eller så i bedet, dækker jeg straks med et tykt lag jorddække. Har jeg ikke organisk jorddække til rådighed, lægger jeg ukrudtsdug på jordstykket. Det samme gør jeg i det sene efterår efter høst af oca, majs, knoldselleri og andre afgrøder, der høstes så sent, at det er for sent at plante eller så et tredje hold enårige grønsager eller så en decideret efterafgrøde. Her lægger jeg et lag plantemateriale direkte ovenpå det høstede bed og derefter ukrudtsdugen.

Ukrudtsdugen er gennemtrængelig overfor vand, og på den måde forhindres effektivt udtørring under dugen. Ud over at laget af plantemateriale giver en ekstra beskyttelse også imod slagregn direkte på bedet, udgør det også habitat for rigtig mange forskellige nyttedyr, som frøer, tudser, skolopendre, bænkebidere og endda pindsvin, der slår sig ned i mørket under dugen. I løbet af vinteren omsættes jorddækket direkte på bedet, og når dækket fjernes i det tidlige forår, er det meste omsat til humus.

Groft eller fint jorddække?

Hvis man anvender blødt jorddække, som for eksempel tang, græsafklip og visne blade, opnår man fordelen ved, at disse materialer omsættes hurtigt direkte på bedet og gøder, samtidig med at de beskytter jorden.

Anvender man grovere jorddække, som halm og træflis, foregår omsætningen markant langsommere og har ikke nogen egentlig gødningseffekt. Til gengæld holder jorddækket i meget længere tid og skal ikke hele tiden vedligeholdes.

Anvender man træflis som jorddække, skal man være omhyggelig med ikke at blande det ned i havejorden, før det er komposteret, da træflisen stjæler kvælstof fra jorden under omsætningsprocessen.

Jeg er selv tilbageholdende med at anvende groft og uomsat træflis som jorddække direkte i køkkenhaven. Min erfaring er, at det i praksis kan være svært ikke at få blandet flis og jord sammen, når man udplanter nye afgrøder. Træflis, der er halvt omsat, fungerer til gengæld virkelig godt som jorddække og jordforbedring.

Levende planter som jorddække

Levende rødder spiller en vigtig rolle for de processer, der foregår under jorden, som er med til at omsætte organisk materiale til tilgængelig gødning for planterne. I min have består det levende jorddække hovedsageligt af enårige grønsager, fordi jeg dyrker køkkenhaven året rundt.

Om efteråret er det typisk grønkål, blomsterkål, palmekål, spinat, rucola og radicchiosalat, der dækker bedene. Imellem planterne er der et tykt jorddække af græs eller visne blade. I permakulturbedene, der er tilplantet med staudekål og skærmsølvblad, er der ligeledes jorddække med græs eller visne blade.

Bedene med lidt sarte planter med bløde blade dækker jeg med insektnet på lave vækstbuer. Nettet forhindrer, at fuglene spreder jorddækket op på bladene og derved øger risikoen for råd i et vådt efterår. Samtidig giver nettet læ for den kolde østenvind og forhindrer rådyrene i at tage for sig af buffeten. Især radicchio er en delikatesse for rådyrene, der kan hapse toppen af samtlige planter i et helt bed på bare én nat.

Hvis man ikke, som jeg, dyrker enårige grønsager året rundt, kan man i det tidlige efterår så en efterafgrøde eller grøngødning. Bælgplanter som ærter og bønner, kløver og honningurt er alle gode kvælstoffikserende planter. Rug og vikke er begge meget kuldetålende og har dybe rødder, der samtidig med at fungere som dækafgrøde også forbedrer jordstrukturen. Sennep er også en god og hurtigt voksende afgrøde, der også fungerer godt som grøngødning.

Jorddække af organisk materiale

Forslag til forskellige organisk materiale, der kan bruges som jorddække:

• Græsafklip
• Visne blade
• Hækafklip
• Grov kompost
• Kaffegrums
• Uld
• Halm
• Hø
• Tang
• Ukrudt

Hvis man ikke selv dyrker sit jorddække eller kender til dets ophav, skal man være opmærksom på, at de kemiske sprøjtemidler, der anvendes i konventionel produktion, ikke kan forventes at være nedbrudt i f.eks. halm, hø eller græs. Det er derfor sikrest at anvende materialer fra økologer eller små avlere, der ikke bruger sprøjtemidler.