Kompostering i beholder eller bunke

Af Karna Maj, tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Det meste organiske affald fra hus og have kan omdannes til god kompost, men i kommunerne er der normalt et forbud mod at kompostere kød- og fiskeaffald.

Kompostering i lukket beholder

Efterhånden har de fleste kommuner forsynet deres borgere med en lukket kompostbeholder for at nedbringe mængden af køkken- og haveaffald. Det har dog ikke været en ubetinget succes, da mange haveejere ikke kan få komposteringen til at lykkes i de lukkede beholdere. Det er betydeligt sværere at kompostere i en lukket beholder end i en bunke.

Der er dog to fordele ved en lukket heholder: Den ser pæn ud i en lille byhave. Og den er rottesikker, så man kan kompostere alt det grønne affald fra køkkenet inklusive brød og kogte madvarer. Men det kræver indsigt og omhu at kompostere i lukket beholder med succes, især i vinterhalvåret.

kompostbeholder

Der findes mange forskellige typer af kompostbeholdere. Foto: Karna Maj

Kompostering i bunke

Kompostering i bunke kan enten foregå i en fritliggende bunke, der tildækkes, eller i en åben kompostbeholder med jordkontakt. En kompostbeholder har den fordel frem for bunkekompostering, at den er pladsbesparende. Kompostbunker tiltrækker normalt ikke rotter, hvis de udelukkende tilføres planteaffald og dyregødning.

bunkekompostering

I Slottsträdgården i Malmø komposterer de i bunker på jorden overdækket med et tykt lag halm. Det holder på varme og fugtighed, og indtil komposten er mere omsat, vil der herfra ikke ske udvaskning af næringsstoffer. En hel omsat kompost bør overdækkes med f.eks. en presenning. Foto: Karna Maj

Kompostering tager tid

Hvor hurtigt man kan fremstille kompost, afhænger af den valgte metode, årstiden, de anvendte kompostmaterialer og arbejdsindsatsen.

Plantedele med et højt indhold af kulstof i forhold til kvælstof (højt C/N forhold) har en længere omsætningstid end friske, grønne plantedele. Det gælder f.eks. grene, kålstokke og majsstængler.

Komposteringen går hurtigere, hvis man tilsætter husdyrgødning, anden kvælstofrig gødning eller grønne friske plantedele med et lavt C/N forhold, f.eks. kløvergræs.

Jo mere findelt materialet er, jo hurtigere nedbrydes det. Især er det vigtigt at findele kålstokke og grene, enten med økse eller kompostkværn, så det hele bliver færdigkomposteret nogenlunde samtidigt. Men man kan godt kompostere uden at findele først. Det giver bare længere omsætningstid, og man er nødt til at kaste komposten igennem et kompostsold og kompostere de uomsatte dele med i en ny bunke.

Hvis man stikker komposten om med ugers eller måneders mellemrum, bliver komposten hurtigere færdig. Men det er ikke nødvendigt, hvis man ikke har akut brug for komposten.

Hvis man vælger at varmkompostere, vil man i løbet af 2–3 måneder kunne have halvt omsat kompost, som kan bruges til jorddække. På dette tidspunkt er komposten ikke længere varm. Den invaderes nu af både smådyr som bænkebidere og kompost- og regnorme, som i løbet af et års tid omdanner den til helt færdig kompost.

Hvis man vælger at kompostere mere koldt og med kompostorm, tager det op til to år, inden det er færdigkomposteret. Har udgangsmaterialet et lavt C/N forhold kan det dog gå hurtigere. Kompostering af hestemøg tager f.eks. kun 1 år.

Læs mere om hvad der sker under komposteringen i artiklen Hvad sker der under komposteringen?

Delvis omsat kompost

En del af komposten er omsat og kan bruges, hvis man kaster den gennem et sold, så de grove dele frasorteres. Det frasorterede kommes med i en ny kompostbunke. Overdækning med plast eller presenning forhindrer udvaskning af bla. kvælstof. Foto: Karna Maj

Kompostering med kompostorm

I ormekompostering er det først og fremmest ormene, der står for omsætningen og fortrinsvis den specielle art lille brandorm, Eisenia foetida, også kaldet kompostormen. Den er 5–7 cm lang og let genkendelig på sin røde farve, og på at den lynhurtigt trækker sig tilbage, hvis den graves frem i lyset.

Ormekompostering er mest kendt fra lukkede beholdere, men kan lige så godt bruges i en åben kompostbeholder eller -bunke, når blot den holdes tildækket, så kompostmaterialet er godt gennemfugtigt. Til en kompost med orm kan der løbende tilføres nyt kompostmateriale, både fra køkken og have.

Kompostorm æder og formerer sig optimalt ved 25° C, men tåler ikke temperaturer over 28° C. Ormekompostering foregår derfor bedst i skygge om sommeren og i sol om vinteren – f.eks. under et løvfældende træ. Kompostorm dør, hvis temperaturen kommer under 0° C, men æggene inde i ormenes kokoner overlever og bliver til ny orme i foråret. Hvis der er mange orm i en god fyldt kompostbunke, ser det ud til at de ved at lægge sig i en stor klump i midten og kan overleve en periode med frostvejr.

Ormekompost er ikke velegnet til at blive brugt halvt omsat til jorddække, da den er fyldt med kompostorm og meget fugtig. Den helt omsatte ormekompost er meget næringsrig og skal tilføres ved vækstsæsonens start til bede med f.eks. kål og kartofler, som har brug for kvælstoffet. Til pottemuld bruges kun 1 del ormekompost til 6 -10 dele muldet havejord/sand.

Kompostorm

En lukket beholder giver et meget fugtigt miljø, som psser kompostormene godt. Foto: Karna Maj

Varmekompostering

I varmkompostering er det mikroorganismer (svampe og bakterier), der står for omdannelsen af planteaffaldet. Det er den perfekte metode til i løbet af kun 2–3 måneder at fremstille et godt jorddækkemateriale, som samtidig gøder jorden, når det nedbrydes.

Desuden har varmkompostering den fordel, at de fleste sygdomskim og ukrudtsfrø ødelægges, når temperaturen i nogle dage topper ved ca. 60° C. Men temperaturen opnås som regel kun i midten af bunken.

Inden man kan begynde at varmkompostere, skal man have samlet en stor bunke affald, minimum 1 m³, gerne mere, da det giver større sikkerhed for at få en høj nok temperatur. Derfor er det en god ide at bygge en kompostbeholder, så rummene er minimum 1 × 1 × 1 m. En fritliggende bunke skal være minimum 1,5 m bred og 1 m høj.

Fremgangsmåden ved sætningen af en varmkompost kan du se mere om i artiklen Varmkompostering i praksis.

I løbet af 2–3 dage begynder temperaturen at stige og når et maksimum på ca. 60 ° i løbet af en uge. Derefter falder temperaturen langsomt. Når dette sker, kan man eventuelt stikke kompostbunken om og ved omstikningen lægge det yderste lag ind i midten. Det giver en mere ensartet omsætning, og hvis man kan få den til at tage varme igen, giver det større sikkerhed for, at sygdomskim og ukrudtsfrø bliver dræbt. Hvis den virker tør, vandes den.

Udebliver temperaturstigningen, er bunken enten ikke fugtig nok, eller den er for våd og er ved at gå i forrådnelse (lugter af kloak). I begge tilfælde stikkes bunken om, og fugtigheden reguleres.

Bunken kan også »koge« tør inde i midten, hvis den bliver varmere end de 60°. Den må da vandes op og luftes.

Lukket kompostbeholder

I nogle lukkede kompostbeholdere er der en lem, hvorfra man kan skovle noget af den omsatte kompost ud. Her er komposten stort set omsat – der er altid enkelte orm, som trækker sig tilbage, når de kommer ud i lyset. Foto: Karna Maj

De to metoder kan kombineres

Hvis man har brug for hurtigt at få lavet helt omsat kompost, starter man med varmkompost, og når temperaturen når ned på 25°, tilsætter man en god portion kompostorm.

Kommentarer

Der er 7 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Ormeposten

Bestil kompostorme her -få bedre kompost

Biodynamisk Landsforening

Vil du have hjælp fra kosmos

Her er du: Forsiden > Dyrkningsmetoder > Kompostfremstilling > Kompostering i beholder eller bunke

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider