Løgminérfluen – en ny udfordring i køkkenhaven

I august 2018 opdagede jeg et lille, rundt – tilsyneladende uskyldigt – hul på 1–2 mm midt på en smuk, velduftende porre. Da jeg skulle rense porren og tog det yderste blad af, så jeg til min store overraskelse en lysebrun rille, hvor der for enden sad en aflang, rødbrun, rillet og hård puppe. Rillen var tydeligvis gnav fra en larve, som siden havde forpuppet sig.

Porrerne er tydeligvis invaderet af løgminérfluens larver, der her er blevet til pupper. Man kan ane, at der underliggende kan være mange flere brune gange og pupper. Jeg opdagede, at nogle pupper ender med at sidde helt ude i rodspidsen halvt udenfor porren. Foto: Mona Ibsen

Da det yderste brune lag med puppen blev fjernet, fandt jeg i det næste lag porreblade endnu en lang, brun gnave-rille. Her sad også en rødbrun puppe og længere nede endnu én. Sådan viste en tilsyneladende frisk porre sig at være totalt ødelagt indeni – lag for lag – godt og grundigt gemt for beskueren.

Omfattende ødelæggelser

Jeg gik på opdagelse og fandt ud af, at den uindbudte gæst var løgminérfluen, Phytomyza gymnostoma.

Den angriber planter i løgslægten, Allium. I køkkenhaven går det hårdest ud over porrer, men også løg, hvidløg og purløg kan få besøg.

Den lægger æg i porrerne ved bladbasis. Når æggene klækkes, bliver de til en hvid, hovedløs larve på op til 8 mm. Den æder sig vej ned gennem porren, hvor den sidst på sommeren forpupper sig og bliver til en ny generation. Den anden og sidste generation klækkes i september måned.

De små fluer er kun tre mm lange, grålige og med et relativt stort, gult hoved. Man opdager ikke selve fluen, men symptomerne er ikke til at tage fejl af. De tidlige symptomer udføres af de voksne hunner, der punkterer cellerne på yngre blade for at kunne suge saften. Det kan ses i form af gule prikker på bladene.

Ikke alle mine porrer var angrebet, men da jeg læste, at der ved høje infektionsniveauer kunne være 20–100 pupper i blot én porre, fik jeg travlt og gravede dem alle op for at redde, hvad reddes kunne – og det var ikke særlig meget. Jeg vil tro, at 85% af porrehøsten gik tabt. På langt de fleste porrer kunne jeg kun bruge små stykker på i alt fem cm per porre.

Forebyggende tiltag

Nu begyndte det for alvor at gå op for mig, hvor omfattende forebyggelsen fremover skulle være. Hvis jeg smider affald fra porrehøsten på komposten, som jeg jo har gjort før, jeg opdagede pupperne, så vil pupperne forvandle sig til nye fluer i foråret og starte en ny cyklus i løg, hvidløg og porrer, når komposten spredes i køkkenhavens bede.

Erkendelsen af, at jeg må prøve at begrænse disse fluer, er blevet til følgende tiltag:

• Efterårssatte hvidløg dækkes med fiberdug eller finmasket insektnet allerede fra sidst i februar, da fluen allerede klækkes fra pupperne i marts måned. Sætteløg og såede løg skal også dækkes, når de kommer i jorden i løbet af foråret.
• Såbakken med porreplanter dækkes med fiberdug, finmasket insektnet eller et flue-net fra køkkenet, når planterne stilles ud til afhærdning.
• Porrer plantes sent ud – sidst i maj/starten af juni – når første generation er fløjet. De dækkes straks efter udplantning.
• Afgrøder fra løgfamilien må ikke dyrkes lige efter hinanden, da pupperne kan overleve i jorden.
• Kompost, der kan være inficeret med affald fra porrer med løgminérfluer fra sidste år, skal ikke lægges i kommende løgbed.
• Angrebet plantemateriale skal smides i affaldscontaineren.

Tænk hele haven ind i forebyggelsen

Det gælder for alle skadedyr, at der skal være tilsvarende nyttedyr, for at skaderne ikke bliver for omfattende.

Mangfoldighed er nøgleordet, hvis haven skal rumme en bedre balance mellem skade- og nyttedyr. Der skal være gemmesteder, blomster, grøngødning, jorddække, kompost og stor variation i beplantningen. Når haven biologisk set er attraktiv, kan mejser og larver fra guldøjer eksempelvis hurtigt rydde op i en bladlusekoloni på roser.

Løgminérfluen er et forholdsvist nyt skadedyr, så dens fjender er ikke så velkendte endnu på vores breddegrader. Men eftersom mange af nyttedyrene får deres næring i form af nektar fra blomster og overvintrer i vissent plantemateriale, kan det godt betale sig ikke at være for grundig med vinteroprydningen og generelt tænke i mangfoldighed.

Fælles tiltag

Løgminérfluen er især observeret i det sydlige Danmark – på Lolland, Langeland, Tåsinge, Sydsjælland og Sydfyn. Alle de havemennesker, jeg kender i det sydfynske, har haft alvorlige angreb med tab af porrehøsten på omkring 80%.

Hvis vi alle gør en meget ihærdig indsats med overdækning og ingen kompost på løg- og porrebede, hvis man har haft porreaffald i komposten året forinde, så kan man håbe på, at kommende angreb mindskes betydeligt.