Ukrudtsbekæmpelse på arealer med sten, grus og jord

Af Hanne Søgård, jordbrugsteknolog Landskab og Anlæg, anlægsgartner og konsulent

Sten- og grusmaterialer er billigere at bruge i haven end fliser, og udtrykket er også et andet. Men ukrudtsbekæmpelse på disse arealer er mere problematisk end på fliser.

Jo finere materiale, der bruges, jo mere ukrudt kommer der, men jo nemmere er det også at bekæmpe. Hvis man vælger at have stier og indkørsler med havens jord og uden belægning, kræver det, at jorden hakkes/skuffes på tidspunkter, hvor jorden er tilpas tør, men ikke hård.

Et skuffejern skal holdes i en bestemt, ret flad vinkel under skufningen. Man går baglæns under arbejdet og træder således ikke på det løsnede areal. Foto: Karna Maj

Etablering med perlegrus, knust granit, knust tegl

Mange ukrudtsproblemer kan undgås eller minimeres ved en ordentlig etablering af arealerne.

Populære materialer lige nu er perlegrus, knust granit, knust tegl eller lignende. De bliver brugt i små bede, gravsteder, rundt om vandsten og til stier, men også til større arealer såsom indkørsler og gårdspladser.

Etableringen er forskellig, alt efter hvor tung en trafik, der forventes. Til gårdspladsen med traktorkørsel eller, hvor skraldebilen vender, skal der være et solidt lag stabilgrus under pyntelaget. Her bør der ikke være mere end 2–3 cm af pyntelaget.

Til steder med let trafik som gående og evt. en trillebør, kan mindre gøre det. Disse steder kan man med fordel lægge en ukrudtsdug lige under pyntelaget. Hvis ukrudtdugen lægges i flere stykker, så sørg for at disse har et overlap på mindst 15 cm. Underlaget skal være plant, og der skal tænkes nøje over, hvordan kanterne laves. Er dette opfyldt kan man også her nøjes med et pyntelag på 2–3 cm. Bruger man ikke ukrudtsdug bør laget være mindst 10 cm, så laget er tykt nok til at skygge for ukrudtet og nemmere at arbejde i med skuffejern og rive. Er det ikke i et bed, skal der være et lag stabilgrus under.

Etablering med stabilgrus, stenmel og oliegrus

Arealer med stabilgrus og lignende er meget brugt til markveje, gårdpladser og andre arbejdsområder. Her er det vigtigt at der bliver brugt stabilgrus af en ordentlig kvalitet og at der kommer nok på.

Stenmel fås i flere finheder, men det er finkornet og giver en god fast bund til let trafik. Etableres bedst med et lag på ca. 20 cm.

Slotsgrus® er en grusblanding til bla. stier, som er blevet til på baggrund af undersøgelser og afprøvninger udført af Slots- og Ejendomsstyrelsen og Forskningscentret Skov og Landskab, bla. ved omlægning af stierne i Frederiksberg Have. Her var det den bedste belægning blandt de afprøvede. De blev afprøvet både som toplag i 5 cm tykkelse og totallag i 10 cm tykkelse. Slotsgrus® består af 37,5% lergrus 0–8 mm, 37,5% stenmel 0–2 mm samt 25% skærver 2–8 mm. Læs Projektrapporten, hvor der bla. er billeder af de forskellige materialer i forskellige finheder og blandinger.

Oliegrus, som har været omtalt i pressen nogle gange, er et materiale, der bruges på de mindre norske, svenske og finske veje. Det fås ikke i Danmark pt.

Til større arealer er det en god ide med en gårdrive til montering på havetraktoren. Der skal køres med den mindst hver 14 dag for at man kan holde sten- og grusarealer fri for ukrudt. Model fra Flex Trading. Foto: Flex Trading

Ukrudtsstrigle 120 cm bred til havetraktor. Model fra Bakkebo Maskinsalg. Foto: Bakkebo Maskinsalg

Har man en stor gårdsplads, der skal renholdes, kan man købe skuffejerne til at montere på en havetraktor. Her en model fra Stiga monteret på en Park rider. Foto: Stiga

Sådan gør du i praksis

Først bør man gøre sig klart, i hvor høj grad ukrudtet skal bekæmpes på de forskellige typer arealer. En markvej er der vel ingen, der forventer er helt uden grønt? På gårdspladsen er der ikke ønskeligt med iøjnefaldende ukrudt. Planternes rodnet ødelægger også stabilgruset. I bedene i en japanske have vil ukrudt ødelægge designet.

Materialerne vi bruger til de forskellige steder er forskellige. Igen: Jo grovere materiale, jo sværere er det at bekæmpe ukrudtet. Jo finere, jo nemmere. Det vil sige at det er nemmere på jord og i stenmelen end i perlerallet. I perlerallet er det igen nemmere end i den knuste granit.
Har du brugt ukrudtsdug og kun lagt et tyndt lag af »pynten« på, så er der ikke så meget, som ukrudtet kan gro i, og en smule håndlugning kan gøre det.
Men ellers må du i gang med skuffejern og rive. I vækstsæsonen, dvs. april–oktober, må du over det en gang om ugen. Er der en meget tør periode kan mindre gøre det, men jeg ville under alle omstændigheder rive det godt igennem hver uge. Riveriet forstyrrer de små planters etablering – de når ikke at blive til noget. De lidt større planter bliver også slidte og forstyrrede, men gror videre. Her kommer skuffejernet ind i billedet (se foto). Den ældre generation kender det ganske godt, men for andre er det ukendt. Man fører skuffejernets blad frem og tilbage lige under jordoverfladen eller i gruset. Man starter væk fra sig og bakker ud, dvs. man går ikke i det der er skuffet (modsat et hakkejern). Fidusen er, at der ikke arbejdes dybt. Det vil nemlig bare føre nye frø frem i lyset, plus at pyntelaget bliver blandet med den underliggende jord. Det er også derfor at skuffejernet er at foretrække frem for et hakkejern.
Skuffejernet fås også i forskellige udgaver til at hænge bag en havetraktor. Også i kombination med en »rive«, ukrudtsstriglen, hvilket er en rigtig god idé til lange indkørsler eller gårdspladsen. Arbejdet skal stadig udføres en gang om ugen. Ukrudtet skal tages, mens det er ganske småt, og må under ingen omstændigheder smide frø. Se eksempler på sådanne redskaber nederst på siden.
En anden mulighed er at bruge en ukrudtsbrænder. Det gælder stadig om at tage ukrudtet i opløbet, dvs. arealet skal gås over tit. Ukrudtet sidder ret godt beskyttet nede mellem stenene; så igen: jo større sten, jo sværere. Det vil sige, at det er nemmest at brænde ukrudtet på en befæstelse af stenmel. Det kan godt lade sig gøre på de andre materialer også, men det skal have længere tid, og så bruges der mere gas. I f.eks. en grov sortering af granitskærver er det næsten umuligt at bruge skuffejern og rive, så der er ukrudtsbrænding den eneste realistiske mulighed i øjeblikket.
Til de professionelle er der udviklet en gasbrænder, der fungerer som en varmeblæser (mærket Zacho). Den er udviklet til at smelte voks ned i fuger med, men har vist sig særdeles effektiv som ukrudtsbrænder med et meget lavere gasforbrug. Til større arealer med grus vil den være god. Den er afprøvet til dette formål på Jordbrugets UddannelsesCenter Århus.
Der forskes fortsat en del på området med ukrudtsbekæmpelse, og der udvikles hele tiden nyt maskineri, osv. Men det er med henblik på kommuner, kirkegårde, anlægsgartnere m.v., ikke til de mindre private haveanlæg.

Del på Facebook