Spørg eksperterne

Hvordan fjerner vi græs fra en gårdsplads?

Vi bor til leje, på en gård, hvor gårdspladsen er halvt fyldt med græs. Vi skal nu flytte og vores udlejer har krævet, at gårdspladsen skal være fri for græs, ved fraflytning.

Hvordan gør vi det? Håber at I kan hjælpe os.

Med venlig hilsen
Charlotte og Preben, februar 2011

Svar

Jeg kan se, at I har en udlejer, som vil have orden, så der er vel ikke andet at gøre, end at gå i gang med hakkehjernet, rive det sammen og fjerne det. Hvis jorden ikke er alt for fugtig, og det er et stort areal, kan I måske løsne græsset med en fræser, men det er lettere at rive de hakkede græstotter sammen, end hvis de er blevet fræset i småbidder. En anlægsgartner vil også kunne klare arbejdet, hvis I vil betale jer fra det.

Hvis I overvejer diverse kemiske midler, f.eks. Roundup, så kan det ikke lade sig gøre ved vintertemperaturer. I øvrigt bør man som lejer ikke bruge kemi uden at have aftalt det med udlejeren – det er jo hans jord, og kemiske stoffer ophobes i jorden. Så risikerer I måske en erstatningssag for forurening af jorden…

Set i det store perspektiv bør man undlade at bruge sprøjtemidler på jorden – de udvaskes til vores grundvand. Selv Roundup finder man nu i grundvandet.

Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Kommentarer

Der er 2 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Ukrudtshajen

Rullerenser – hjulhakke – såmaskiner

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Ukrudt > Hvordan fjerner vi græs fra en gårdsplads?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider