Månedens dekoration i maj

Af Renate Rosenmeier, blomsterbinder, Renate Rosenmeier

Langt om længe har vi fået forår, og jeg forbinder forårets komme med anemoner og bøgens spæde blade. Da jeg gik en tur i skoven, kunne jeg slet ikke lade være med at plukke en lille buket anemoner.

Desværre var bøgen ikke sprunget ud her i Vedbæk, så jeg klippede et lille bundt af troldpilen fra min have, som jeg stillede i en vase med vand, – og der gik ikke mange dage, før der kom blade og rødder på grenene. Rødderne giver kransen luftighed og lethed, og så har de en fantastisk rosa farve.

Til forårskransen skal du bruge

En håndfuld bøjelige grene med grønne blade, et bundt anemoner med lang stilk, en glasopsats med vand, en saks og evt. lidt myrtetråd.

anemoner

Anemoner stukket ned i en krans af troldpil. Foto: Sarah Rosenmeier

Sådan gør du

Bøj grenene til en krans, så den passer til din opsats. Bind evt. lidt tråd hist og pist, så kransen ikke går op. Flet grenene godt ind i hinanden og læg dem på opsatsen. Fyld vand i opsatsen. Stik de langstilkede anemoner ind mellem grenene hele vejen rundt, og husk at se efter om de kan suge vand.

anemoner

En flot forårskrans med troldpil og anemoner i en opsats. Blomsterne kan let skiftes ud, når anemonerne er visne. Foto: Sarah Rosenmeier

Tip om at skifte indhold

Du kan sagtens bruge andre blomster, hvis du ikke har tid til en skovtur. Blomsterne er let at skifte efter afblomstring.

Kransen kan varieres efter årstid, og hvad man lige har af blomster.

Det er en hurtig og flot borddekoration, som holder mange dage.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Lottenborg Have

Spændende buketter,smukke dekorationer.

Solbakken’s blomsterløg

Vores Blomsterfrø sætter kulør på haven

Camilla Plums økologiske frø

Blomsterhave, besøgshave, havekurser

Her er du: Forsiden > Inspiration > Blomster og dekorationer > Månedens dekoration i maj

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider