Byg et kvashegn for naturen og mindre affald

Af Rikke Edberg, projektleder, Affaldsselskabet Renosyd

Vi danskere står midt i tre samfundsmæssige udfordringer, som alle haveejere meget nemt kan bidrage positivt til at vende.

Det er de helt store udfordringer, vi taler om:

1. De stigende mængder affald
2. Den truede biodiversitet, særligt i byzoner
3. Den massive CO2-udledning

Danmark er det land i EU, der skaber mest affald pr. indbygger. Hele 845 kg. pr. dansker hvert år, viser tal fra Danmarks Naturfredningsforening. Haveaffald er en af de affaldstyper, der er allermest af. I flere kommuner løber mængden af haveaffald op i 134 kg. for hver eneste borger.

Men giv det lige en tanke: Er haveaffald overhovedet affald?

Hvis du lader afklippede grene, kviste og større stammer ligge i en bunke eller bygger et kvashegn, er det i stedet natur, som hurtigt vil udgøre levested for en række dyrearter.

Desuden vil kvaset i din have reducere de stigende mængder affald, og nedbringe de store mængder CO2 og metangas, der er forbundet med at forarbejde haveaffaldet til kompost på genbrugspladsen.

At fylde sit haveaffald i et kvashegn er nemmere end at køre på genbrugspladsen. Dermed kan det næsten ikke blive mere simpelt at bidrage til at hjælpe biodiversitet, natur og miljø på vej.

Se hvordan du laver et kvashegn >

Fælles kvashegn i lokalområdet

Hvad kan du så gøre, hvis du har en mindre have, hvor et kvashegn ikke er oplagt? Eller hvis du tænker; »Hold da op, sikke en god idé – jeg kan se et potentiale i, at et kvashegn i større skala kan være med til at fremme den grønne omstilling her i lokalområdet?«

Så er der inspiration at hente i de indtil videre 1000 meter lange kvashegn, som borgere i Skanderborg og Odder Kommuner er i fuld gang med at fylde deres haveaffald i. Konkret har det lokale affaldsselskab Renosyd stået for at opføre 21 kvashegn, som alle borgere er inviteret til at fylde med afklip og stammer fra haven.

Et af de lange, fælles kvashegn.

De 21 kvashegn er placeret ved lokale skoler. Det er der flere fordele ved. En af dem, er, at hegnene dermed er opført på et område, som folk i forvejen kender, og hvor mange i forvejen færdes. I mange tilfælde vil det være nemmere for de lokale haveejere at trille hen til skolen med kvas og grene, i stedet for at spænde traileren efter bilen og køre på genbrugspladsen og læsse af.

Åbningstid er en anden fordel: De fleste lokale kvashegn er tilgængelige både før og efter genbrugspladsen åbner og lukker, så det bliver nemmere at planlægge afleveringen.

Kvashegn bliver fuld af dyrearter

Et kvashegn lige uden for skolevinduerne udgør desuden et vigtigt pædagogisk læringscenter. De 21 kvashegn fungerer som biodiversitetslaboratorier, hvor lærerne kan rykke undervisningen i blandt andet naturfag ud. Dermed kan eleverne med egne øjne se, hvordan kvaset bliver til levesteder for insekter og andre dyrearter, og få indblik i kvasets nedbrydningsproces.

Skoleeleverne er med til at bygge kvashegnene. Foto: Per Bille

Herudover har lærerne en oplagt mulighed for at tage en mere generel affalds- og ressource debat op i undervisningen af eleverne. Det bliver synligt, at affald er en ressource, der kan genanvendes til andre formål. Og for haveaffaldets tilfælde, når det i et kvashegn slet ikke at blive til affald. Skolerne medvirker dermed til affaldsforebyggelse.

Der bliver nok at holde øje med i kvashegnene.

Beate Strandberg, der er seniorforsker ved Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet og forsker i biodiversitet, har undersøgt et 30 år gammelt kvashegn for dyrearter:

»Der bor solsort og gærdesmutte i hegnet. Det samme gælder spidsmus og rødmus, flere arter humlebier træbukke, stor gedehams, tusindben, edderkopper, løbebiller og flere andre insektarter. Vi forventer også at se pindsvin og måske firben og stålorm«, siger hun.

Forskeren vil også løbende måle udviklingen i de 21 kvashegn ved skolerne i Odder og Skanderborg.

Kvashegn kan knække affaldskurven

Beate Strandberg har også en anden vigtig pointe:

»Et kvashegn bliver sit eget økosystem«, siger hun.

Økosystemets organismer udnytter hinandens affald. Det faktum kan være afsæt for den vigtige samtale om, at det i vores samfund forholder sig anderledes. Vi har i mange år haft en kultur, hvor vi opfatter en naturressource som affald, vi skal fjerne i stedet for at se det som en ressource.

Der er dermed meget inspiration og læring at hente i kvashegnene, hvis vi skal bremse de stigende affaldsmængder.

Det gode er, at det ikke kræver ret meget at ændre. Det er bare at komme i gang med at banke pæle i jorden og samle til bunke, når du beskærer træer og buske i haven.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Arresø Pil

Lodrette og vandrette pilehegn efter mål

BIOBYG– lidt mere levende

Organisk alternativ Lufttørret egetræ

Robinie.dk – SkovTrup

Byg selv dit raftehegn med granrafter

Her er du: Forsiden > Inspiration > Hegn og hække > Byg et kvashegn for naturen og mindre affald

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider