Gode arter til fritvoksende hæk

Af Karna Maj, tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Inden man vælger om hækken skal være løvfældende eller stedsegrøn, er der en lang række spørgsmål omkring familiens forventninger og krav til hækken, man skal overveje – se herom i artiklen: Vælg din hæk med omhu.

Først når man har gjort disse overvejelser, er man parat til at tage stilling til hvilke plantearter, der opfylder kravene til havens hække, bl.a. højde og bredde.

Potentilhæk

Potentil giver en blomsrende hæk i flere måneder. Foto: Karna Maj

Nedenfor kan man finde oplysninger om en række gode og robuste arter til fritvoksende hække. Her kan man se, hvor høje og bredde arterne blive som fritvoksende hække. Det er vigtigt, at vælge en art, som kan være på den plads, som der er til rådighed, da man ellers ender med at skulle beskære alligevel, og det giver sjældent et pænt resultat.

Desuden er der oplysninger om arternes værdi for insekter og fugle i form af nektar/pollen, frugter/bær og redemuligheder.

I artiklen Gode arter til klippede hække finder man tilsvarende oplysninger om disse arter.

Arter egnet til fritvoksende hække

Salix purpurea ‘Gracilis’

Her er brugt Salix purpurea ‘Gracilis’. Urtehaven i Den Økologiske Have. Foto: Karna Maj

ArtHøjde i mBredde i cmVækst 1)Planter/m 2)

Løvfældende

Vilde roser1–2,00100–150 ++1–2
Bærmispel2–2,50150–200 +1
Rød kornel2,00150 +1
Fjeldribs1,50100+1–2
Dunet gedeblad2–2,50150–200 ++1
Potentil0,5–1,0050–100 +2–3
Sargentæble1–1,50100–150 +1
Spirea1–2,00150–200 +1–2
Syren2–300200–300 ++1
Æblerose1–1,25100–125 ++1–2
Surbær1–1,50100 +1–2
Hassel3–5,00200–300 ++1
Salix purpurea ‘gracilis’1–1,30100–200 ++1–2

Stedsegrønne

Bjergfyr1–3,00150–250 +1–2
Dværgfyr0,5–0,7550–75+3
Mahonia0,5–0,7550–75+3–4
Laurbærkirsebær0,5–1,5050–150 +2–3

1) Væksthastigheden er markeret med +, hvor + angiver svag vækst, ++ middel vækst og +++ hurtig vækst.
2) Anbefalet antal planter pr. løbende meter. Til plantningen bruges barrodsplanter, som er 30–50 cm eller 50–80 cm høje.

Skemaet er udfærdiget af Henning Stensgaard og Jens Thejsen

Arternes værdi for fugle og insekter

Surbær

Surbær sætter mange bær til glæde for fuglene – men de kan også bruges til syltning. Foto fra parcelhushaven i Den Økologiske Have, hvor man har brugt forskellige fritvoksende hække. Foto: Karna Maj

ArtPollen/nektarFrugter/bærRedemulighed

Løvfældende

Vilde roser••••••-
Bærmispel•••••••
Rød kornel••••••
Fjeldribs•••••
Dunet gedeblad••••••
Potentil•••
Sargentæble••••••••
Spirea•••
Syren•••
Æblerose••••••
Surbær•••••••
Hassel••••
Salix purpurea ‘gracilis’•••••

Stedsegrønne

Bjergfyr•--
Dværgfyr--•
Mahonia••••••
Laurbærkirsebær•••••

Hvor gode arterne er for fugle og insekter er markeret med •, hvor ••• er højeste værdi for pollen/nektar, frugter/bær og redemuligheder.

Skemaet er udfærdiget af Henning Stensgaard og Jens Thejsen

Kommentarer

Der er 3 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Robinie.dk – SkovTrup

Byg selv dit raftehegn med granrafter

Arresø Pil

Lodrette og vandrette pilehegn efter mål

Her er du: Forsiden > Inspiration > Hegn og hække > Gode arter til fritvoksende hæk

Søg:

StοΏ½t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider