På havecentrenes årlige fagmesse præsenterede Gunnar Christensens Planteskole i Fjenneslev endnu to hårdføre hortensiasorter. De blev officielt navngivet ‘Clara’ og ‘Dorthea’ og vil her fra foråret kunne købes i havecentrene.
De er ligesom deres to søstre ‘Alma’og ’Bella‘ så robuste, at de blomstrer frodigt i det danske klima, da de selv på udsatte steder med frost og blæst fryser minimalt tilbage. ’Alma’og ‘Bella’ kom på markedet i 2006.
Alle fire sorter er ikke egentlig nye sorter, men udvalgt blandt en lang række robuste hortensiaer, som Poul Hagedorn, Det danske Haveselskab havde indsamlet. Udvælgelsen er sket på baggrund af afprøvninger siden 2002 af det indsamlede materiale og er sket i et samarbejde melllem Gunnar Christensens Planteskole, Det danske Haveselskab og Danmarks JordbrugsForskning i Årslev
‘Clara’ har nogle eget elegante lyseblå blomster også set helt tæt på. Foto: Gunnar Christensens Planteskole
‘Clara’ har blå blomster fra juli til oktober, og den har en kompakt vækst og bliver 60–100 cm høj. Den trives i en jord med en pH-værdi på 5,5, og kan dyrkes både udplantet i haven og i krukke. Undgå at klippe, da det kan gå ud over blomstring.
De lysrosa blomster hos sorten ‘Dorthea’ har takkede kanter. Foto: Gunnar Christensens Planteskole
‘Dorthea’ har lysrosa blomster og blomstrer fra juli og indtil oktober. Den bliver 60–100 cm høj og har en kompakt vækst. Det er bedst ikke at klippe, da det kan gå ud over blomstringen.
Du kan læse mere om hårdføre hortensiasorter i artiklen: Nye hårdføre hortensiaer
‘Clara’ har nogle smukke lyseblå blomster. Foto: Gunnar Christensens Planteskole
‘Dorthea’ har store lysrosa blomster. Foto: Gunnar Christensens Planteskole
Søg i forhandlerguiden:
Land Højbede og Plantekasser
Termometer frøen af støbejern
Her er du: Forsiden > Inspiration > Nye produkter til haven > To ny hårdføre hortensia i 2007
Kommentarer
Der er 2 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…