Beskæring af solbærbuske

Af Karna Maj, tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

De første år efter plantning af nye solbærbuske, er der overhovedet ingen grund til at beskære buskene. De første 5–6 år skal de bare have lov til at vokse til. Men derefter er det nødvendigt at fjerne et par grene af hvert år helt nede ved jorden for at sikre nye unge grene. Undlader man at beskære, får man i en del år stadig mange bær, men de bliver mindre og mindre.

Det er normalt de ældste grene, hvor bærrene begynder at blive små, man fjerner ved beskæringen. Men det kan også være lavt siddende grene, som lægger sig hen ad jorden og vanskeliggør renholdelse, og som giver sentmodnende bær med jord på.

Beskæring påvirker udbytte og bærkvalitet

Når man beskærer sine solbær, har det en vækstaktiverende virkning, som giver nye skud, længere skud og størrelsen af blade og bær øges. I praksis kan man se, at de nye skud vokser kraftigt, har større blade end de ældre grene, og bærrene på unge grene er større og klaserne er længere.

Men de store bær har et lavere tørstof- og farveindhold, hvorimod syreindholdet øges, så sukker/syreforholdet bliver mindre ved beskæring. Det vil sige at bærrene bliver mere sure. Det har smagsmæssigt således en pris at beskære, og man skal altså ikke beskære bare for at beskære og få store bær. Små bær er jo fine nok til både marmelade og saft.

Der er således al mulig grund til kun at udtynde de ældste grene for at busken holdes i god vækst. Ingen udtynding giver faktisk flest antal kilo bær, bla. fordi man fjerner bærende grene, og de nye ikke sætter bær før andet år.

Virkning af grenudtynding på udbytte og bærudvikling hos solbær
  • Grenudtynding
  • IngenSvagStærkMeget stærk
    Udbytte, t/ha6,25,45,33,2
    Bærstørrelse, g/bær0,760,790,820,87
    (Groven 1961; Anon. 1973).

    Tæt plantning giver mindre bær

    Forsøg har vist, at det største udbytte af solbær får man ved 50 × 50 cm planteafstand, men bærrene bliver væsentlig større, hvis man i stedet for øger planteafstanden til 75 × 75 cm. Det giver dog ca. 10% mindre udbytte. Planter man endnu tættere, bliver bærrene mindre og udbyttet pr. m² falder også.

    Når bærstørrelsen bliver mindre ved tættere plantning, kan det også skyldes lysmangel. Tørstofindholdet i bærrene er lavere i bær inde midt i busken.

    Solbær kan beskæres fra august til marts

    Udbyttemæssigt er det nogenlunde lige meget, hvornår man foretager beskæringen, men det er ofte en fordel at beskære samtidig med plukningen eller umiddelbart efter. Det er det tidspunkt, hvor det er lettest at bedømme hvilke grene, der giver for små og evt. også få bær. Men man kan også foretage beskæringen i det tidlige forår.

    Beskæringstidspunktet har heller ikke den store indflydelse på klasestørrelsen og bærstørrelsen.

    Virkning af tidspunktet for grenudtynding på udbytte og bærudvikling hos solbær (Groven 1961; Anon. 1973).
  • Kraftig grenudtynding:
  • IngenAugustDecemberMarts
    Udbytte, t/ha9,06,46,16,7
    Klasestørrelse, antal bær4,95,05,25,2
    (Groven 1961; Anon. 1973).

    Kilde: Poul Hansen: Frugt og bær. Fysiologi og dyrkning, kapitel 14.

    Kommentarer

    Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

    Relaterede sider

    Forhandlerguide

    Bjarne’s frø og planter

    Frø af spændende og eksotiske planter

    Søkjærgård Samsø

    Søkjærgård Samsø økologiske Skovlandbrug

    Primabolig

    Fældning af større og mindre træer

    Gartneri Toftegaard

    Stort udvalg af frugttræer og bærbuske

    Blomstergården

    Frugttræer på vildstamme

    Naturplanteskolen

    Frugttræer og bærbuske, mange arter

    Her er du: Forsiden > Køkkenhaven > Frugttræer og -buske > Bær, druer og figen > Beskæring af solbærbuske

    Søg:

    Støt Havenyt.dk

    Til forsiden…

    Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider