Citrusarter der kan trives i vinterens varme stuer

Af Aksel Brinck, forhandler af subtropiske planter, Florentsia

De varmetålende citrusarter omfatter spændende træer som lime, kaffirlime og fingerlime.

De fleste citrustræer trives bedst med en kølig overvintring. De stammer fra subtropiske områder, hvor vintervejret kan være råkoldt med enkelte, lette frostnætter. Sådan er klimaet ved Middelhavet. Men der findes også citrustræer, som kan voksne uden for i dansk vinterkulde (ganske få), og citrustræer, som trives bedst i et lunt vinterklima. De sidste er ret interessante for dig, hvis du ikke har mulighed for at sikre kølige, men frostfri forhold.

Blandt de varmeelskende citrusarter finder du:

  • Mexikansk lime – Citrus aurantifolia
  • Fingerlime – microcitrus og Citrus australasica
  • Calamondin – Citrus mitis
  • Kaffirlime – Citrus hystrix.

Mexikansk lime

Mexikansk lime er den ægte bartenderlime, som giver god og brugbar frugt. Frugten egner sig til drinks, til fisk og andre madretter. Du kan bruge den, mens den er grøn – hvilket er det almindelige – eller når den senere bliver moden og bliver gul som en citron. Der er ikke den helt store smagsforskel, selv om drinksentusiaster mener, at modningen fjerner nogle af smagsnuancerne.

Fingerlime

De australske citrus har ofte lange, smalle frugter – deraf navnet fingerlime. Frugten er mere finkornet, ofte nærmest som kaviar, og også den egner sig fint til madlavning. Høsten herhjemme er fin, og blomstringen ligger ret jævnt hen over året. Den enkelte plante kan dog have sin egen rytme med hvileperioder. Ellers blomstrer citrus mest om foråret.

Calamondin

Calamondin er en hybrid mellem kumquat (den man spiser hel med skal) og mandarin. En meget syrlig frugt, som kan bruges i en marmelade. Calamondins styrke er dens kraftige blomstring og senere de mange små frugter ud over hele planten. Den kan hen mod vinteren være helt dækket af orange frugter med en diameter som en 5-krone. Planten er ikke så kraftig, så den egner sig på steder, hvor der ikke er så meget plads.

Kaffirlime

Kaffirlime stammer fra det tropiske Sydøstasien – blandt andet Thailand, hvor bladene bruges i de kraftige, thailandske retter som et lækkert krydderi. Sådan kan du også bruge bladene og give din østerlandske med et frisk pift. Frugten er ikke værd at spise, men bruges ind imellem til sukat og lignende.

Kumquat, limequat, meyer lemon og tahitilime

Også citrustræer som kumquat, limequat, meyer lemon og tahitilime har dokumenteret gode evner til at klare en lun overvintring.

Sådan får du citrus gennem en varm vinter

Selv om de omtalte citrusarter kan lide en varm vinter, skal du alligevel hjælpe dem lidt på vej. Sådan her gør du:

  • Jo mere lys, des bedre trives planterne.
  • Undgå at stille planten tæt på en varm radiator.
  • 15–20 grader er en passende temperatur.
  • Hold jorden fugtig, men ikke våd.
  • Giv citrusgødning ved hver anden eller tredje vanding.
  • Giv planten et lunkent brusebad engang imellem.

Kommentarer

Der er 11 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Blomstergården

Frugttræer på vildstamme

Assens Planteskole

Hos os finder du gamle æblesorter.

Camilla Plums økologiske frø

Øko Usædvanlige frugter og bær

Dansk Hjemmeproduktion

Frugttræer, Bærbuske, Naturgødning

Frøtorvet

Træer og buske fra frø

Bjarne’s frø og planter

Frø af spændende og eksotiske planter

Lottenborg Have

Frugttræer, bærbuske og stauder mm

Naturplanteskolen

Frugttræer og bærbuske, mange arter

Gartneri Toftegaard

Stort udvalg af frugttræer og bærbuske

Her er du: Forsiden > Køkkenhaven > Frugttræer og -buske > Eksotiske > Citrusarter der kan trives i vinterens varme stuer

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider