Så valsk bønne i januar

Valsk bønne, Vicia Faba, kaldes også hestebønne. Det er en enårig art af ærteblomstfamilien, men den er trods navnet ikke en bønne, men derimod en vikke, og den trives under helt andre forhold end de varmekrævende havebønner.

Valsk bønne spirer og vokser allerede ved 5° C og kan overleve helt ned til -8° C. Derfor kan den sås allerede i januar i drivhuset og vil nå at spire frem midt i februar, hvor dagslyset når de 10 timer, som er nok til, at plantevæksten går i gang.

Det er fantastisk i februar at se de store blade af valsk bønne skyde op af jorden. Foto: Karna Maj

Man kan også satse og så den ude på friland allerede i oktober–november og håbe på en mild vinter. Det vil give en endnu tidligere afgrøde, men det er en usikker metode, især hvis der kommer barfrost. Til efterårssåning anbefales den gamle sort ‘Aguadulce’. Hvis vinteren tegner mild i januar, kan man så på friland, men forkultivering i drivhus er en mere sikker metode. På friland sår man normalt i marts–april til høst i juli.

I den anden ende af skalaen trives valsk bønne ikke ved en temperatur over 24° C, hvilket jeg tydeligt kunne se på et hold, som jeg såede i juni. I eftersommeren forsøgte jeg mig igen, og her nåede et hold bønner sået sidst i juli kun at sætte 0–4 bælge pr. plante trods et virkelig lunt efterår. Men bier og insekter havde en efterårsfest i et væld af hvide blomster på de 1 m høje stængler, og på 6 m² fik vi nok til en lille portion lækre bønner d. 19. november.

Forkultivering

Vælg en tidlig sort, og så de store frø i starten af januar. Valsk bønne er en stor plante, allerede når den kommer op, så derfor skal den helst sås i 7–8 cm potter og ikke i en roottrainer, hvor der ikke rigtig er plads til dens store blade frem til udplantningen. Så frøene i 2–3 cm’s dybde, og anbring potterne et sted, hvor musene ikke kan hente frøene.

Hvor hurtigt frøene spirer, afhænger af temperaturen. Normalt spirer de frem efter en måneds tid. Hvis der bliver frost i drivhuset, kan man dække planterne med fiberdug.

Udplantning

Normalt planter jeg de valske bønner ud i sidste halvdel af marts måned, når vinteren ser ud til at være forbi. Jeg planter ud i en mild periode og overdækker planterne med fiberdug over vækstbuer, da der ofte kommer dage med hård blæst, og det er lidt hårdt ved små, nyudplantede planter, som kommer direkte fra en lun drivtunnel. Jeg bruger overdækning i stedet for afhærdning. Hvis de ikke når at komme i god vækst, kommer de til at blomstre som meget små planter, men heldigvis vokser planterne godt til, inden de skal til at danne bælge og frø.

De forkultiverede bønner blev i 2022 plantet ud d. 23. marts og dækket med fiberdug over vækstbuer. D. 21. april kom fiberdugen af, så bierne kunne bestøve blomsterne. Foto: Karna Maj

På et 110 cm bredt bed kan man plante tre rækker eller eventuelt to dobbeltrækker. Dobbeltrækker gør det hurtigere at binde planterne op. Det er især de høje sorter, der har brug for opbinding. Planteafstanden i rækkerne er 12–15 cm.

Det er en god idé at vande i starten, da planterne er ret store i forhold til røddernes udbredelse i jorden. En tør periode med blæst kan få dem til at gå i vækststandsning.

Valsk bønne er kvælstoffikserende, så man behøver ikke at tilføre jorden kvælstof. Giv eventuelt lidt kompost og gerne et lag jorddække.

Høst

Valsk bønne vokser hurtigt til og sætter masser af blomster op ad stænglen. Blomsterne besøges flittigt af bier, og snart vokser der små bælge frem. Men bønnerne er ret længe om at blive store og plukkemodne.

Det er vigtigt at høste bønnerne på det rigtige tidspunkt for at få den bedste kvalitet. De skal høstes, når de er ved at nå maksimal størrelse, men stadig er grønne og lækre. Begynder de at modne, bliver de hvidlige og melede og er bedst egnede til at lave humus af. Helt små kan de spises rå, men det giver et ekstremt lavt udbytte.

Bønnerne er høstet på det rigtige tidspunkt. Frøene ligger inde i bælgene i et fint, blødt lag og skal nu tages ud af den fine indpakning. Foto: Karna Maj

Valske bønner skal koges, men ikke for meget, kun indtil man kan smutte de hvidlige hinder af bønnerne. Inde i hinderne er der de smukkeste grønne bønner, som kan bruges i mange retter. Har man mange bønner, kan de smuttede bønner fryses ned, eller man kan lade dem sidde på planterne og tørre og gemme til senere brug. Her i huset når det tidlige hold sjældent længere end i en skål med lidt god olivenolie og et drys saltflager.

Det er en god idé at tage egne frø, da de er ret dyre at købe. Vær opmærksom på, at flere sorter i blomst vil krydse samtidigt og kan give høst af bønner i forskellig størrelse, og det er et problem i forhold til kogetid.

Sygdomme og skadedyr

Rust er ikke et problem i foråret, men først fra midt på sommeren.

Bedebladlus (Aphis fabae) er ikke et problem i tidligt såede planter, da de sorte bladlus først dukker op omkring sankthans. Bedebladlus angriber skudspidserne, hvor de suger plantesaft, og det kan ødelægge udviklingen af bælgene.

Bønnebiller (Acantoscelides obtectus) Desværre angriber bønnebillen også den tidlige afgrøde, og bønnebiller er et stigende problem. Bønnebillens angreb har kun betydning for tørrede bønner og er et stort problem, hvis man vil høste sine egne frø.

Man opdager angrebet ved, at der er modne frø fyldt med huller, efter at pupperne er klækket, og billerne har gnavet sig ud. Selv hvis bønnerne er hele, kan der være pupper inde i dem. Vælger man alligevel at gemme frø uden huller til at så, så opbevar dem i en metalæske, da eventuelt klækkede biller ellers kan angribe andre bønner og ærter i huset.

Sæt æsken ved 30° C, det skulle få pupperne til at klække, og så kan man høre det i en metalæske. Fra frø med pupper klækkes næste års generation af biller, der lægger æg på bladene, og larverne æder sig ind i frøene, hvor de forpupper sig. Pupper i spildte frø ude i haven kan overvintre i en mild vinter eller i kompostbunken.