Blomkål til efterårshøst

Af Peter Norris, Økologisk haveejer, Peter Norris

Egentlig kan man høste blomkål året rundt. Det kræver blot, at man vælger de rigtige sorter til de rigtige tider, sår på de rigtige tidspunkter, giver planterne de rigtige vækstbetingelser hvad angår temperatur, gødning og vand, beskytter dem effektivt mod en hel hær af skadedyr og indimellem er rigtig heldig, hvad angår vejret og naturens luner.

Blomkål til efterårshøst

Der er få grønsager, som stiller så store krav for at lykkes som blomkål. De victorianske herregårdsgartnere satte nærmest en ære i at kunne forsyne herskabets køkken med blomkål på alle årstider efter behov, men de havde også deres walled gardens, store mistbænke og opvarmede drivhuse.

Mig er det dog ikke lykkes for endnu. Nogle år er der succes med det ene, mens andet fejler totalt, og året efter kan det være omvendt. Overvintrende planter kan gå til i en hård frost, planterne kan gå i stå og kun danne små hoveder på grund af enten for lave eller for høje temperaturer, hoveder kan blive misdannede (frønnede eller gennemgroede) eller gå i stok i en for varm sommer, og der kan gå råd i dem på grund af al for megen nedbør.

Mine erfaringer har dog vist, at chancerne for succes er størst, når man dyrker til høst om efteråret. Blomkål egner sig bedst til dyrkning i lidt køligere vejr uden de store temperaturudsving, som der kan være forår og sommer.

De fleste blomkålssorter er udviklet til erhvervsmæssig brug, således at alle planterne helst modner og kan høstes relativt samtidig. Her betyder efterårets kortere, køligere dage, at hovedernes modning sker lidt langsommere, og at det bliver mindre kritisk med at skulle nå at høste på det helt rigtige tidspunkt, inden planten går i stok, hvilket er en klar fordel for hjemmedyrkeren.

Sorter af blomkål

Blomkålssorterne deler sig primært i to typer alt efter dyrkningssæson. Sommersorter sås fra sidst på vinteren, udplantes om foråret og kan som regel høstes i juni–august. Efterårssorterne er beregnet til at blive sået fra midt på foråret eller tidlig sommer for at kunne høstes primært (afhængig af såtidspunkt) i perioden september–november. Endelig findes der en række sorter, som kan bruges både til sommer- og efterårsdyrkning.

Til forskel fra sommersorter kan efterårssorter bedre klare sommervarme på småplantestadiet. De forskellige efterårssorter kan variere i udviklingstid, hvilket også giver mulighed for at strække høsten over en længere periode frem for (som jeg gjorde et år) pludselig at stå med 10–12 fuldtudviklede blomkål på én gang.

Nogle gode efterårssorter, som jeg selv har dyrket i de senere år, er:

  • ‘Autumn Giant’: En gammel arvesort, som har den fordel, at alle hoveder ikke modnes samtidig. Den kan sås fra marts til start juni og høstes september–november/december.
  • ‘Sapporo’ F1 og ‘Boris’ F1: Begge sorter har jeg sået 1.maj sidste år og udplantet samtidig (ni planter i alt) i samme bed. ‘Sapporo’ er et par uger tidligere, og høsten strakte sig fra sidst i september til starten af november. Begge sorter kan også sås tidligt for at kunne høstes fra midt på sommeren.
  • ‘Nuage’: Denne sort såede jeg ret sent sidste år (midt juni) i forsøget på at strække blomkålshøsten ind i december. Det lykkedes næsten, indtil de helt udækkede hoveder pludselig blev ramt af 3–4° C nattefrost. Kun to overlevede i en rimelig kvalitet – næste gang skal de beskyttes bedre.

Efterårssorten »Boris« F1 klar til høst i oktober måned. Foto: Peter Norris

Forkultivering

Man sår fra midt i april, hvor det sikreste er at forkultivere frem for at så direkte på voksestedet. Det gør det lettere både at give mere optimale vækstbetingelser og samtidig beskytte mod snegle og andre skadedyr.

Man kan starte med at så inde i pluggbox eller små potter i vindueskarmen, da frøene spirer bedst ved en temperatur på 20–25° C. Spiringen tager 6–10 dage, og herefter kan potterne stilles så lyst som muligt, men lidt køligere (14–18° C). I begyndelsen skal man dog undgå, at de står i direkte sol, som kan svide de små blade. Når planterne har fået de første blivende blade, kan de omplantes til 5 cm potter eller roottrainers, hvor jorden trykkes godt fast omkring rødderne.

Når vejret tillader det, kan planterne stilles udenfor for at udvikle sig videre – dog ikke i drivhuset, idet blomkål slet ikke trives ved de høje temperaturer, der oftest vil være på denne tid. Det er fint at placere dem et sted i let skygge, dækket med net eller fiberdug mod skadedyr.

Samtidig skal man løbende holde øje med, at jorden i potterne er passende fugtig, idet manglende vand kan få blomkålsplanter på alle udviklingsstadier til at gå i stå. Omvendt giver overvanding en dårligere rodudvikling, det er derfor bedre at give en smule for lidt, så rødderne tvinges til at lede efter vandet.

Krav til voksested

Blomkål skal helst have en lidt fast og humusrig jord med en pH omkring 7. Bedet skal være velgødsket med en del tilgængeligt kvælstof. Når der udplantes om sommeren efter en tidligere afgrøde, kan man passende give bedet endnu et par cm helt omsat kompost. Blomkål kan klare lidt skygge i løbet af dagen, men har dog brug for mindst seks timer med fuld sol.

Udplantning

Når planterne efter 4–6 uger har fået 3–4 blivende blade, er det tid til at plante ud. Efterårsblomkålene skal som regel først i jorden fra starten af juni og er derfor egnet som anden afgrøde efter eksempelvis spinat eller tidlige kartofler. Man kan såmænd også, som jeg selv tit gør, plante et nyt hold efter høst af et hold overvintrende blomkål, som har været udplantet i marts. Timingen er vigtig, det kan nemlig ikke betale sig at udskyde udplantningen, fordi en tidligere afgrøde endnu ikke er helt klar til høst. Står planterne længere tid i potterne end 6–7 uger, risikerer man, at udviklingen går i stå, og resultatet bliver alt for små hoveder.

Hæk- eller græsafklip omkring planterne holder på jordens fugtighed. Foto: Peter Norris

I et 120 cm bredt bed kan der plantes i tre rækker med 45–50 cm mellem planterne. Der skal vandes godt i plantehullet, og i modsætning til andre kål trives blomkål ikke ved at blive plantet dybere end, at de nederste blade er i jordoverfladen. Derimod skal blomkål som de øvrige hovedkål have en fast jord at vokse i for at kunne udvikle ordentlige hoveder, hvorfor det er vigtigt at trykke jorden godt fast omkring rodklumpen. Er jorden meget løs efter eksempelvis høst af tidlige kartofler, kan det ligefrem være en fordel at trampe rundt i bedet, inden man planter.

I juni–juli kan de nyudplantede blomkål let blive stressede af for meget sol, hvorfor det er bedst at udplante i overskyet vejr eller om aftenen. I meget varme perioder kan man udspænde noget fiberdug eller en presenning ud over bedet for at give skygge de første dage.

Pasning

Efter udplantningen har blomkål brug for en kontinuerlig vækst for at kunne danne veludviklede hoveder. Om sommeren og i det tidlige efterår kan især manglende vand medføre vækststandsning, og da rodsystemet hos blomkål er svagere end hos andre medlemmer af korsblomstfamilien, skal man sørge for, at jorden holdes jævnt fugtig.

Udplantningen sker, når der er dannet 3–4 blivende blade. En 5 cm høj plastring beskytter planterne mod knoporm. Foto: Peter Norris

Det kan være en fordel at jorddække med eksempelvis græs- eller hækafklip et par uger efter udplantningen. Herefter har planterne brug for omkring 25 mm vand om ugen – enten fra oven eller fra vandkanden. Vanding er især kritisk i perioden, hvor hovederne begynder at blive dannet.

Samtidig har blomkål brug for at få tilført ekstra lettilgængeligt kvælstof i løbet af væksten, uanset om bedet har fået kompost inden udplantningen. Det nemmeste er at vande med en opløsning af enten dyregødning eller urin første gang efter en måneds tid, når planterne er i god vækst, og derefter når planterne begynder at danne hoveder. Herefter giver man ikke ekstra kvælstof, da det kan give en blødere vækst, som blandt andet kan betyde, at hovederne lettere skades af en eventuel nattefrost.

Et par store blade knækkes hen over blomkålshovedet for at beskytte mod solen. Foto: Peter Norris

For meget direkte sol under hoveddannelsen kan føre til, at blomkålene bliver gullige eller lettere rosa-farvede i stedet for pænt hvide. Jeg har ikke selv bemærket at en mindre misfarvning har nogen betydning for smagen, men nogle mener, at den bliver lidt bitter.

Hvis man gerne vil have helt hvide blomkål, kan de bleges ved at knække nogle blade hen over hovederne, når de begynder at vise sig. Nogle kan såmænd finde på at dække blomkålshovedet med gamle strømpebukser, men jeg har ikke selv afprøvet metoden.

Mange efterårssorter siges at være selvblegende, hvor planterne af sig selv holder hovederne dækket med blade, hvilket dog ikke holder helt – solen finder alligevel vej mellem bladene i takt med, at hovedet vokser.

Høst

Man høster, når hovederne er faste, kompakte og omkring 15–20 cm i diameter, men inden de begynder at dele sig i mindre buketter. Kvaliteten bevares bedst, hvis man skærer, så man får en 5 cm stok og tilhørende blade med.

Har man flere, som begynder at være høstmodne samtidig, kan det være en idé at skære de første, når de er lidt mindre, så høsten kan strækkes lidt over flere dage. I modsætning til broccoli og forskellige hovedkål kommer der ikke senere nye, små skud, hvis man lader stokken stå tilbage.

Høstklare blomkål midt i september. Foto: Peter Norris

Sygdomme og skadedyr

Kålbrok er den alvorligste jordbårne sygdom, som kan ramme medlemmer af korsblomstfamilien. Svampen fører til, at der udvikles svulster på planterødderne, hvorved vand- og næringsstofoptagelsen bliver alvorligt hæmmet. For at forebygge er det vigtigt, at der går 4–5 åre mellem, at der dyrkes planter fra korsblomstfamilien (inklusiv grøngødning som eksempelvis sennep) på arealet. Endvidere skal jordens pH værdil være på mindst 7.

Hvad skadedyr angår, er blomkål udsat for samme horde af flyvende fjender som den øvrige korsblomstfamilie: Kålsommerfugle, kålfluer, kålmøl, kålbladlus, kålugler samt sandsynligvis endnu flere nye i de kommende år i takt med klimaforandringerne. Her er insektnet efter mine erfaringer det eneste nogenlunde effektive værn, og nettet skal lægges over straks i forbindelse med udplantningen.

Få flere artikler

Dette er en artikel fra Landsforeningen Praktisk Økologis medlemsblad 02–2020. Foreningen står bag Havenyt.dk, og er man medlem, får man seks årlige medlemsblade, hvor man kan fordybe sig i artikler om økologisk dyrkning og bæredygtig levevis.

Lige nu har Praktisk Økologi et godt forårstilbud, hvor du kan få tre medlemsblade fra 2020 – inklusiv det med artiklen ovenover – og et trykt særnummer med nogle af foreningens bedste artikler GRATIS, når du bliver medlem.

Udover bladene kan du også blive en del af vores grønne fællesskab i lokale netværksgrupper, få besøg af en økologisk havementor og meget mere.

Bliv medlem, få de gratis blade og andre fordele her >

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Solsikken

Alt til den økologiske have

Bjarne’s frø og planter

Frø af spændende og eksotiske planter

Økologiens Have

Frø og udplantningsplanter, samt have

Albinus Frø

Frø til de nye nordiske køkkenhaver

Hvidløg og Vin

Øko sættehvidløg, 5 efterårssorter

Frøsnapperen

Frø til de mest smagfulde grøntsager

Urtegartneriet

Biodynamiske og økologiske grønsagsfrø.

Tiny Gardens

Mikrogrønt, sunde spirer.

KONGERSLEV KALK A/S

Naturgødning til grønsager, blomster mm.

The Plant Explorer

Kæmpe udvalg af græskar- og bønnefrø.

Naturplanteskolen

Flerårige spiselige planter til haven

Gartneri Toftegaard

Øko planter til den spiselige have

Her er du: Forsiden > Køkkenhaven > Grønsager > Kål > Blomkål til efterårshøst

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider