Sukkermajs er havens guld

Af Karna Maj, tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Majs, Zea mays, er en græsart, som stammer fra Mexico. Det var opdagelsesrejsende og forskere, som i det 15. århundrede bragte den med til Europa. I dag er det den mest dyrkede kornsort i verden med 1,3 milliarder tons majs/år.

Sukkermajs spises inden modenhed og har et meget højere proteinindhold på 3,7 g per 100 g end grønne grønsager. Den har også et højt indhold af stivelse (13,5 g) og fedt (1,8 g), hvilket gør den til en meget mættende grønsag. Den har et fiberindhold på 2,8 g og er en god kilde til kalium.

Sukkermajs er en gammel kulturplante

Der findes flere slags majs: fodermajs, majs til popcorn, majs til mel og så den søde sukkermajs, som denne artikel handler om.

Sukkermajs menes at være dyrket og forædlet i Europa siden 1700-tallet. Efter 2. verdenskrig begyndte man at fremavle F1-sorter af sukkermajs for at forbedre specifikke egenskaber, og F1-sorter er blevet dyrket i haverne siden 1970’erne. De nye supersøde og ekstrasøde majssorter er alle F1-sorter, men det er lykkedes det tyske frøfirma Bingenheimer Saatgut at udvikle supersøde majssorter, som er frøfaste, så man også kan være selvforsynende med majsfrø.

Varmere somre gør det lettere at dyrke majs

Det er de sidste 40 år blevet stadig lettere at dyrke majs med de varmere somre og især varmere efterår. Tidligere var man nødt til at forkultivere, for at majskolberne kunne nå at modne. Majsplanten blomstrer nemlig først, når den har opnået en bestemt mængde varme.

Da jeg startede med at dyrke majs for godt 30 år siden, lå nordgrænsen for, at majs kunne nå at udvikle sig i Sønderjylland, og forkultivering var helt nødvendigt. I år droppede jeg forkultiveringen helt, såede tre hold direkte på friland og høstede modne majs fra midt i august til midt i oktober.

Forkultivering er dog stadig aktuelt, hvis man ikke kan vente til midt i august med at spise majskolber, eller hvis majs skal plantes ud som 2. afgrøde. Majs skal sås senest 10. juni for at kunne nå at give gode kolber.

Planlæg en lang høstperiode

Majskolber udvikler sig ret hurtigt, så der er kun et høstvindue på 2–3 uger. Derfor er det en god idé at så flere hold med et par ugers mellemrum, og til det brug vælger man en tidlig sort. Alternativt kan man samtidig så flere sorter med forskellig udviklingstid.

Bingenheimer Saatgut har udviklet frøfaste sorter af supersøde majs: Den tidlige ‘Damaun’ med en udviklingstid på 85–95 dage, den sene ‘Tramunt’ med 100–105 dage og ‘Sugrano’ med 100 dage. Den gamle standardsort ‘Golden Bantam’ er på 90–95 dage.

Modne majskolber af sorten ‘Damaun’ med helt fyldte kolber, der er perfekt bestøvede. Foto: Karna Maj

Hvis man vil have tidlige majs, kan man starte med forkultivering sidst i april til først i maj. Det er først muligt at så direkte på friland fra midt i maj, da jordtemperaturen skal være mindst 12° C. Ved såning direkte på friland er det en fordel at så flere hold, da spiringen kun bliver bedre hen mod juni.

Tag højde for, hvornår der er risiko for frost i din have. Ved tidlig frost i efteråret sås ikke senere end sidst i maj.

Vælg et solrigt sted, og giv gødning og vand

Majs skal have masser af lys, sol, gødning og vand for at blive kraftige planter og give store flotte majskolber. I tørre somre er det nødvendigt at vande, og derfor er lerjord bedre end sandjord til dyrkning af majs.

Majs har et forholdsvis lille rodnet, så derfor skal jorden være velgødet. Gødningsnormen for majs er 140–155 g kvælstof pr. 10 m² på henholdsvis ler- og sandjord. Hvis planterne mangler kvælstof, bliver bladene lyse og ikke pænt mørkegrønne.

Majs bliver høje planter og skygger derfor en del. Bladselleri, knoldselleri, rødbeder og vintergulerødder vokser udmærket på øst- og vestsiden af mine majsbede. Foto: Karna Maj

Ved valg af voksested skal man også tage højde for, at planterne bliver 1,5–2 m høje, så de skygger en del for naboafgrøderne. De høje planter vælter let, hvis jorden er regnvåd, og der kommer en sommerstorm.

Bestøvningen er vigtig

Hunblomsterne er lange, klæbrige fangtråde, der hænger ud af de ansatte kolber – de kaldes silken. Hanblomsterne sidder i toppen af planten, og støv herfra skal ramme de klæbrige fangtråde. Majskolbernes hunblomster bestøves ved hjælp af vinden, og er der en fangtråd, der ikke bestøves, mangler der en kerne på kolben. Derfor er det ret afgørende for bestøvningen, at de plantes i mindst tre rækker ved siden af hinanden og ikke én lang række.

Hanblomsterne sidder i toppen af planterne, og deres pollen spredes med vinden. Foto: Karna Maj

Forkultivering

Majs tåler ikke frost eller koldt vejr, så de skal normalt ikke plantes ud på friland førend sidst i maj. Det passer med at så til forkultivering omkring 1. maj. Tidligere såning kræver ekstra beskyttelse som fiberdug ved udplantning.

Majs spirer bedst ved 20–32° C, og det tager ca. en uge. Forspiring indenfor er sikrest, da nattemperaturen kan være lav i drivhuset omkring 1. maj. De kan flyttes i drivhus efter fremspiring.

Forkultivering i roottrainer giver flotte planter med et godt rodsystem. Planterne er klar til at blive sat ud til afhærdning. Foto: Karna Maj

Så frøene i 3 cm’s dybde i 7–8 cm potter eller en roottrainer, da det bliver ret store planter inden udplantning. Nye frø spirer normalt godt, så man kan nøjes med at så ét frø i hver potte/rum. Men jeg har oplevet dårlig spiring, så hvis man har frø nok, kan man så to frø og tynde ud til én plante efter fremspiring. Jeg sår i helt omsat plantekompost, men købt såjord kan også bruges, hvis man begynder at gøde dem to uger efter fremspiring.

Inden udplantning skal planterne afhærdes i en lille uges tid. Plant dem gerne et par cm dybere end i potten.

Planteafstand

Majs reagerer på planteafstanden, og dyrker man for tæt, risikerer man, at nogle af planterne ikke sætter en kolbe. Dyrker man med stor afstand, kan majsplanten udvikle mere end én kolbe. Jeg planter efter at få én kolbe pr. plante, da kolbe nr. to ofte ikke bliver fuldt udviklet eller ikke bliver bestøvet godt nok.

På et bed med en bredde på 100–110 cm har jeg de tre rækker, som giver en tilfredsstillende bestøvning. To bede ved siden af hinanden giver endnu bedre bestøvning. I rækkerne har jeg tre planter pr. m, som er plantet/sået i forbandt.

Ved udplantning vender jeg planterne, så bladene går på langs i rækkerne – ellers vokser de store blade ud over gangarealet.

Så direkte i køkkenhaven

Majs rådner let, hvis jorden bliver meget vandmættet i spireperioden, så kig på vejrudsigten inden såning. De kan spire, når jordtemperaturen er min. 12° C. Det er den normalt ikke førend i sidste halvdel af maj.

Her på det lune Vestlolland kan jeg normalt så midt i maj. Jeg sår i 3–5 cm’s dybde og vander hullerne godt om morgenen og lader dem trække nogle timer inden såning. Jeg trykker frøene ned i den fugtige jord og dækker dem til.

Jeg dækker bedet med fiberdug for at give lidt højere jordtemperatur. Det forhindrer også duerne i at rydde bedet (de elsker majskorn) og fasanerne i at æde de små, nye blade. Har man fritfluer i haven, kan de helt ødelægge små majsplanter, så de skal beskyttes, til de har fire blade. Fiberdugen kan ligge direkte på majsplanterne, indtil de har fire blade, hvorefter den kan fjernes.

Majs sået direkte med to frø i hvert hul. Fiberdugen er taget af, og nu skal der udtyndes til én plante, selv om det gør lidt ondt at hakke flotte planter om. Foto: Karna Maj

Samdyrkning, undersåning og jorddække

Majs bliver høje, og der er masser af plads under majsplanterne, hvor der kan vokse andre planter. Det enkleste er at underså med en kløverafgrøde – jordkløver og sneglebælg er bedst. Så først, når majsplanterne er mindst 15 cm høje og er kommet i god vækst efter en eventuel udplantning.

En anden mulighed er at dyrke rankende squash eller græskar under majsplanterne. Plant en squash- eller græskarplante i stedet for 1–2 majsplanter, og placér rankerne mellem majsplanterne, så de dækker bedet. Det er passende med én plante til 3–4 m² majsbed.

Majs udplantes først omkring 1. juni, og derfor kan man nå at dyrke en tidlig afgrøde og plante majs ud heri. Det kan eksempelvis være dild, salat eller spinat, hvor man først bruger de planter, der står, hvor majsplanterne skal plantes.

Er der ikke grønne planter til at dække jorden, er det en god idé at jorddække med organisk materiale, så fordampningen fra jordoverfladen minimeres, og vanding måske kan undgås.

Høst på det rigtige tidspunkt

Hvis majsplanterne har nok næringsstoffer og vand, vokser de næsten eksplosivt op til et par meters højde. Højden afhænger dog også af sorten. Først dukker hanblomsterne op, og derefter begynder kolben at formes, og silken kommer frem. Efter bestøvning vokser kolben hurtigt til, og nu gælder det om at høste majskolberne på det rette tidspunkt.

Sorterne er lidt forskellige, men som regel er kolben høstklar, når silken (fangtrådene) visner og bliver brunlig. Høstes de for unge, smager de ikke af noget. Kernerne skal nå en pæn størrelse, og testen er at presse en negl ned i en kerne, hvor der kommer en hvid mælkeagtig væske frem, når spisekvaliteten er god. Hvis man har åbnet det øverste af dækbladene om en ikke helt høstmoden kolbe, så saml dem igen om kolben, og hold dem på plads med en elastik. Efter nogle dage er den klar til at høste.

Frys majs til vintermad

Majs er en af de afgrøder, som efter kogning i 8 min. kan fryses ned i rigtig god kvalitet og bevarer smagen godt. Majskolber fylder meget i en fryser, men det er let at tage majsene af kolben med fingrene, så de bevares hele. Frosne majs kan bruges i varm mad, men er også rigtig gode i salater.

Kan man ikke følge med til at spise majskolberne, så frys dem ned. Foto: Karna Maj

Majsbedet efter høst

Når alle majskolberne er høstet, kan man tage en hækkesaks og klippe toppen ned i mindre stykker, som laver et fint vinterdække. Normalt vil rødderne formulde inden foråret, og ellers er resterne af dem lettere at grave op, end de store rødder i efteråret. Desuden efterlader de formuldede rødder en fin jord.

Høst egne frø fra frøægte sorter

Det er ikke muligt at tage egne frø af F1-sorter, så sorten bevares. Majs bestøves af vinden, og det gør det lidt usikkert at sikre, at sorten bevares, selv for de frøfaste sorter. Vindbestøvningen betyder nemlig, at der kan ske krydsbestøvning på lang afstand fra naboernes haver eller majsmarker, og det er problematisk at have to sorter i en almindelig have, hvis man vil høste frø. Desuden skal man have minimum ca. 100 planter for at kunne bevare sorten. Selvom jeg dyrker over 200 planter, køber jeg lidt nye frø med års mellemrum og høster kolber fra disse planter til frø.

I gode efterår kan frøene blive næsten tørre på planterne, men de skal eftertørres indenfor ved stuetemperatur i nogle uger. Foto: Karna Maj

Klimaet har ændret sig, så det er blevet lettere at få tørre kolber, som kan eftertørre indenfor og gemmes til at så næste år. Sidste år høstede jeg fra de majs, som jeg såede direkte på friland, men det er mere sikkert at forkultivere planter til at høste frø fra, da regnfulde perioder sidst i september og starten af oktober kan give råd i kolberne. Få rådne frø kan dog fjernes fra kolberne inden eftertørring. Jeg har altid over 90% spiring på de hjemmeavlede frø af ‘Damaun’.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

The Plant Explorer

Kæmpe udvalg af græskar- og bønnefrø.

Bjarne’s frø og planter

Alt fra hele verden

Økologiens Have

Frø og udplantningsplanter, samt have

Naturplanteskolen

Flerårige spiselige planter til haven

Gartneri Toftegaard

Øko planter til den spiselige have

Hvidløg og Vin

Øko sættehvidløg, 5 efterårssorter

Solsikken

Alt til den økologiske have

Frøsnapperen

Frø til de mest smagfulde grøntsager

Her er du: Forsiden > Køkkenhaven > Grønsager > Majs > Sukkermajs er havens guld

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider