Namenia – en ny salatgrønsag

Af Karna Maj, tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Der er dukket en ny salatgrønsag op i de danske haver. Den har tynde, friskgrønne blade og en lidt syrlig krydret smag, men uden den skarpe sennepsmag. som man ellers kunne forvente, da Namenia, tilhører korsblomsfamilien.

Namenia

‘Namenia’ har nogle fine friskgrønne blade. Foto: Karna Maj

Namenia har indtil 2006 ikke været solgt som frø i Danmark. Det er stor uenighed om, hvilken art Namenia egentlig tilhører.

De fleste steder opgives det botaniske navn at være Brassica rapa var. rapa eller Brassica rapa var. rapifera, som begge er det botaniske navn for majroer. Men den danner kun blade, og bladene ligner heller ikke majroens speciel meget.

Det korrekte navn er i følge Universität Ulm, Ruhr-Universität Bochum Brassica rapa var. nipposinica ‘Namenia’. Namenias udseende med lange hvide tynde stilke leder netop tanken hen på Mizuna så det er ikke umuligt, at Namenia er en type af samme art som mizuna, Brassica rapa var. nipposinica. Bladene på de to minder også om hinanden. Der findes flere typer af mizuna med både tynde og bredere blade i følge Oriental Vegetables af Joy Larkcom, men Namenia nævnes ikke i den meget grundige bog om orientalske grønsager.

Et enkelt sted er nævnt, at Namenia skulle være forædlet ud fra agerkål, Brassica rapa ssp. sylvestris. Tyske kilde hævder, at det er en hjemlig art, så det passer dårligt sammen med den orientalske mizuna.

Så der er langt fra enighed om artspørgsmålet.

Stielmus – en populær tysk bladgrønsag

Namesia og lignende korsblomstrende typer er især udbredt i tyske haver og køkkener. De er især populær i køkkenerne i Rheinland og Westfalen. Stielmus er det tyske navn for disse planter. De kaldes dog også Rübstiel, Rübstiepschen, Stengelmus, Streifenmus og Stengelritzen.

Som det tyske navn antyder, er det først og fremmest de tynde hvide stængler, som bruges. De snittes i små stykker. Som erstatning angives det, at man kan bruge stængler af unge planter af majroer, som sås tæt, så de ikke danner roer, eller af pakchoi o.l. Stielmus med de tynde hvide stængler leder som sagt tanken hen på den orientalske bladgrønsag mizuna, som også tilhører korsblomstfamilien.

De store blade af Stielmus høstes først, når de er 15–25 cm lange, og de snittede stængler tilberedes i sammenkogte retter, hakkes og svitset som tilbehør eller kommes i kartoffelmos. Bladene bruges også som en slags spinat eller savoykål.

Små blade bruges rå i salat, og Namenia skulle netop være særlig egnet som salatplante. Hvis man for alvor vil afprøve at bruge de hvide stængler, skal man måske have fat i nogle tyske frø af andre sorter. Sorten ‘Rübstiel’ har lange tynde stængler og helt andre blade end ‘Namenia’. Noget der fortæller, at det er en vigtig kultur er, at der er lavet en hybridsort, hvor man helt tydeligt er gået efter at gøre stilkene tykkere – sorten ‘Hymenia F1’ har væsentlig tykkere hvide stængler og brede grønne blade.

Se fotos af Stielmus på Google.

Dyrkning

Der er på nuværende tidspunkt ikke mange dyrkningserfaringer med Namenia i Danmark. Jeg har dyrket den i vinterhalvåret 2006–2007, som har været usædvanlig mild, så nedenstående dyrkningsanvisninger er foreløbige og vil blive opdateret, hvis der viser sig nye oplysninger.

Namenia kan spire og vokse ved helt lave temperaturer. Den er derfor egnet til dyrkning i vinterhalvåret, og den har i den milde vinter 2007 overvintret i et koldt drivhus uden problemer, selv i en stor krukke.

Den kan både dyrkes i drivhus og på friland, den stiller ikke de store krav til jordbund, og kan dyrkes både i sol og let skygge.

Forårssåning

Namenia

Namenia sået først i januar 2007 (mild vinter) i drivhus og med små fine blade sidst i marts. Foto: Karna Maj

I Tyskland sås den i februar, og jeg har i den milde vinter 2007 sået den i drivhus først i januar, hvor den spirede i løbet af ca. 2 uger – ca. samtidig med radiser sået samme dag. Den blev sået ved siden af ‘Green in Snow’, som er en anden korsblomstrende plante, der bruges til vinterdyrkning til salatskålen, især i England. Namenia vokser lidt bedre end ‘Green in Snow’ og har efter min mening en mere delikat smag og helt glatte blade. Namenia voksede minimalt i februar, men så snart der kom sol og lidt varme i marts, gik den i gang med at vokse, og sidst i marts kunne de første blade plukkes til salatskålen.

Hvis man vil bruge stænglerne, skal der ske en udtynding til antagelig min. 10 cm afstand at dømme efter planternes størrelse, når de sælges. Bladene høstes til dette brug 10–25 cm lange. I Tyskland er den på markedet fra april til juni. Den sælges som hele planter. Med andre ord en ny grønsag til »the hungry gap« i april til juni.

Efterårssåning

Namenia

Sået i krukke. Fotograferet 30. september, inden der blev luget ud i de mange planter – til salatskålen. Foto: Karna Maj

Namenia kan sås i eftersommeren til høst af grønne blade i det sene efterår, når det begynder at blive småt med de andre salatgrønsager. Man kan f.eks. så krukker til med den, så de både er smukt grønne og giver blade til salatskålen i perioden oktober til december. Krukkerne kan, inden vinteren for alvor sætter ind, flyttes ind i drivhuset. Måske kan de overvintre på friland – jeg har ikke afprøvet det.

Da det blev vinter, holdt den op med at vokse og var ikke længere så spændende smagsmæssigt, da bladene var blevet store og lidt grove. Hvis man løbende sår nye hold hele efteråret, kan man måske få velsmagende blade længere ind i vinteren.

I det tidlige forår satte de overvintrede planter en hel del nye blade, men der var stor variation i antal blade. Nogle gik hurtigere i stok, mens andre var senere og satte mange blade. Planterne begyndte at gå i stok, så snart det begyndte at blive lidt varmt i drivhuset omkring 1. marts. Hvis man flytter krukkerne ud, inden det begynder at blive lunt i drivhuset, kan man måske få en længere brugstid.

Hvis man har mulighed for at lade den blomstre, uden at den krydser med andre af de korsblomstrede mulige arter, kan man høste frø først på sommeren.

Så lidt men tit til salatskålen

Hvis man til stadighed skal kunne hente små fine blade til salatskålen af ‘Namenia’, skal den nok sås med ca. 3 ugers interval fra sidst i august til midt i november og igen fra januar – eller senere alt efter vinterens mildhed.

Hvis man skærer bladene af, mens de er små, skulle man kunne høste to gange på de samme planter. Man kan selvfølgelig også høste løbende ved at tage et eller to blade af hver plante.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Gartneri Toftegaard

Anderledes grøntsager med smag!

Albinus Frø

Frø til de nye nordiske køkkenhaver

Naturplanteskolen

Flerårige spiselige planter til haven

Urtegartneriet

Biodynamiske og økologiske grønsagsfrø.

Solsikken

Alt til den økologiske have

Hvidløg og Vin

Øko sættehvidløg, 5 efterårssorter

Bjarne’s frø og planter

Frø af spændende og eksotiske planter

Økologiens Have

Frø og udplantningsplanter, samt have

Tiny Gardens

Mikrogrønt, sunde spirer.

Frøsnapperen

Frø til de mest smagfulde grøntsager

The Plant Explorer

Kæmpe udvalg af græskar- og bønnefrø.

Her er du: Forsiden > Køkkenhaven > Grønsager > Salat og bladgrøntsager > Namenia – en ny salatgrønsag

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider