Skadedyr og plantesygdomme

Rødmarv

Phytophtora fragariae var. fragariae

Rødmarv er en svamp, der angriber rødderne og derefter svækker hele planten. Planter på tung og våd jord er særligt udsatte for angreb. Svampen spredes med smittede planter/jord. Svampens sporer kan overleve i jorden i op til 15 år.

Niche i naturen

Rødmarv er udbredt i det meste af verden, da smitten nemt flyttes med angrebne planter. Rødmarv blev fundet i Danmark første gang i 1989. Svampen har ikke andre værter og er dermed afhængig af jordbær.

Livscyklus

Svampen overlever i jorden som hvilesporer, som modner i foråret og danner bevægelige zoosporer. Disse bevæger sig opad i jordvandet og angriber jordbærrødder, mest ved temperaturer på 10–17° C. Fra de angrebne rødder breder svampen sig i ledningsvævet, som ødelægges og farves rødt. Rødderne rådner fra spidsen, og samtidigt danner svampen nye hvilesporer. Hvilesporerne kan overleve i jorden i op til 15 år.

Rødmarv

Det reducerede rodsystem får brune rødder, og fra maj til september kan man i gennemskårne rødder se en tydelig rød marv – heraf navnet rødmarv. Foto: Ghita C. Nielsen. Dansk Landbrugsrådgivning

Skadebillede

Plantens gamle blade bliver rødgule og visner, mens de unge blade bliver små og får en metallisk, blågrøn farve. Der dannes kun få udløbere og få, små bær. Rodsystemet reduceres også, og rødderne bliver mørke og stort set uden friske, hvide siderødder. De ligner dermed rottehaler. I tiden fra september til maj kan man tydeligt se den røde marv i rødderne, hvis man gennemskærer dem på langs. Symptomerne på bladene kommer ofte hen på sommeren, når planterne bliver varmestressede, men på dette tidspunkt er det svært at se den røde marv i rødderne. Angreb er værst på vandlidende jord.

Forekomst

Rødmarv har flere varianter: Phytophtora fragariae var. fragariae angriber jordbær, men varianten hindbærrødmarv, Phytophtora fragaria var. rubi, angriber hindbær, brombær og loganbær. Den samme svamp angriber altså ikke både jordbær og hindbær.

Jordbær (bakkejordbær, chilejordbær, havejordbær, skarlagenjordbær, skovjordbær og spansk jordbær).

Forebyggende metoder

Sygdommen forebygges med sundt plantemateriale, et godt sædskifte og dyrkning på kamme. Plant sundt plantemateriale. Hvis de nyindkøbte planter ser mistænkelige ud, så plant dem ikke! Det tager 15 år at slippe af med smitten i jorden.

  • Dyrk jordbær på hævede bede eller kamme. Det forbedrer jordens luftindhold og forebygger angreb af rødmarv.
  • Hvis jorden tit er vandmættet, bør man dræne den. Lav f.eks. nogle »faskiner« ved at grave dybe huller langs kanten af haven. Hullerne fyldes med sten og her vil vandet hurtigt søge hen og dermed væk fra havejorden.
  • Hold et så langt sædskifte som muligt og plant helst jordbær, hvor der aldrig har været jordbær før.
  • Sorten Symphony er robust overfor rødmarv, hvorimod Honeoye og Pandora er følsomme for rødmarv.

Metoder når planten er angrebet

Der er ingen økologiske midler til bekæmpelse af rødmarv.

Af Maren Korsgaard, hortonom, økologisk konsulent, www.kagerup5.dk

Denne artikel er del af et projekt mellem Miljøstyrelsen og Havenyt.dk og har til formål at nedsætte forbruget af sprøjtemidler i danske haver. Projektet er finansieret af midler fra Pesticidhandlingsplanen.

Forhandlerguide

Robinie.dk – SkovTrup

Robinie Træ – Miljørigtig træ til haven.

Borregaard BioPlant

Nyttedyr til drivhuset og haven.

Solsikken

Alt til den økologiske have

Lyngeshop

Sneglehegn holder dræbersnegle væk.

Bjarne’s frø og planter

Sneglehegn

Revira – det usynlige hegn

En behandling varer op til 6 måneder.

Rosenbud

Utøj hos høns,Biologisk bekæmpelse.

Landsforeningen Praktisk Økologi

Skab balance og få en giftfri have

Her er du: Forsiden > Skadedyr og plantesygdomme > Svampesygdomme > Rødmarv

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider