Lakridstagetes, Tagetes lucida. Foto: Karna Maj
I tropiske lande er Tagetes lucida kendt som en erstatning for den franske estragon, der ikke trives, hvor jorden er for tør og mager. I Mexico hedder den anisillo og hierba anis.
På dansk kaldes den for mexikansk estragon eller lakridstagetes, da den dufter stærkt lakridsagtigt. Man kan plukke af bladene hele sommeren og bruge dem som fransk estragon i saucer, dressinger, urtesmør, supper, pålæg osv.
Planten er en etårig krydderurt, der bliver høj og ranglet med små uanselige orangegule kurvblomster og glinsende aflange blade. Den får i sommerens løb stande af gyldengule små blomster, der er 1 cm i diameter. Den blev oprindelig brugt i Aztekernes chokoladeopskrifter og bruges den dag i dag i religiøse ceremonier, hvor den afbrændes som røgelse.
Tagetes lucida skal forkultiveres og kan gro på friland eller i drivhus, hvor den kan nå at sætte modent frø. Hvis den tages ind før første nattefrost, kan den overvintre inde i havestuen, hvor der kan klippes af de lakridssmagende blade til te og kødretter m.m.
Det er usikkert om man kan nå at høste modent frø af lakridstagetes på friland. Disse frø er høstet 6. oktober. Foto: Karna Maj
Søg i forhandlerguiden:
Mange spændende krydderurter
Ingefær er godt mod bl.a køresyge/kvalme
Alt til den økologiske have
Flerårige spiselige planter til haven
Over 200 forskellige sorter krydderurter
Billige solide stauder – Se webshoppen
Søkjærgård Samsø økologiske Skovlandbrug
Mange slags frø til lækre krydderurter
Her er du: Forsiden > Køkkenhaven > Krydderurter > Enårige > Mexicansk estragon – lakridstagetes
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…