Basilikum kan stiklingeformeres

Af Karna Maj, tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

En potte krydderurter fra supermarkedet var udgangspunktet

En potte krydderurter fra supermarkedet var udgangspunktet, men måske ikke det bedste, da det er planter i trængsel og dermed i stresssituation. Foto: Karna Maj

Basilikum kan man næsten ikke få for mange af om sommeren, og der er rigtig mange arter og sorter af basilikum, som man har lyst til at prøve at dyrke. Men oftest nøjes man med at købe frø af nogle få, og ærgrer sig, når man ser andre spændende arter og sorter i andre haver.

Men man behøver ikke at vente til næste år med at dyrke dem. Basilikum kan også stiklingeformeres. Man skal bare lige have lov til at tage et par stængler med hjem. Basilikum mister hurtigt saftspændingen, så de skal i en plastpose, pakket ind i et stykke fugtet køkkenrulle på hjemturen.

Der er tre sorter, som ikke kan dyrkes fra frø: ‘African Blue’, ‘Lesboe’ og ‘Holly Painted’. Her er man altid nødt til at stiklingeformere.

Desuden dukker der i frøformerede rød basilikum af og til nogle eksemplarer op med brogede blade, som det kan være sjovt at få flere af.

Stiklingeformering i vand

Stiklinger af rød basilikum

Stiklingerne blev klippet i 10 cm længde. Bladene på den nederste halvdel, som skal ned i vandet, skal fjernes. Foto: Karna Maj

De fleste har sikkert prøvet at få stiklinger til at slå rod i vand. Jeg har fundet nedenstående metode beskrevet i bogen »Basil. An Herb Lover’s Guide« af Thomas DeBaggio og Susan Belsinger, og har afprøvet den med en pottefuld krydderurter af rød basilikum fra supermarkedet.

Når man tager stiklinger skal det være fra en plante, som ikke er i blomst endnu, og som er i god vækst. Det er ifølge bogen bedst at tage fra planter dyrket i fuld sol, da de er bedst til at sætte rødder. Stiklingerne skæres af ca. 10 cm lange og afløves på den nederste halvdel og sættes i vand i glas. Vandet skal dække halvdelen af stiklingerne.

I min afprøvning brugte jeg to forskellige slags glas, og sjovt nok kom der hurtigst og flest rødder på i de to glas, hvor stiklingerne stod mest skråt. Det er i hvert fald den eneste forskel, jeg kan se på forholdene. I følge bogen skal der højst stå 3–4 stiklinger i hvert glas.

Det er vigtigt at skifte vandet i glassene for at undgå rådangreb på stiklingerne. I bogen står der hver dag, men jeg har kun gjort det hver 2.-3. dag, og det gik godt, men det var lige ved at gå galt til sidst. På billederne af roddannelsen, kan man se lidt begyndede råd på en af stiklingerne.

De første dage stod de lyst, men ikke i sol, da de begyndte at hænge i solen. Resten af tiden stod de i sydøstvendt vindue. I bogen anbefales et lyst sted med masser af sol, men direkte sol er ikke nødvendigt.

Plantning i potter

Der skal være 3–4 planter pr. glas.

Der skal være 3–4 planter pr. glas og de sættes med halvdelen ned i vandet. Foto: Karna Maj

Stiklingerne tager 1–2 uger om at udvikle rødder, så de kan plantes i potter. De røde arter er langsommere til at danne rødder end de grønne. Alle mine røde basilikum stiklinger dannede rigtig gode rødder på 16 dage.

Når rødderne er et par cm lange, kan de plantes ud i 5–7 cm potter. I bogen foreslås det at sætte dem på det mest solbeskinnede sted i drivhuset eller under kunstlys i 1–2 uger. Her afveg jeg fra opskriften, da jeg var sikker på, at det var bedre at stille dem et skygget sted i drivhuset de første par døgn. Nu er de sat ud i fuld sol og trives godt her sidst i maj måned.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Økologiens Have

Mange spændende krydderurter

Staudemarken

Timian er godt til stenbede.

Frøsnapperen

Mange slags frø til lækre krydderurter

Søkjærgård Samsø

Søkjærgård Samsø økologiske Skovlandbrug

Urteskolen.com

Ingefær er godt mod bl.a køresyge/kvalme

Gartneri Toftegaard

Over 200 forskellige sorter krydderurter

Naturplanteskolen

Flerårige spiselige planter til haven

Solsikken

Alt til den økologiske have

Her er du: Forsiden > Køkkenhaven > Krydderurter > Enårige > Basilikum kan stiklingeformeres

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider