Den spiselige steppehave

Af Jens Thejsen, konsulent, underviser og forfatter, www.jensthejsen.dk

Gårdhaver er ofte meget varme, tørre og afskærmede steder. Min gårdhave har desuden en meget let, gruset og kalkholdig jord. Den er gennemtrængelig, hvilket betyder, at der aldrig står vand om vinteren. Den er belagt med fliser, og mod den sydvendte mur er der et bed. Med sin tørre og kalkoldige jord er dette sted et rigtigt steppemiljø – som det ofte er op ad sydvendte mure, hvor der tit ligger kalkholdige byggerester fra dengang, hus eller mur blev bygget. Det er derfor naturligt at vælge steppeplanter som heste-halegræs, lavendel og lammeøre. De er bestemt gode, men man kan dyrke mange andre planter, som ud over at være flotte, også er spiselige.

Steppehave

En solrig varm forhave med bla. timian, lavendel og en stor figenbusk. Foto: Karna Maj

Varmekrævende træer og buske

Op mod muren er det oplagt med en figen. Den porøse jord og varmen fra muren giver optimale muligheder for at få frugter på figenbusken. Ficus carica er oprindelig en subtropisk plante, men med de rette betingelser – som det varme steppe-miljø – klarer planten sig fint mange steder i Danmark. Man kan etablere den som en busk eller som et lille træ. Efter få år har man en smuk plante med velsmagende frugter. Man kan alternativt vælge at sætte abrikos, fersken eller vin op ad muren.

Figen

Figen trives godt på et lunt sted med læ fra bygninger, og kan give mange figner. Foto: Karna Maj

Er den varme have stor nok, og er der plads til et træ eller to, er morbær, Morus sp., et velegnet træ. Det har smukke blade, og efter et par år får det frugter, som smager fantastisk.

Et andet træ, som klarer sig godt i den varme jord, er kvæde, Cydonia oblonga. Her skal man dog ikke regne med at få en god smagsoplevelse i selve haven. Frugterne skal nemlig helst koges for at blive spændende. Men så kan de også bruges til både marmelade, dessert og til sammenkogte retter, der skal smage lidt af Tyrkiet.

Urter og halvbuske til steppehaven

Mange stauder trives godt i steppehaven, og især mange krydderurter vil være gode i det tørre, varme bed. Det gælder f.eks. bronzefennikel, Foeniculum vulgare ‘Smokey’, som naturligt vokser i klippeområder i Sydeuropa og derfor klarer sig godt i den tørre steppehave. Det er en plante, som fylder noget, men den er flot, både når den står med de fine, trådformede blade, men også når den blomstrer med gule, flade skærme. Bladene kan blandt andet bruges til grønt drys på nye kartofler eller til fisk og salater.

Kinesisk purløg

Kinesisk purløg passer godt ind i et prydhavebed. Her kan man sommeren igennem hente grønne blade med hvidløgssmag til maden, de hvide blomsterskærme er smukke og tiltrækker både bier og sommerfugle i stort tal. Foto: Karna Maj

En oplagt plante i steppebedet er purløg, Allium schoenoprasum, som naturligt vokser på klipper og på tørre steder. Det bliver et flot bed, når der står blomstrende hoveder af purløg. Kan man få minipurløg, bliver det særlig fint. Man kan vælge varieteten Allium schoenoprasum var. alvarense.

Salvie

Midt i bedet ses salvie, i forgrunden til højre ses Oreganum vulgare ‘Compactum’, bagerst til højre lavendel og til venstre rosmarin. Fra Den Økologiske Have. Foto: Karna Maj

En velkendt krydderurt som almindelig salvie, Salvia officinalis, er også yderst velegnet. Den har smukke, sølvfarvede blade og blå læbeblomster. De kraftigt duftende blade er gode i mange retter, og blomsterne kan drysses på maden. Salvie er en busk, som skal klippes for ikke at falde ud efter nogle år. Man kan klippe den lige efter blomstring og få en mere kompakt busk. Det er også muligt at lave et system, hvor man hvert år kun fjerner de kviste, hvor der har været blomster og lader de skud, hvor der ikke har været blomster, blive tilbage. Så sikrer man blomstring, og at planten ikke bliver for ranglet, men alligevel ser naturlig ud.

Der kan i det hele taget bruges mange andre tørketålende krydderurter som forskellige timian- og Origanum-arter. Man kan også forsøge sig med en lidt mere vanskelig plante som rosmarin. Det er en busk, som hører hjemme på kratlignende, varme arealer i Sydeuropa. Her i landet regner man ikke rosmarin som hårdfør, så den bruges ofte som enårig plante, men i et steppemiljø trives den rigtigt godt og kan som regel leve i mange år. Det vigtigste er, at der er vindbeskyttet, og at der er et godt dræn i jorden. Hvis man planter rosmarin ud sent forår eller tidlig sommer, når planten at lave et godt rodnet inden vinter og vil da have større muligheder for at overleve. Hvis den får optimale vækstbetingelser, vil man opdage, at rosmarin er en smuk, grøn busk med helt lyseblå/lyslilla læbeblomster, som står flot til de nålelignende blade.

Steppehaven – den varme og tørre have

Buske og træer
Fersken, Prunus persica
Abrikos, Prunus armeniaca
Figen, Ficus carica
Vin, Vitis vinifera
Kvæde, Cydonia oblonga
Morbær, Morus sp.

Urter og halvbuske
Anisisop, Agastache foeniculum
Bjergmynte, Calamintha nepeta ssp. nepata
Fennikel, Foeniculum vulgare
Knoldet mjødurt, Filipendula vulgaris
Lavendel, Lavandula angustifolia
Oreganum, Oreganum vulgare ‘Compactum’
Purløg, Allium schoenoprasum
Rosmarin, Rosmarinus officinalis
Sankthansurt, Sedum telephium
Salvie, Salvia officinalis
Timian, Thymus sp.

Læs også forfatterens artikel Steppehaven

Hvis man har fået lyst til at læse mere om steppehaven og andre naturhavetyper, kan man finde mere herom i forfatterens bog Den vilde have.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Robinie.dk – SkovTrup

Byg din Terrasse med eg eller robinietræ

Land Højbede

Land Højbede og Plantekasser

FC Beton

Nye fliser eller sten til terrassen?

Havegartneren

Ny have til gode priser.

Arresø Pil

Økologisk dyrket og usprøjtet pil.

Havearkitekt Lene Palmer

Havedesign i København og på Sjælland

Grønne Grunde

Du fortæller om dine havedrømme.

Her er du: Forsiden > Prydhaven > Anlæg og inspiration > Den spiselige steppehave

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider