Engblomme Foto: Inge A. Futtrup
Er du perfektionist? Så vil du sikkert trives med de velopdragne stauder, der ikke breder sig ukontrolleret, men bliver stående pænt på det sted, hvor du har plantet dem.
Kattehale Foto: Inge A. Futtrup
De flinke og velopdragne stauder kaldes også for acceptorer og kan tilsammen danne et meget stabilt staudebed, der ligner sig selv fra år til år.
Acceptorerne er på sin vis vældig nemme at omgås. Mange af dem bliver pænt stående, hvor de bliver sat. De kunne ikke drømme om at brede sig vildt til højre og venstre – og enkelte af dem er ligefrem så blufærdige, at de slet ikke formerer sig.
Et staudebed, der er fyldt med disse omgængelige blomster, vil stort set ligne sig selv år efter år – vel at mærke hvis det bliver passet omhyggeligt!
Purpursolhat. Foto: Inge A. Futtrup
Problemet er nemlig, at ukrudtet hele tiden ligger på lur – akkurat ligesom en flok frække drenge, der bare venter på en chance for at snige sig ind på de pæne og velopdragne piger. Uden en aktiv gartner (eller håndfast lærer) – vil stauder (og piger) bukke under i kampen.
En have, der er fyldt med disse velopdragne planter kan altså kræve, at dens ejer tilbringer rimelig meget tid i selskab med lugeklo og hakkejern. Til gengæld vil haven med garanti blive beundret!
Astilbe
Bakkestjerne
Blåmunke
Blåpude
Brudeslør
Brændende kærlighed
Duskkonval
Engblomme
Fjerbusk
Floks
Frøstjerne
Gemserod
Gudeblomst
Guldslør/krognål
Havebetonie
Høstanemone
Iris
Jakobsstige
Julerose/påskeklokke
Kalkkarse
Katost
Kattehale
Katteurt
Kleopatras Nål
Lavendel
Lilje
Løjtnantshjerte
Mandstro
Mjødurt
Månestråle
Natlys
Nellike
Palmelilje
Porcelænsblomst
Pragtskær/lampepudser
Primula
Purpursolhat
Raketblomst
Salvie
Sankt Hansurt
Silkeplante
Skønhedsøje
Solbrud
Solhat
Sommerfugleblomst
Stokrose
Stormhat/venusvogn
Sæbeurt
Sølvlys
Treblad
Tusindstråle
Valmuesøster
Viol
Vortemælk
Ærenpris
Søg i forhandlerguiden:
Anlægsgartneren betaler sig
Land Højbede og Plantekasser
Havedesign i København og på Sjælland
Dyrk dine egne grøntsager og urter
Økologisk dyrket og usprøjtet pil.
Nye fliser eller sten til terrassen?
Byg din Terrasse med Eg eller Robinietræ
Trænger haven til en kærlig hånd?
Her er du: Forsiden > Prydhaven > Anlæg og inspiration > Stauder der ikke spreder sig
Kommentarer
Der er 1 kommentar til denne tekst. Læs kommentarer…