Mos i natur og have

Af Signe Sporring

Mosserne udfylder en væsentlig plads i økologisystemet, da de vokser og formerer sig på tider og steder, hvor de andre planter ikke kan fylde pladsen. Om sommeren, når urternes vækst er på højdepunktet, bukker mosserne under og tørrer ind. Der skal dog ikke meget plads og væde til, før de breder sig igen.

En nøjsom plante

mos træ

Om vinteren trives mos godt, og træer kan være helt grønne af mos forneden. Foto: Karna Maj

Det er karakteristisk, at mos ingen rødder har. Det er nogle små hæftetråde, der holder planterne på plads. De fleste arter er ret små, sjældent over 10 cm høje.

De har svært ved at klare sig i konkurrence med græsser og urter, men nogle kan dog gro på ret ekstreme voksesteder som f.eks. klitter, i bjergområder og på havefliser. Mosser er en nøjsom, omend meget udbredt artsgruppe, som findes i næsten alle danske naturtyper.

Mossets livscyklus

Sporehuse

Sporehuse på spinkle røde stængler – så små at man knap lægger mærke til dem i det grønne mos. Foto: Karna Maj

Urter og mosser formeres ikke på den samme måde. Det er faktisk heri, at forskellen på urter og mosser ligger.

Urter formerer sig ved en kønnet formering ligesom dyr og mennesker. Urternes normale celler rummer dobbelte strenge af arvemassen (DNA). Men han- og huncellerne (støvkorn og kimsæk) rummer kun halvdelen af arvemassen.

Mossernes normale celler rummer kun en enkeltstrenget arvemasse ligesom kønscellerne ved urterne. Og ligeledes gør mossernes kønsceller. De er samlet i særlige stande, hos nogle mosser i samme stand og hos andre et stykke fra hinanden på stænglen. De hanlige kønsceller bevæger sig ved hjælp af en vanddråbe (f.eks fra dug) fra deres voksested, antheridium, mod de hunlige celler, der ligger i en flaskeformet tragt, arkegonium. Ved befrugtningen smelter den hanlige og hunlige kønscelle sammen. En stængel vokser op med et sporehus for enden, cellerne heri er med dobbelt DNA. Først i sporehuset bliver arvemassen halveret, og derved dannes sporerne. Sporerne har altså den halve arvemasse, ligesom mossets normale celler.

De lette sporer spredes med vinden eller med vand. Når en spore lander et sted, hvor fugtighed og temperatur er i orden, spirer den igen til en mosplante, og cyklusen begynder på ny.

400 arter bladmos i danmark

mos

Gå ned og oplev skønheden i miniatureplanterne, som mosserne er. Foto: Karna Maj

I Danmark findes der ca. 400 arter bladmosser. Befrugtningen finder oftest sted hos den enkelte art på en ganske bestemt årstid. Dette skyldes, at mossernes vækstperiode bl.a. afhænger af klimatiske forhold, specielt er fugtighedsforholdene vigtige. Mossernes sporer er meget modstandsdygtige og kan overleve ekstreme lys- og tørkepåvirkninger, mens den generation, hvor bladene vokser, og der dannes kønsorganer, er mere følsom.

Blandt mosser findes der arter, der har tilpasset sig ekstreme forhold. Undersøger man de optimale vækstforhold, finder man at mosser ligner urter en del. Fælles for de fleste mosser er dog, at de trives bedst ved fugtige forhold.

Etablering af mosdække

mos

Pigstenbelægning, hvor mos er ved at etablere sig som et smukt bunddække. Det vil være en god ide at luge urter og græs væk, så de ikke konkurrerer om pladsen. Foto: Karna Maj

Mosserne er ikke kun smukke i naturen, men også i haven, og f.eks. mellem belægningssten kan det være både smukt og funktionelt at bruge mos som fugeplante.

Mos kan formeres både ved sporer og ved plantedele eller stiklinger. Finder du modne sporehuse kan du tage dem med hjem og så dem i en fugtig jord. Da jeg i 1993–94 lavede bacheloropgave om mosser i det skotske højland, undersøgte jeg, hvilken metode, der kunne give et godt jorddække af mos.

Jeg kom frem til, at det bedste resultat opnås, hvis man tager mosstilkene, blender dem til bladstørrelse, tørrer dem i 48 timer, og herefter river plantedelene ned i jorden. Den metode er god, hvis man gerne vil gemme mosset til senere plantning. En alternativ metode, som giver næsten lige så godt et resultat, er at skære mosset op i ca. 1 cm længder og sprede dem jævnt over hele potten. Det skal bemærkes, at jeg havde steriliseret de øverste 2 cm af pottejorden ved at varme de op i en mikrobølgeovn.

Efterhånden som mosserne kom op, kunne jeg konstatere, at det ikke kun var den mos, som jeg havde plantet, der kom op, men andre arter blandede sig. Mos kan leve i god havejord, men bliver ofte udkonkurreret af urterne i vækstsæsonen. Hvis du således ønsker at etablere mosdække, skal urterne luges væk.

Litteratur om mosser

Roger Phillips: Grasses, Ferns, Mosses & Lichens of Great Britain and Ireland.1980. Pan Books Ltd. Billeder og beskrivelser af mosser, græsser, bregner og lav.

Dietmar Aichele und Heimz-Werner Schwegler: Unsere Moos- und Farnpflanzen. 1984. Kosmos. Den er god til detaljeret artsbestemmelse af mosserne.

Enhancement of soil surface for reestablishment of Bryophytes at high altitudes; Laboratory trials 1993–1994, Signe Sporring. Mere info herom: signe@sporring.eu

På Vestre Hus Børnenaturcenters hjemmeside præsenterer biolog Bjørli Martha Lehrmann en lang række af almindelige mosser i artiklen Mosser.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Enemærkets Hostahave

Heksekoste og dværgtræer til stenbedet

Her er du: Forsiden > Prydhaven > Bunddækkeplanter > Mos i natur og have

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider