Hvidkløver som prydplante

Af Karna Maj, tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Hvidkløver, Trifolium repens, forbinder vi med sol og sommer, et tæppe af hvide blomster, som dufter næsten bedøvende sødt, og lyden af summende bier. Hvidkløver er en rigtig god biplante. Hvidkløver er en såkaldt grøngødningsplante, som oven i købet er kvælstofsamlende.

I haven har vi den ofte i græsplænen eller bruger den som grøngødningsplante, men sjældent i prydhaven, hvor selvsåede hvidkløverplanter oftest luges væk, da deres stængler slår rod og let bliver til konkurrerende ukrudt.

Men der findes smukke sorter af hvidkløver, som man bestemt har lyst til at få i sin have, og som er velegnede som bunddække i krukker og altankasser. De skal placeres solrigt. De kan også bruges indenfor på en lys og kølig plads.

Tre nye prydsorter af hvidkløver

Fra april 2009 kommer der tre nye smukke prydsorter af hvidkløver, Trifolium repens til salg i planteskolerne. De kommer fra Gartneriet Råhøj, som ikke sælger direkte til private:

  • ‘Ebony’ er bordeaux med en smal grøn stribe rundt om bladet.
  • ‘Silverspur’ er grøn med mørk midte.
  • ‘Tricolori’ er flerfarvet med et spændende spil i bladet.
Trifolium repens

En af de smukke sorter, som kommer i handelen i 2009: ‘Tricolori’. Foto: Karna Maj

Hvidkløver, Trifolium repens, er en flerårig plante, som har en krybede vækst med stængler, som slår rod. Man kan få en hængende vækst, hvis man planter de dekorative sorter af hvidkløver i ampler, eller lader planten hænge ud over kanten af krukker. De smukke hvidkløver kan også bruges som kantplanter.

De tre nye sorter af Trifolium har sæson fra april til september, men kan bruges både i det tidlige forår og sene efterår. De er endda gode som krukkeplanter om vinteren, da de lægger sig ned i frostvejr og rejser sig op igen, når det bliver tøvejr. De er testet ned til -5° C. Farverne i bladene bliver mere intense i koldt vejr.

Andre sorter af hvidkløver med farvede blade

Der findes allerede en række andre sorter af hvidkløver med blade med rødlige aftegninger eller næsten røde blade. Bl.a. disse sorter, som du kan se billeder af her:

Trifolium repens ‘Dark Dancer’

Trifolium repens ‘Dragons Blood’

Trifolium repens ‘Atropurpureum’

Trifolium repens ‘Purpurascens Quadrifolium’

Trifolium repens ‘Green ice’

Trifolium repens ‘Pentaphyllum’

Trifolium repens ‘Good Luck’

Hvor kan man købe de dekorative sorter af Trifolium repens

En del af de dekorative sorter af Trifolium repens kan du finde i danske planteskoler, bl.a. i specialplanteskolerne med stauder, som du kan finde i vores forhandlerguide under Havecentre og planteskoler

Kommentarer

Der er 7 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Enemærkets Hostahave

Heksekoste og dværgtræer til stenbedet

Her er du: Forsiden > Prydhaven > Bunddækkeplanter > Hvidkløver som prydplante

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider