Spørg eksperterne

Kan man dyrke en hæk i bred plantekasse?

Vores hus ligger tæt på en vej. Der er asfalt op til huset og vi kan derfor kun plante i en kasse. Det har kommunen givet tilladelse til. Kassen vil blive ca. 6. m lang og 1–2 m bred. Da vi gerne vil skærme af til privatlivet, må væksterne gerne være et par meter høje. Der er sol og nogen blæst på stedet. Når der hverken er dræn i bunden af kassen eller mulighed for træer med dybe rødder, kan projektet så realiseres? I positivt fald; hvilke planter skal vi da investere i?

Tak for hjælpen!

Med venlig hilsen
Hanne, september 2013

Svar

Desværre nævner du ikke noget om kassens dybde, og du skriver ganske vist, at der ikke er dræn i bunden af kassen, men ikke om der er afløb fra den. Disse to oplysninger er meget væsentlige, og projektet vil næppe lykkes (uden afløb og med de sædvanlige hækplanter), da rødderne vil dø af iltmangel (»drukning«) i løbet af vinteren.

Omvendt – altså hvis der kan laves afløb fra kassen – så vil de fleste traditionelle hækplanter kunne trives med en jorddybde på f.eks. 50 cm. Som eksempler kunne man nævne taks, hvidtjørn og fjeldribs. Hvis planterne ikke skal holdes klippede, kan man bruge f.eks. hvid kornel, tørst, benved og guldribs.

Men hvis der nu virkelig ikke kan laves afløb fra kassen, sådan at overskydende vand kan slippe væk og planterne kan udvikle et normalt rodnet, – så kunne man måske i stedet skabe et sumpbed i kassen. Både tagrør, dunhammer, gul iris, brudelys og stor sødgræs når op i den ønskede højde, og i bunden kunne man så have en række smukke sumplanter. Det kunne f.eks. være kærmysse, pindsvineknop, engkabbeleje, engforglemmigej, kragefod og sibirisk iris.

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Havegartneren

Ny have til gode priser.

GrowCamp

Overdækkede højbede med insektnet.

Grønne Grunde

Dine Havedrømme bliver til virkelighed.

Robinie.dk – SkovTrup

SkovTrup – Miljørigtigt Træ til haven

Havearkitekt Lene Palmer

Havedesign i København og på Sjælland

Jordgrus

Træterasse,et ekstra rum til huset.

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Anlæg > Kan man dyrke en hæk i bred plantekasse?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider