Spørg eksperterne

Hvilken træsort er bedst til højbede?

Hvilken træsort skal man helst bruge til højbede?

Med venlig hilsen
Freddy Olsen, januar 2004

Svar

Det afhænger i høj grad af, hvordan du holder have. Laver du tit om, nedlægger bede osv.? Eller er du ved at anlægge en have for resten af livet?

Hvis det hele snart skal ændres igen, så kan det sikkert bedst betale sig at købe noget billigt fyr, som holder ca. 5–10 år i kontakt med jorden.

Hvis du vil indrette haven, og du ved at det er for mange år frem i tiden, så kan det bedst betale sig at lave det i mere holdbare træsorter. I kontakt med jord er holdbarheden for lærk og douglas ca. 12 år, for eg ca. 26 år og for robinie ca. 36 år. Hvis man regner det ud efter holdbarhed, så er der penge at spare ved at vælge de holdbare sorter. Jo længere holdbarhed, jo mindre arbejde set over år – forudsat altså at man er tilfreds med haveplanen.

Der er dog lige nogle ting, man skal tage højde for ved forarbejdningen:

  • Lærk vrider meget og har tendens til splinter.
  • Douglas flækker let ved sømning tæt ved endetræ. Korroderer delvis med jern.
  • Eg korroderer med jern. Man bør bore for i eg.
  • Robinie bør man også bore for i.

Thuja er også en holdbar træsort, men egner sig ikke til højbede, da det er en blød træsort med ringe stivhed. Den bruges til beklædning af bygninger.

Se mere her: Træ med naturlig lang holdbarhed.

Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Land Højbede

Land Højbede og Plantekasser

Robinie.dk – SkovTrup

SkovTrup – Miljørigtigt Træ til haven

Havearkitekt Lene Palmer

Havedesign i København og på Sjælland

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Anlæg > Hvilken træsort er bedst til højbede?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider