Spørg eksperterne

Hvilke planter skal vi vælge til et læhegn med varierende højde?

Vi har brug for at skabe læ i vores have op til terrassen, som vender sydøst. Vi forestiller os et levende hegn plantet i tre rækker. Hvilke planter vil egne sig til det?

Der er i alt fald mindst fem meter, der kan beplantes, evt. 10 meter om nødvendigt. Der må gerne være afstand mellem rækkerne udelukkende af klippehensyn. Højden varierer mellem 2 meter ved havudsigt og 2,5–3 meter.

Det må meget gerne være forskellige planter i rækkerne, eller i selve rækken.

Med venlig hilsen
H. Meinild, januar 2005

Svar

Vi vil foreslå, at I planter en blandet buskplantning. Det bedste resultat med hensyn til læ og naturligt udseende opnås, hvis I blander planterne i de enkelte rækker, og egentlig kun tager hensyn til at få de lavere arter i det område, hvor I skal have udsigten.

Et sådant hegn kan bestå af følgende:

  • Sargentæble, Malus sargentii, der er en vindfør og smuk busk, der kan holdes rimelig lav ved beskæring.
  • Surbær, Aronia melanocarpa, ‘Aron’, der har stærke høstfarver, og sorte bær, der er vellidt af fuglene om vinteren.
  • Fjeldribs, Ribes alpinum, ‘Hemus’, som er en god allroundbusk, der giver godt læ I bunden, og er tolerant overfor selv hård beskæring. Meget tidligt løvspring
  • Liguster, Ligustrum vulgare, ‘Atros’, en næsten stedsegrøn liguster, der både kan fungere I den lave og den højere del af plantningen.
  • Hunderose, Rosa canina, der er en fin vildrose, 2- 3,5 meter høj med lysrosa blomster og skarlagenrødt hyben.

I skriver, at I gerne vil have afstand mellem rækkerne for at kunne klippe. Vi vil råde jer til at plante med 1,5 meters afstand mellem rækkerne, og i øvrigt holde buskene nede i den ønskede højde ved at tynde dem ud med 2 års mellemrum i stedet for at klippe dem i toppen.

Med venlig hilsen
Anders Dam og Birgitte Løkke
Landskabsarkitekter

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Land Højbede

Land Højbede og Plantekasser

Havearkitekt Lene Palmer

Havedesign i København og på Sjælland

Robinie.dk – SkovTrup

SkovTrup – Miljørigtigt Træ til haven

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Anlæg > Hvilke planter skal vi vælge til et læhegn med varierende højde?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider