Spørg eksperterne

Er klatrehortensiaen en trussel mod naboens mur?

Jeg har en skøn klatrehortensia (ikke stedsegrøn), som dækker muren til naboen. Bor i et gårdhavehus. Min nabo mener, at klatrehortensiaens hæfterødder kan gå igennem muren eller fugen og ser gerne, at jeg fjerner planten.

Jeg har set på gamle grene og revet dem af muren og kan ikke se at hæfterødderne er gået ind i muren eller fugen.

Min nabo er også bange for fugten, men jeg mener ikke der er fare for fugtskader, da min hortensia ikke er stedsegrøn og dermed visner om efteråret, og derved kan muren tørre igen.

Håber I kan komme med et svar, som kan berolige min nabo og mig.

Med venlig hilsen
Christel V., september 2010

Svar

Du har i ét og alt ret: Der kan ikke påvises skader efter selvhæftende klatreplanter, når blot nogle enkle regler bliver overholdt.

  1. muren må ikke være konstant våd, være malet og ikke af træ.
  2. planterne skal beskæres, så de ikke kan vokse ind gennem sprækker ved vinduer, døre og tagudhæng.
  3. planterne må ikke få kontakt til nedløbsrør, tagrender eller tagkonstruktion.

Til din nabo kan du sige, at hæfterødderne er beregnet på at fæstne planten til underlaget. Det er i naturen oftest klipper eller træer. Derimod er de ikke i stand til at vokse sig lange og trænge ind i underlaget. Det er derfor, at du ikke selv kan finde tegn på, at det er ved at ske med din klatrehortensia.

Endelig beskytter klatreplanter faktisk mod slagregn og isslag, sådan at murværket bliver mere tørt og ikke mere fugtigt, når det bærer planter.

Du kan læse mere om forskningsresultaterne fra 1993 i »Videnblad 8.03–0« fra Skov- og Landskab.

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Kommentarer

Der er 6 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Dansk Hjemmeproduktion

Opbindingsmateriale

Rhododendron-Haven

Specialplanteskole og park

Blomstergården

Træer fra egne podekviste

Scandinavian Gardening

Klipper grene over med Ø op til 5,8 cm

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Buske og træer > Er klatrehortensiaen en trussel mod naboens mur?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider