Spørg eksperterne

Kan jeg beplante min væg med en klatreplante?

Jeg har en ikke så køn væg mod min nabo, som jeg gerne vil have dækket så hurtigt som muligt… Væggen er ca 15–20 meter lang.

Jeg vil gerne have hele væggen dækket, da det er min udsigt fra stuen af.

Jeg har tænkt på arkitektens trøst, men kan læse mig frem til, at den kræver en del pleje…?

Det der er vigtigt for mig, er at den er hurtigt voksende, kræver minimal pleje, kan klatre op ad murværk – og så gør det ikke noget, at den er nogenlunde køn hele året. Den må meget gerne blomste foråret eller sommeren :-)Jeg vil gerne undgå efeu…

Jeg har forsøgt at blive klogere ved at læse diverse steder på nettet, men er ikke blevet klogere i forhold til hvad jeg skal have plantet. Så håber jeg kan få lidt gode råd her :-)

Med venlig hilsen
Camilla Najbjerg, marts 2016

Svar

Nu skriver du ikke hvor høj væggen er eller hvordan den vender; om den får sol hele dagen eller om det måske er en mørk nordvendt væg.

Jeg ved heller ikke hvilken jord, planten/planterne skal gro i og hvor meget der er til rådighed af den. Det er 2 væsentlige parametre, for at kunne komme med det helt rigtige forslag til hvilken plante du kan bruge.

Jeg tænker, det er inde i byen, og da der skal plantes tæt ved væggen er her en tør, gruset og kalkholdig jordbund. Vender væggen mod vest, er det muligt her er mere fugtigt, da det ofte blæser fra vest når det regner her til lands. Det betyder også, at ved en østvendt væg eller mur er der meget tørt.

Jorden er, sandsynligvis, mager, gruset og kalkholdig. Jorden helt inde ved husene, bliver altid fornyet ved byggeriet. Her skal der bevidst lægges en god muldjord, efter bygningen er færdiggjort, og det tænker jeg ikke er sket her.

Jeg savner også oplysning om, hvor meget planten må fylde ud fra væggen. Er der færdsel tæt på eller er der masser af plads?

Jeg kan forstå du tænker i slyngplanter. Der skal der tages højde for hvordan de kommer op i højden. Efeu, Hedera , hæfter sig selv til en mur med sugekopper. Arkitektens trøst, Fallopia baldschuanica , slynger sig om fx et træ, for at komme i højden. Andre, som fx Clematis, bruger slyngtråde til at gribe fat med, og på den måde klatre op i skovens træer og buske for at komme op til sollyset. Roserne bruger deres torne som kløer, til at klatre med. Den metode duer ikke på sundt murværk, men fungerer fint i træer og buske.

Dette betyder, at du ikke bare kan plante en slyngplante ved muren og så tro at den dækker den »helt af sig selv«. Nogle kan, fordi de hæfter sig med sugekopper på væggen, men de fleste vil ikke komme andet end hen ad jorden, til de finder en eller anden form for støtte.

Med følgende forudsætninger

  • Tør og gruset jord, der ikke modtager salt fra vej eller sti. Der må ikke være sprøjt med salt fra trafikken, eller saltvand der løber af og ender i bedet, hvor planten skal gro
  • Mindst 4 kvadratmeter »bed« pr. plante. Jorden skal være løsnet godt i dybden, og må ikke alene bestå af sten/murbrokker. Der skal være mindst 70% muldjord, som godt må være gruset
  • Masser af plads, både opad og ud fra væggen. Længden har du opgivet til 15–20 meter
  • Det er en murstensvæg i god stand
  • Der er ikke bagende sol fra morgen til aften, men alle andre lysforhold er ok
  • Det skal være en »slyngplante«

Vil jeg foreslå klatrehortensia, Hydrangea anomala ssp. petiolaris, som ganske vist er en langsom starter, men som også hæfter sig til væggen med sugekopper, blomstrer med hvide blomsterskærme i juni–juli, der sidder vinteren over. Hele planten er smuk året rundt. Den tåler masser af beskæring og kan holdes inde, hvis pladsforholdene kræver det. For at fremskynde etableringen, vil det være en god ide at plante den noget godt muldjord, dække med organisk materiale og sørge for masser af vand de første par år. Hvis det er den du vælger, ville jeg plante 4–5 planter fordelt hen langs væggen. Et eksemplar kan sagtens dække hele væggen, men der vil nok gå 40–50 år, inden den når så langt.

Hvis ikke det absolut skal være en slyngplante, men godt må være buske i stedet, åbner det for mange flere muligheder. Også med samme forudsætninger som ovenfor. Plant gerne flere forskellige, da det giver variation for sanserne og samtidigt er godt for biodiversiteten. Det kan fx være

  • Rynkeblad, Viburnum rhytidophyllum, bliver cirka 4 m høj og 3 m bred, og er stedsegrøn med stor rynkede blade. Gulligthvide blomsterskærme og blåduggede bær, der bliver sorte. Tåler sol og holder af skygge.
  • Vellugtende pibeved, også kaldet uægte jasmin, Philadelphus coronarius. Her er flere sorter, men mit forslag vil være Philadelphus coronarius ‘Phico’ og/eller Philadelphus coronarius ‘Aureus’. Den sidste med limegult løv og duftende hvide blomster i juni. ‘Phico’ har grønt løv og er helt dækket af duftende hvide blomster i juni. ‘Phico’ bliver cirka 4 meter på hver led og ‘Aureus’ en smule mindre, kun 2,5–3 m på hver led.
  • Kirsebærkornel, Cornus mas, er også en relativt langsom starter, men er en stor fornøjelse for mennesker og insekter, når den blomstrer som noget af det første i foråret, med sine gule kugler af bittesmå gule blomster. Senere følger spiselige frugter (kan syltes) og flot høstfarve. Tåler masser af beskæring, og kan bruges som klippet hæk. Efter 20 år, måske 5 meter høj og bred.
  • Æblerose, Rosa rubiginosa, får rosa blomster i juni–juli, røde hyben og så dufte løvet af æbler. 3–4 m høj og lige så bred. Helst sol i 5–6 timer hver dag i højsommeren; det giver flest blomster.

Listen over egnede buske kan blive meget længere, og er bestemt en mulighed jeg synes du skal tage med i betragtningen. Buske og slyngplante kan med fordel kombineres, så får du både noget i højden og nede ved jorden, længere tid hvor der er noget kønt at se på, samt større variation til gavn for biodiversiteten.

Lige til sidst, et par ord om arkitektens trøst, Fallopia baldschuanica. At den skulle være særligt plejekrævende, kan jeg ikke nikke genkendende til. Den er dog ikke fuldt hårdfør, så en vindudsat placering i et nyt boligkvarter er ikke godt. Arkitektens trøst kræver læ og en god, veldrænet muldjord, der ikke bliver alt for tør, for at trives. Samtidigt kræver den også en form for espalier, til at slynge sig om, så den kan komme op ad – eller hen ad – væggen. Espalieret kan laves af tykke wirer, der forankres solidt i væggen, og med en afstand til væggen på 6–10 cm. Lad de fleste wirer gå opad; lodret, eller på skrå, med 30–50 cm mellemrum. Husk at lave nogle wirer vandret også, så planten ikke glider ned og ender som en klump for neden på espalieret. Arkitektens trøst blomstrer længe. Den får mange små hvide blomster, der er samlet i toppe, fra juli til oktober. Den holder også bladene friskt grønne til langt hen på efteråret og gror hurtigt til.

Hvis vækstbetingelserne er opfyldt her ved »din« væg, kan du sagtens bruge den.

Med venlig hilsen
Hanne Søgård
Jordbrugsteknolog Landskab og Anlæg, anlægsgartner og konsulent

Kommentarer

Der er 1 kommentar til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Arresø Pil

Flet selv pilehegnet

Ullerupvejs Plante Salg.

Hviken hæk vælger man?

BIOBYG– lidt mere levende

Organisk alternativ Lufttørret egetræ

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Hegn og hæk > Kan jeg beplante min væg med en klatreplante?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider