Spørg eksperterne

Hvad hedder træet, hvor droslerne henter bær?

Træet står i min datter og svigersøns nabos have i Vildbjerg og er ca. 4,5 meter højt og besøges p.t. af mange drosselfugle.

Glansbladet hæg

En plukket gren med bær fra det ukendte træ Foto: Per Klougart Mortensen

Med venlig hilsen
Per Klougart Mortensen, september 2010

Svar

Tak for et meget skarpt og smukt foto, som gør det let at genkende planten. Desværre er det ikke nogen bærmispel, var det endda bare det.

I stedet er det en glansbladet hæg, Prunus serotina. Det er en smuk plante med både blomster og bær i lange, hængende klaser og med et flot gyldent høstløv. Problemet er bare, at det er en såkaldt »invasiv art«, altså et landskabsukrudt, som nu bliver sået vidt og bredt af de fugle, som flyver med kernerne i maven.

Se mere om arten og bekæmpelse af den på Skov- og Naturstyrelsens side i artiklen Glansbladet hæg

Spørgeren har i foråret 2011 sendt nedenstående foto af træet i knop, og der er nu ingen tvivl om, at det er glansbladet hæg

Glansbladet hæg

Glansbladet hæg i knop først i maj. Foto: Per Klougart Mortensen

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Spiroggro

Frø og stiklinger af træer og buske

Primabolig

Topkapning og beskæring af store træer

Blomstergården

Træer fra egne podekviste

Rhododendron-Haven

Specialplanteskole og park

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Buske og træer > Hvad hedder træet, hvor droslerne henter bær?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider