Spørg eksperterne

Hvor kan jeg købe et stort lindetræ?

Jeg elsker duften af lindetræblomster. Derfor vil jeg gerne plante et lindetræ i min have. Mit ønske er, at træet vil blomstre allerede til næste år – dvs. at det skal være et stort træ. Kan I anbefale en forhandler på Nordsjælland.

Med venlig hilsen
Anna, august 2012

Svar

Meget store træer kan man normalt ikke købe i almindelige planteskoler – måske kan de bestilles hjem. Men der findes en forhandler i Ballerup, som har specialiseret sig i store træer, som de producerer og leverer til kommuner, firmaer og andre, som ønsker store træer her og nu og er villige til at betale prisen for et stort træ. Firmaet hedder Sitas.

Du kan komme på besøg i deres mark og se på deres lindetræer.

Lindetræer har en ungdomsfase på 15–30 år, dvs. at de først blomstrer, når de går over i voksenfasen. Om de store træer hos firmaet vil blomstre med det samme, må du spørge dem om. Ellers må du væbne dig med tålmodighed og i mellemtiden nyde de mange lindetræer, som står rundt omkring.

Der findes flere arter af lindetræer: småbladet lind, storbladet lind og parklind, og desuden navngivne arter og sorter. Alle lindetræer bliver meget store træer, så du skal have god plads til det.

Du kan læse mere udførligt om lind i bogen Træer og buske. I by og land. Bogen er skrevet af Poul Erik Brander og omhandler en lang række danske træer og buske med meget detaljeret viden. Bogen kan du låne via dit bibliotek – bestil den evt. på bibliotek.dk.

Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Kommentarer

Der er 3 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Primabolig

Topkapning og beskæring af store træer

Rhododendron-Haven

Specialplanteskole og park

Blomstergården

Træer fra egne podekviste

Spiroggro

Frø og stiklinger af træer og buske

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Buske og træer > Hvor kan jeg købe et stort lindetræ?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider