Spørg eksperterne

Kan glasbær overvintre i en murerbalje?

Jeg har et stort dæksel i min gårdsplads, som bilerne ikke må køre over. Derfor har jeg købt en lilla glasbær og plantet den i en stor murerbalje? Kan den overvintre på gårdspladsen, eller har I et bedre bud på en busk eller et træ med bær eller et smukt efterårsløv, som kan stå i baljen året rundt?

Med venlig hilsen
Conni Bodholdt, oktober 2012

Svar

Glasbær er en smule sart, men mest på grund af vores sære, våde vintre. Så hvis man kan anbringe busken i en veldrænet jord, har den gode chancer for at klare vinteren. I den henseende er netop murerbaljer ikke særligt velegnede, for der er intet afløbshul i bunden af dem. Det kan man naturligvis lave (og sørg endelig for, at der er ikke ét, men 3–5 huller i bunden), og hvis man så yderligere fylder de nederste 5 cm af baljen op med skærver (størrelse 16–25 mm), dækker dem med fibertex og fylder baljen op med en sandblandet, porøs jord, så kan baljen godt bruges.

Det er dog nok klogt at lade balje og busk overvintre i isolerende vintermåtter af den slags, som entreprenørerne bruger.

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Rhododendron-Haven

Specialplanteskole og park

Primabolig

Topkapning og beskæring af store træer

Spiroggro

Frø og stiklinger af træer og buske

Blomstergården

Træer fra egne podekviste

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Buske og træer > Kan glasbær overvintre i en murerbalje?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider