Spørg eksperterne

Hvad kan jeg gøre for mit svækkede blommetræ?

Mit ca. 15 år gamle Viktoria-blommetræ, er de sidste 5 år, i tiltagende grad blevet angrebet af lus og mider, så bladene først bliver sorte for derefter at krølle sammen. På trods af en masse blomster, bliver det kun til få blommer. Hvad gør jeg til foråret, for at undgå dette?

Med venlig hilsen
Annette Müller, september 2002

Svar

Du skal ikke vente indtil foråret med at gøre noget. Derimod skal du til januar give træet kalk. Der skal strøes så meget, at hele jordoverfladen under kronens drypzone er hvid. Til juni giver du så træet en topdressing bestående af lige dele harpet kompost og filtergrus.

Endelig bør du ransage din samvittighed og tænke efter, om træet mon ikke får adgang til for meget kvælstof? Det kan nemlig også tvinge træet ud af balance, så det kun sætter blade og ingen blomster.

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Rhododendron-Haven

Specialplanteskole og park

Blomstergården

Træer fra egne podekviste

Spiroggro

Frø og stiklinger af træer og buske

Primabolig

Topkapning og beskæring af store træer

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Buske og træer > Hvad kan jeg gøre for mit svækkede blommetræ?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider