Spørg eksperterne

Hvor stabilt er et træ med overskårne rødder?

Vi har et birketræ, som er ca. 30 m højt. Det er muligvis plantet i 1954. Det har ca. 1 meter fra jorden forgrenet sig i to lige store stammer. For tre år siden er visse af rødderne blevet skåret over på grund af en tilbygning. Har træet mon genvundet sin styrke? Hvor hurtigt dannes der nye rødder?

Vi tænker på endnu en ombygning hvor flere af rødderne vil blive skåret over. Vi er lidt bekymrede for, om træet ville blive stående i en eventuel storm, også dets alder og størrelse taget i betragtning. Vi vil meget gerne beholde det, da det er et flot træ.

Med venlig hilsen
Tage Holck, november 2007

Svar

Sådan som situationen bliver beskrevet, må jeg desværre råde til, at I fjerner træet helt. Det kan begrundes ud fra følgende, som også besvarer jeres spørgsmål:

  1. Når træers rødder bliver kappet over, så mister træerne deres stabilitet. Særligt slemt er det, når det sker i forbindelse med gravearbejder (rørføring, byggearbejder osv.), for så vil det altid være rødderne i én bestemt side, som mangler.
  2. De overkappede rødder har meget vanskeligt ved at danne nye rødder, og det vil vare adskillige år, ja årtider, før stabiliteten er genvundet. I det beskrevne tilfælde besværliggøres gendannelsen efter alt at dømme yderligere af et bygningsfundament.
  3. Helt galt bliver det så, hvis man desuden få år senere kapper et nyt hold rødder over. Der er ingen trækyndig ved sine fulde fem, som vil anbefale at bevare træet.
  4. Derfor er mit råd, at I vælger at betragte træet som dødeligt ramt ved det forrige byggeri, og selv om det altid – det holder jeg med jer i – er skammeligt at fælde et gammelt og smukt træ, så må hensynet til menneskers sikkerhed gå forud. Derfor bør træet fældes, før noget går galt. Og husk at fortælle træfælderen om de overkappede rødder. Det kan få stor betydning i fældningsøjeblikket!

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Kommentarer

Der er 4 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Primabolig

Topkapning og beskæring af store træer

Rhododendron-Haven

Specialplanteskole og park

Spiroggro

Frø og stiklinger af træer og buske

Blomstergården

Træer fra egne podekviste

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Buske og træer > Beskæring > Hvor stabilt er et træ med overskårne rødder?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider