Spørg eksperterne

Hvor tit skal popler stynes?

Jeg bor med udsigt til en række gamle stynede popler midt i København. De bliver stynede hvert år med den begrundelse, at vi ikke selv kan klare opgaven, hvis der går mere end et år. Det er jeg ked af, da man på denne måde kun kan nyde synet ca. et halvt år, da de er længe om at skyde om foråret og ikke er specielt dekorative indtil da. Hvad ville være det optimale tidsrum for disse rigtig gamle sjove popler at blive beskåret, og ville det være ok at styne dem hvert andet år?

Med venlig hilsen
Gitte Lindorff Larsen, januar 2010

Svar

Desværre må jeg skuffe spørgeren. Det er nemlig helt afgjort bedst (dvs. mindst ødelæggende for træerne) af styne hver vinter. Hvis man har glæde af at se på stynede træer, bliver effekten på træernes form også mest afrundet og perfekt, hvis man styner hvert år.

Der ligger imidlertid et andet spørgsmål gemt i det overordnede, nemlig dette: Kan man fremskynde træernes udspring? Og der kan jeg måske glæde spørgeren, for det kan godt lade sig gøre. Hvis man kan overtale gartnerne til at efterlade nogle få og jævnt fordelte grene (de korteste og tyndeste) blandt de mange skud, der fjernes fra det knudeformede »hoved« på træet, vil de virke som igangsættere. Det gør de, fordi de ikke skal bryde fra »sovende øjne«, og deres overskud fra fotosyntesen sætter skub i omdannelsen af andre sovende øjne til egentlige knopper, der så kan springe ud. Dette lille kneb fremskynder erfaringsmæssigt løvspringet 2–3 uger.

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Dansk Hjemmeproduktion

Opbindingsmateriale

Blomstergården

Træer fra egne podekviste

Rhododendron-Haven

Specialplanteskole og park

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Buske og træer > Beskæring > Hvor tit skal popler stynes?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider